Afdelinger i Rodebutikken

lørdag den 23. februar 2013

Nåeh, men ellers har I det godt?

Liiidt pinligt at liste sig ind på sin blog, med bævende underlæbe og bange anelser, fordi man godt ved at der er gået aaaaalt for længe siden sidste indlæg og se, at I stadig er her. I er bare søde, I er? Også når jeg er en torsk og farer rundt og spiller nogens chef 45 timer af uge 9's samlede tidsindhold, mens jeg i virkeligheden ligger og kysser på dem i min fritid.

Kysser stadig på Bornholmeren. Plus moms. Hold kæft, han er sød. Mødte ham i byen igår, lallende og lidt for fuld til at det er charmerende mere, men han smilede bare. Smilede og sagde at jeg var den eneste han ville have med hjem. Og kyssede lidt på mig, i fuld offentlighed, selvom jeg egentlig synes det er for risikabelt. Men hvad kan man gøre?

Byturen var i øvrigt god - en perfekt afslutning på en vanvittig lang uge med nyansættelser i banken, masser af overarbejde og meget sene timer. Den hårde kerne fra studiet inkl. undertegnede tog på "The Drunken Flamingo" og spillede åndssvage og bestilte flasker for alle de penge vi ikke har, og dansede til numre som "Freestyler" og "Feed the Horse". Mødte i øvrigt en af vores undervisere derinde. Som har en tatovering i hovedet, har drukket sig teenagefuld sammen med os et utal af gange,  og som har givet mig en lidt for høj karakter til en eksamen som jeg intet vidste om, pga. en lidt for opknappet skjorte og et par lidt for røde læber (man må jo gøre hvad man kan, når man ikke har andet at arbejde med.) Han sagde jeg så dejlig ud. Flere gange. Er det upassende når man i forvejen er så upassende som han er? Opgav at finde ud af det. Tog bare imod den Corona der blev rakt mig. Og den efter den. Og den næste.

Valsede mod Vanløse omkring kl 4 med en Corona nr. Milliard i den ene hånd og Bornholmeren i den anden, og synes egentlig at det hele var helt ok.

Og nu sidder jeg her i egen seng og troner, mens jeg egentlig ikke lige ved hvad jeg skal bruge min lørdag aften på. Bornholmeren har mandeaften, og min søde veninde jeg havde en aftale med, er faldet med sit ny-opererede knæ, og ligger derhjemme og har rigtig ondt. Øv bøv.

Nogle forslag? Nogen der skal noget helt vanvittigt?

Indtil jeg har bestemt mig for aftenens udfald, tror jeg lige jeg tager en time mere. Jeg synes imorges selv, at det var en virkelig god ide at stå op efter 3 timers søvn og tage til 2 timers spinning.

...

... Fanme et held at man er spændt fast til cyklen. Ellers var jeg da drysset af.

Men det betyder så også, at jeg på en skala er så træt, at det kan sammenlignes med skindød. Og ligner også en. Hvor herre bevares.


// Over and Out

3 kommentarer:

  1. HÆHÆ! Så længe du kysser på Bornholmeren er det okay, der går lidt længere mellem indlæggene! For det gør mig så glad! :-)

    Og så må de andre i banken da lige se, hvor perfekt det er, når chefen knalder en underordnet. Hvem har ikke drømt om sex med en ulige part. På den ene eller den anden måde.

    ... og så må jeg lige fortælle, at jeg selv har sneget mig til at præstere lidt over evne til eksamen med mine "jeg-ligner-en-der-er-meget-klog-og-har-læst-mange-bøger-briller". Sært som det enten er kloge-åge eller lækre-lis, der ifølge lærerer kan give den gas til eksamen. Men tak for rådet! ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh jeg er glad for at være tilgivet (af en enkelt i det mindste) - jeg er glad for du bliver glad! :)

      Jamen det er jo lige det - det er jo faktisk lidt af en fantasi for de fleste? Tror bare næppe min chef vil kunne se det perfekte i det. Men hun er også så stram at hun kan åbne en flaskeøl med ballerne.

      Haha det var så lidt - det gik jo meget godt selvom det måske er lidt uortodokst. ;)

      Slet
  2. Jeg æææælsker din måde at formulere dig på. Og du er også tilgivet herfra, så længe du kigger forbi fra tid til anden (;

    SvarSlet