Afdelinger i Rodebutikken

lørdag den 20. august 2011

Der var engang...

.. En ung frøken, som var en stor rodebutik. Hun arbejdede i en bank i sin fritid, og knoklede for at blive dygtig til sit job. Da hun havde arbejdet der i et halvt år, startede en gruppe nye medarbejdere, i hendes afdeling. Hun lagde særligt mærke til én af dem. Han var høj, smilende, og mystisk. Det første stykke tid vidste hun ikke engang hvad han hed, for hun turde ikke spørge. Men han var så speciel at hun en dag mandede sig op til at smile til ham henover skrivebordene. Det var tilfældigvis en fredag, og der skulle være fest i banken. Han kom hen til hende og spurgte om hendes navn, og fortalte sit. Frøkenen synes han var meget tiltrækkende på den mystiske måde, for han var meget langt fra, hvad hun ellers blev tiltrukket af, men der var bare noget særligt. Og hun kunne ikke andet end tro, at han syntes det samme, da han efter 10 minutters snak om løst, fast og sult og nød i Afrika (ja det talte de faktisk om, den allerførste gang de mødtes - underligt) sagde til hende: "Du skal føde mine børn", smilede og bød hende op til dans. Det har siden været en intern joke mellem de to. Aftenen gik, og de sværmede om hinanden som legesyge sommerfugle, men de gik ikke hjem sammen, for ham her var en gentleman.
Nu hilste de pludselig hver gang de var på arbejde, snakkede, og skrev mails og små sedler til hinanden, til den dag han inviterede hende på en kop kaffe på en post-it. Hun sagde ja (med forbehold, hun havde jo en kæreste, den lille frøken), men de nød hinandens selskab, og klikkede igen, præcis som første gang de mødtes. Kaffen blev dog aldrig til noget, det blev til en flaske vin i stedet, men det gjorde det ikke dårligere.
Tiden gik, og det blev vinter, og på dette tidspunkt kunne frøkenen godt mærke en lille rumlen i sin mave, men vidste ikke hvad hun skulle gøre ved det, i forhold til sin kæreste. Dét forhold gik dog ikke ret godt, og de to flyttede fra hinanden, efter to år.

Så blev det forår, og alt blev grønt, og gennem hele vinteren havde frøkenen holdt kontakten med ham den mystiske, og var blevet ret glad for ham. Desværre rejste han så, da det blev juli, uden at frøkenen rigtig fik sagt det til ham.

Det var historien om hvordan rodebutikken mødte NZ.

Desuden har NZ faktisk været med i Woman engang, og det var derfor han virkede bekendt, første gang hun så ham.

Og nu sidder frk. rodebutik så her, og ved ikke rigtig hvad hun skal gøre med følelserne for NZ, og den seksuelle tiltrækning til S, og savnet til X. En rigtig rodebutik.

Hun holder dog humøret højt; det skal jo nok gå alt sammen.

// Over and out - nu med mødet med NZ i frisk erindring

Ingen kommentarer:

Send en kommentar