Afdelinger i Rodebutikken

onsdag den 10. april 2013

Stress

Nå. Så har jeg åbenbart stress. Siger min Nørrebro-læge, der har rygertænder og siger "ææh" efter hver sætning. Og hvad fanden gør man så?

1. Tuder. Lidt. Hvem fanden har bestemt at stress skal spænde ben for alting? Egentlig har jeg altid syntes at "folk med stress var nogle flæbehoveder". Æder lige min tunge og prøver igen. Folk med stress er jo supermennesker! Stress er jo et tegn på at man har prøvet at være stærk alt for længe. Ofte uden at vide det. Jeg føler bestemt ikke at jeg har forsøgt på noget som helst. Nærmere bare fulgt med strømmen. Men når jeg tænker på, at jeg indenfor årets første tre måneder har måttet håndtere en bacheloreksamen, en flytning, mors 1 års dødsdag, 1001 ansøgninger til uddannelser, pengeproblemer, 50timers arbejdsuger og en Bornholmer, kan jeg måske godt se det. Lidt.

2. Og så shopper man. Meget. Først til hjemmet:

IKEA-lir og den fine Omaggio Vase fra Kähler i en skøn forårsfarve

Og så til klædeskabet:

Fantastisk Rika-sweater * Fed forårsjakke fra Bloch & Lønborg * Klassisk pudder fra Clinique

Og når pengene så er sluppet op, hvad gør man så? Man drømmer videre:

Plakat fra Hoptimist * Mugtails * Rota fugle * Bookcase - Evolution * Mr. P Krus

3. Man holder et par sygedage fra Banken, ser Greys Anatomy, dropper træningen, spiser mariekiks & sms-spammer Bornholmeren. 

Og så prøver man at få bloggen op at køre igen, fordi der sidder så fandens mange søde læsere og gør det hele værd. Tak! 

// Over and Out

16 kommentarer:

  1. Desværre er det alt for tit sådan med "epidemi-sygdommene" (stress, angst, depression, osv.) at folk tror, det er noget fis, og man bare kan nosse sig sammen... Og så bliver de selv ramt og skal høre på alle fordommene.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det er rigtigt. Jeg må bøje mig i støvet og undskylde for de gang hvor jeg vist er kommet til at bagatellisere det.

      Slet
  2. Ih altså, det er da noget skidt med dig søde :( <3 Håber et par dage med lækre læger på tv kan afstresse dig lidt. Du har også nok at se til og alt for meget at gå med alene. Alene det med mor, det må da være nok til at de fleste står af.

    Kæmpe knus til dig søde <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Jaah det er noget skod. Det håber jeg også. Synes faktisk allerede det har hjulpet. Sammen med de 3 kanelsnegle og den MeatFeast pizza jeg delte med Bornholmeren igår.
      Intet hjælper som tomme kalorier <3

      Tak for knus <3

      Slet
  3. Øv, det er jeg godt nok ked af høre! Jeg håber det hjælper at komme lidt ned i gear, for det stress, skal altså tages alvorligt! Men håber du snart får det bedre. God bedring!!

    - Emma

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, jeg håber det. Er bare så pisse dårlig til at slappe af altså. DUMT!
      Tusind tak!

      Kh Rodebutikken

      Slet
  4. Rigtig god bedring!
    Du skal også lige have den med på vejen at din blog er super at læse, og den gør mig altid glad når jeg er trist - Tusind tak for det :)

    SvarSlet
  5. søde Rodebutik, det var da en skidt besked at få fra lægen. :( og så igen. Måske er det egentlig også meget godt? Altså at få at vide af en professionel, at du skal ned i gear. For det lyder godt nok som om, du har haft mere end rigeligt at se til.
    Husk at det er helt ok at sige fra nogle gange og sætte sig selv først. Jeg håber, du kommer ovenpå igen og hygger dig med alle dem omkring dig, der holder af dig.
    Os læsere skal nok hænge på selvom du ikke får opdateret så ofte som du gerne ville. Don't worry :)

    Masser af varme tanker fra Frederiksberg.

    /Maria

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det er det måske. For du har ret. Har måske haft lige vel rigeligt mellem ørene.
      Tusind tak! :)

      Kh Rodebutikken

      Slet
  6. Kære Rodebutik..
    Jeg er helt ny læser men har lige læst alle dette års indlæg og jeg vil bare sige en ting: Tak, tusind tak!
    Fordi du ikke blogger om at verden er lyserød og altid et fantastisk sted at være, og fordi du, selvom du har nok at tumle med, deler ud af dig selv på en sjov, intelligent og tænksom måde..
    Du virker som en dejlig person, et menneske jeg godt gad møde en dag. Hvem ved måske er vi allerede gået forbi hinanden på strøget, eller måske støder vi ind i hinanden en dag på Nørrebro med hver vores caffe Latte..

    Hilsner fra mig

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvor er du skøn, og mange tak for en fantastisk kommentar. Jeg er glad for at du kan lide bloggen, og gider følge med.
      Ja hvem ved? Måske man skulle sætte sig et sted en dag og annoncere det herinde. Så må man se om der er nogen der kommer forbi og siger hej.

      Dejligt du er her!

      Kh Rodebutikken

      Slet
  7. Hej Rodebutik.

    Jeg opdagede din blog efter den var blevet slået op på Woman. Nu har jeg læst stort set alle indlæg, fra start til slut, og jeg har elsket at læse det du skriver. Du ved godt når lokummet brænder, du er ikke for stolt til at sige "Røv" til det hele, du deler ud af store portioner af dit liv og du kan stadig være eftertænksom. Jeg er blevet rigtig glad for at følge med på bloggen, så jeg håber ikke du giver op. Nu er der i hvert fald en fra Woman, som godt kan lide dig. :-)

    Bedste hilsner herfra

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak for en SKØN kommentar! Ih hvor det varmer. Velkommen til, og jeg håber du vil hænge på herinde.


      Kh Rodebutikken

      Slet