Altså ikke for noget vel

Men altså. Ikke at det gør noget selvfølgelig. Og det rører mig da ikke. Naturligvis ikke.
S har fået en (måske) kæreste. I lørdags sad jeg hjemme ved en klassekammerat og hyggedrak inden byen, og en veninde slynger i en helt anden sammenhæng ud, at S da havde fået en kæreste? Bum bum. Og NEJ, det rører mig ikke. Virkelig. I hvert fald ikke så meget. Gik kun lige i falset en enkelt gang, da jeg spurgte om hun var sikker. Det var hun. Hun havde mødt hende i byen sammen med S og de andre. Tsssk.

Og det er jo ikke fordi jeg ikke er glad. For det er jeg virkelig. Forelsket (i Handy!!) og glad og på naturens lykkepiller og alt det der Hallmark-fis. Men jeg skal måske bare lige vænne mig til det. For noglegange så er det altså bare som om, at der sidder en lille skrap dame inden i mig - Singlepigen. Hende der elsker ballade, mænd og store drinks på drink-like-there-is-no-tomorrow-måden. Som ved små bitte, helt ubetydelige og oftest uforudsete hændelser, begynder at kæmpe og kradse sig op til overfladen med en øresønderrivende larm, på niveau med negle-mod-papkasse (Jeg ved det plejer at være negle mod tavle. Men kan virkelig ikke have lyden af papkasse. Er jeg den eneste?!).

Anyways- så kommer hun frem og forstyrrer hele 2700-happiness og Alice-i-eventyrland-scenografien med sine grimme gamle vaner og lyster.
Og det er dumt. Jeg ved det godt. For det burde jo ikke betyde noget, om S har en kæreste eller ej. Og det gør det heller ikke - jeg kan jo ikke li' ham på den måde - jeg tror bare jeg fik et stik af sorg over, at det vi havde, er slut. Uanset om det bare var bizar sex.

For lige at afrunde, så skrev jeg til ham igår. Baaaaare lige for at høre hvordan det gik (løgn,løgn,løgn). Og fik henad samtalen helt, helt casual spurgt, hvordan det gik med kærligheden, og at jeg havde hørt at han havde fået en kæreste. Og hvad gør manden? Han nægter! De næste 5 sms'er brugte han på at nagle fast med titommerssøm, at han ihvertfald ikke havde en kæreste, og hvor jeg havde hørt det, og DET havde han altså ikke.

Hmm... Jeg giver op. Liv er for indviklet til at jeg lige magter det.

Lørdagsbytur gik i øvrigt af helvede til. Halvdelen af dem jeg skulle i byen med, skred uden et ord. Idioter. Men endte i den helt rigtige seng - Handy's.

// Over and out