- Nej, jeg er ikke blevet nekrofil
- Nej, jeg har ikke slået nogen ned
- Og til jer der troede at trangen var trang til noget helt andet, som vi ofte er inde på her i rodebutikken, så må jeg desværre skuffe jer. Denne trang er stadig ikke stillet. Desværre. (Og til de langsomme er det sex-trang vi taler om. Der er nu gået så lang tid, at abstinenserne er forsvundet. Når jeg når til accept-fasen, så lov at slå mig ned, og send en luder med a-post. Mandlig. Brune øjne. Tak.)
Nå, tilbage til trangen. Som blev stillet. At se på døde mennesker. For det er nemlig lige præcis det jeg har brugt min fri-tirsdag på, blandt andre, mindre kontroversielle og mere hverdagsagtige ting.
Jeg var inde og se det omtalte "Body Worlds" på experimentariet med min bror idag. Og få stillet trangen til at blive konfronteret med de ting som ellers ofte anses som tabu/forargelige/ulækre eller bare skræmmende. For jer der ikke kender til udstillingen, så består den af mennesker som har doneret deres krop til videnskab, og har fået plastificeret deres legeme. Det var faktisk meget interessant.
1. Fordi man, uanset om man kan styre trangen til at se på eller ej, altid drages af død eller ulykke. Og der er forskel på at stille sig op og se på en stakkels cyklist der har været under en kæmpe lastbil, og at se på udstillinger som denne. Jeg kunne selv mærke tilfredsstillelsen af at blive konfronteret med noget, man ellers enten ser som tabu, eller er bange for. Frivilligt at få det smækket lige i femøren, hvor sårbar man er, og at døden er uundgåelig. Ikke fordi jeg siger at der er folk der tror den ikke er det. (jo de religiøse, okay, but you get my point). Men fordi vi ofte skubber det fra os, fortrænger det eller simpelthen går i en form for benægtelse. Og nu var den der, lige i mit ansigt.
Og nu siger jeg ikke at udstillingen var et billede af ulykkelige skæbner. Men de var unægteligt døde. Og afpillede. Og tvang mig til at tage stilling til, hvordan jeg ville vælge at se på det.
2. Det var super spændende at se, hvad der gemmer sig lige under ens egen hud. Og fordi jeg for alvor blev klar over hvilket under kroppen er (point til op-med-humøret-og-vær-glad-for-livet-kontoen). Kliché, jeg ved det godt - ikke desto mindre er det rigtigt. Og hold op hvor er jeg stolt af at jeg behandler den godt.
3. I sammenhæng med ovenstående - endnu en gang har fået bekræftet mig selv i, at det er okay at være stolt over at man behandler sin krop godt (i store træk - drikker for meget. Men jeg bilder mig selv ind at det er forbigående. Min teenagefase er bare lidt længere end gennemsnittets) Jeg så rygerlunger, fedtlever og slidgigt forårsaget af overbelastning pga. fedme. Men jeg ryger ikke, jeg dyrker motion og spiser sundt. Og det er fanme okay at blære sig med! For det er der så mange andre der ikke gør. Og medier, og samfundet generelt, forsøger at presse dén holdning ned over mig, at jeg skal have ondt af dem. "Årh, se gitte 54 år, hun vejer 150 kilo, fordi hun er ked af sit liv, og derfor overspiser og ryger 2 pakker smøger om dagen" Why the f**k should I care? Undskyld for mit sprogbrug, men jeg er ikke ked af min markante holdning. For i mine øjne er det sørme Gittes egen skyld, og hvis hun er så utilfreds: Så rejs dig op og gør noget ved det! Som der stod på et go-card i fitness-centret (og som i øvrigt hænger på min væg nu): "Luk munden og let røven!" NETOP. Og ja, jeg har også tidligere stille stemmet i, når veninderne brokkede sig over vægten, for hvem har ikke ønsket sig et par kilo lettere en gang eller to. Men så sagde NZ faktisk hvad der fik dem til at lukke munden, og om ikke de andre, så mig op af stolen og igang med træningen: "Hvorfor gør I så ikke bare noget ved det?" Jeg kunne ikke være mere enig.
Så få fingeren ud, lev dit liv, og stop med at have ondt af dig selv.
For lige om lidt er det alligevel slut. Om du tør se det i øjnene eller ej.
// Over and out - Der trods det lidt stærke indlæg, har haft en super god dag, indeholdende både IKEA (købte kun en potteplante. Lorte-eksen ødelagde lige købelysten ved at gøre mig opmærksom på at jeg skylder ham 3600 kr. Røv. Men potteplanten var nu også pæn.), min allerførste bank-indbetaling på posthuset, OG god-samvittighedsgivende cykeltur, husum-experimentarium tur-retur. I regnvejr.
Body Worlds-udstilligen, Experimentarium, udstilles til og med d. 4. september 2011.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar