Dagens challenge:
17. Vis os dit hjem (igen et vis pres – det betyder jo at her skal se pænt ud? Man kunne jo også snyde på tv-kok-måden, og tage billeder dén dag der tilfældigvis ser pænt ud. Men er det snyd? Arh F**k it. Jeg har et meget afslappet forhold til snyd.)
Nemlig. Nå. Vis jer mit hjem siger I. Jamen så skidt da. I får lidt billeder fra hist og her:
Mit hjem er altså et fint slot på 34 kvm - fyldt med huller, skrammer og slid, men jeg elsker det alligevel. Det meste af tiden, i hvert fald. Der er dog dage hvor man ikke lige kan se det fede i lortebrune køkkenlåger, charmen ved kontakter fra 50'erne der ikke virker, og den sociale gave i de papirstynde vægge, der dermed ikke lader de mindste lyde forblive uhørt. Men ellers er her ok.
Det bliver et kort indlæg fra mig idag- jeg har jo den eksamen imorgen, som kræver min opmærksomhed. Dog ikke mere, end at jeg også idag har haft tid til lidt shopping med min kære farmand. Fik jo et "gavekort" på en shoppingtur med far i julegave, hvor jeg måtte bruge for 1000 kr - så jeg nød at kunne rive ned fra hylderne uden at mit eget dankort led under presset. Fantastisk dag.
// Over and out - nu med nyt tøj
Hvor fint :)
SvarSletHvor er dit hvide sofa bord fra?
Tak Rina :)
SletDe er fra ILVA - et sæt af tre små borde. Jeg elsker dem. Købte dem på lagersalg i efteråret, så de kan muligvis stadig fås.
// Rodebutikken
Tusind tak :)
SletSikke fint og feminint du bor søde Rodebutik! :)
SvarSletHvor er dit skrivebord/skuffedarie fra?
Ih tak søde Lullie - så også din lejlighed ovre hos dig - sikke et dejligt køkken du har! Og to værelser - jeg er misundelig. ;)
SletChatollet, som det egentlig er, har jeg fundet i en genbrug engang til 300 kr. Jeg er så glad for det - Det har fine små rum og skuffer indeni med porcelænsknopper, kan lukkes og låses, og skrivebordspladen kan skubbes helt ind. Er så utroligt glad for det - har overvejet mange gange om jeg skulle male det - men igen, den fine rosa farve gør det så barnligt feminint at jeg ikke nænner at lave det om.
// Rodebutikken
Det ser altså rigtig hyggeligt og hjemmeligt ud :)
SvarSletChatollet var også det jeg var mest nysgerrig omkring, mangler sådan et møbel til skrive-/sminke-/MITbord derhjemme ;)
Men jeg vil også gerne vide hvor de fine sommerfugleknager er købt?
Ih tak Gitte :)
SletJa, chatollet er virkelig en skat - jeg er frygtelig glad for det :)
Sommerfugleknagerne kan fås både i sorte og hvide, og er købt i ILVA :)
// Rodebutikken