Afdelinger i Rodebutikken

mandag den 26. december 2011

Aaaah...

Så blev der dejligt stille. Er netop trådt ind af døren til min lejlighed, efter 3 dage med familie, hygge og jul. Og selvom det var en skøn jul, så er det nu rart at være alene igen. Jeg havde virkelig et par skønne dage - min mor var som sagt rask nok til at være med, og vi snakkede, grinede, spiste og var bare sammen.

Hvis I vil vide det, (det vil I sikkert ikke, men jeg fortæller alligevel, for jeg er så glad for mine gaver), så fik jeg:
- En blender (som jeg havde ønsket mig - så kan jeg lave suppe og smoothies, yay!)
- En lædernederdel
- En t-shirt
- En blazer
- En stor vamset striktrøje
- Twilight-filmene
- Tre glas pesto fra en delikatesseforretning (mandelgaven - hæhæ)
- Victor & Rolf Flowerbomb parfume
- Nye strømpebukser fra H&M
- 1000 kr
- En masse små ørenringe fra H&M
- Hårmousse- Big Sexy Hair
- En guidebog om London
- Georg Jensen Marguerit-ringen.
En masse rigtig fine gaver, men er nu gladest for Marguerit-ringen fra min mor. Den er bare så fin.

Så står den faktisk på total afslapning indtil onsdag, hvor der er juleaften vol. 2 med Far (hurra for at være skilsmissebarn).

NZ ringede forresten juleaften for at ønske god jul. Jeg kan ikke huske om jeg skrev det. Men nåede den ikke. Så han lagde en sød besked hvor han sagde tak for den jeg var, tak for den opmærksomhed jeg har givet ham, og at jeg har været der for ham dette år. Og at han var meget beæret over det. Det var jo meget sødt. Og så ringede han idag, spurgte om jeg havde haft en god jul, og om vi ikke skulle ses denne uge, så jeg kunne få min julegave. Så nu skal vi nok ses denne uge. Og jeg får det dårligere og dårligere med, ikke at have noget til ham. Men altså. Tager det som det kommer.

Jeg vil dykke ned i dynerne, og hygge videre.

// Over and out

Ingen kommentarer:

Send en kommentar