Afdelinger i Rodebutikken

onsdag den 16. november 2011

Hvad sker der egentlig ovre i det der kommunikation?

Ja jeg tænker bare... Kan du skrive en besked uden at tilsætte en smiley der passer til dit humør? Er du nogensinde blevet bekymret hvis du har modtaget en besked uden en smiley og tænkt: "ej, nu er han/hun nok sur"? Har du nogensinde brugt oceaner af tid på at tænke over en smiley og den bagvedliggende besked?

Det har jeg. Og det er da egentlig for åndssvagt. Kan vi ikke kommunikere almindeligt på skrift længere, uden at vi skal lege med kolon og paranteser? Jeg tog mig selv i, at lave smiley'er i et håndskrevet brev til min Mormor forleden dag. Jamen helt ærligt? Er det virkelig blevet så integreret at vi ikke kan udelukke dem? Jeg tror næppe Shakespeare, Hemmingway eller nogle af de andre brugte smileys. Så hvorfor skal vi så?
Jeg ved det ærlig talt ikke. Og det værste er, at de ofte bare forvirrer mere end de gavner.

Det blev lidt rodet. Men grunden til al den snak, er at S skrev for 2 minutter siden på face. Og jeg havde faktisk lukket dén bog. Men så skrev han, og som afslutningsbesked, sendte han en kysse-smiley? Eeeh?

Ej jeg gider altså ikke. Svarede ikke. (Jeg forventer stående klapsalver). Gider virkelig ikke. Jeg magter det ikke, blev der sagt!

Og så taler vi ikke mere om det.

Jeg skal ind og se Twilight i aften. Uuuh. Ja, jeg er twilight-lover. Jeg indrømmer det gerne. Man må da være vanvittig hvis man takker nej til at sidde og se på sådan en flok godter i gennemsnitlig 2 timer, og meget af tiden i bar overkrop. Så det skal jeg bruge aftenen på, i selskab med min trofaste og skønne twilight-veninde.
Det skal nok blive en god aften. Og så er endnu en dag gået, og dermed endnu en dag mindre til ham der NZ kommer hjem.
Det er egentlig ikke så slemt, har jeg argumenteret frem til. Denne uge er jo næsten gået, og næste uge bliver også rigtig god, med sushi-date, arbejde og julefrokost i banken - Hold nu op hvor jeg glæder mig. Det bliver altid så vildt, at man slet ikke forstår det. Har aldrig oplevet en arbejdsplads der gik så meget amok. Sidste år tog jeg et par i at knalde i garderoben (!?!). Det holdes i vores egne bygninger, så der er masser af plads og kendte kringelkroge man kan gemme sig i - og jeg tror, at de igen iår vil blive flittigt brugt.
Jeg skal til gengæld bare drikke mig helvedes fuld i gratis alkohol, og fryde mig over at folk kaster sig over hinanden, og med 99% garanti fortryder det mandag morgen. What's not to like? Måske lige dét faktum, at NZ var der sidste år, og det vil han jo så ikke være i år... Men nok om det! Nu skal tiden bare nydes.

// Over and out! Nu med smiley :) (det er i det mindste bedre end dengang alle havde et flip med at skrive "griner" og "smiler". For at bruge et godt live-fra-Bremen-udtryk: Så la' da vær'! For dét var fanme åndssvagt.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar