Afdelinger i Rodebutikken

mandag den 7. november 2011

Søger overskud.

Hvem har taget mit?
Jeg har INTET, og jeg gentager, INTET overskud pt. Jeg er ved at tude ved tanken om at min praktikopgave hverken er halvt eller helt færdig, og jeg i øvrigt slet ikke har lyst eller kræfter til at forsætte med den.

Jeg blev hjemme i fredags. Lukkede mig ind i en osteklokke, og var bare alene med mig selv, mit tv og min dyne. Det var skønt. Kom dog alligevel til at skrive til S. Som åbenbart var blevet brændt af på sin J-dags aftale og var skidesur. Så det gad jeg ikke, og svarede ikke efter nummer 2 besked. Har ikke talt med ham siden.

Min veninde kom til brunch lørdag, som sendt fra himlen med både Grey's Anatomy sæson 7 og en kjole som jeg havde fået lov at låne, under armen.

Kjolen skulle bruges til fars 50'års fødselsdag lørdag aften, og skal nok også bruges til julefrokost i banken d. 25. november. Jeg ELSKER den kjole. Så det er om at nyde den mens man har den.
Fødselsdag gik i øvrigt godt. Farmand var glad, og blev begejstret for sangene jeg havde siddet og gjort færdig fredag aften efter job. (nej, jeg kan IKKE finde ud af at være i god tid. Jeg lever lidt på kanten, tidsmæssigt. Slet slet ikke praktisk.) Så det var fint. Tog hjem fra festen kl. 3, da gamle fulde onkler og fars venner "der ikke havde set mig siden jeg var sååååååh lille" - med dertilhørende armbevægelser og skeløjede øjne i dyb koncentration for at følge ovennævnte armbevægelser - "Men hvem skulle have troet at jeg ville vokse op og blive sådan en flot pige" - sagt med halvsleske bagtanker og whisky-ånde, alligevel blev liiidt for meget.

Var derfor træt i både krop og sind da jeg mødte på arbejde igår morges, men blev straks oplivet da jeg så det magiske røde tal i barren på facebook. En besked fra NZ.
Ikke noget særligt faktisk - bare en glad besked, der emmede af lettelse over at hans eksamen var veloverstået, og jeg kunne mærke at dén sure, sammenbidte NZ jeg havde talt med over skype, var forsvundet. Og det var rigtig rart. Han afsluttede endda sin hilsen med "MØS". Det har han aldrig gjort før.
Jaja, små ting. Men alligevel.

Jeg prøver at lade være med at give mig selv for mange forhåbninger. Og har derfor også valgt ikke at spørge mere til hvornår han kommer hjem, og ikke tage ud og hente ham i lufthavnen.

Har ydermere (igen igen igen) beluttet ikke at skrive mere til S. Og NU holder det. Måske.

Nu vil jeg vende tilbage til arbejdet, og se frem til opgaveskrivning på biblioteket senere. Øv. Har dog lavet mig en læse/skrive-plan for at gøre det mere overskueligt for mig selv. Håber den virker.

// Over and out

Ingen kommentarer:

Send en kommentar