Afdelinger i Rodebutikken

torsdag den 10. maj 2012

TOM

TOM for ideer. Er helt idé-forladt. Så jeg er en mega nedern blogger i øjeblikket- jeg ved det godt. Men jeg er virkelig bare helt tømt for levende og aktive hjerneceller i øjeblikket. Har været på arbejde hele dagen idag, og det eneste jeg er kommet frem til er:

Ting jeg er god til:
- At skrælle klementiner i én skræl (også de svære, hårde)
- At fucke ting op (det er ikke kun på arbejdet. Det er egentlig bare generelt)
- At se yderst arbejdsom og professionel ud når chefen er der, uden at lave noget produktivt overhovedet
- At strække tiden når man er på toilettet/ i kantinen/ i elevatoren/ i tekøkkenet.
- At være en pænt ringe medarbejder, based on previous bullits.
- At spise. Ingen fare for anoreksi her. Hvilket jo egentlig også er en lille sejr.

Ting jeg tilgengæld er herre-ringe til:
- At cykle. Er faktisk ret dårlig til det. Noget med balancen. Og presset fra de andre cyklister og bilerne, når man holder forrest i et kryds. Klokker altid i det, og kommer for sent i gang, og/eller kamp-slingrer fordi jeg panikker, hvilket i mange tilfælde skaber potentielt farlige og hudafskrabsfremkaldende situationer.
- At koncentrere mig, når Handy spammer min arbejdsmail med semi-erotiske emails kamufleret i yderst professionel korrespondance mellem to firmaer.
- At lave hakkebøffer - de bliver enten altid HELT røde eller HELT tørre. Kan virkelig bare ikke finde balancen.
- At tolerere min nabo når hun har gæster til sent i hverdagene. Ja, jeg er frøken sur-nabo. Gider det virkelig ikke. 1. Fordi det larmer, og jeg ikke kan sove, fordi jeg bor i et paphus med papirsvægge, 2. fordi det får mig til at ligge og tænke over, om det mon er mig der er den nedern type, når jeg på en helt almindelig onsdag er alene og smutter under dynen kl. 21.30 med en kop te. Jesus, jeg lyder gammel.

Anyways. Aner ikke hvad jeg skal skrive. Så jeg vil læne mig tilbage med min kop te (jaja, le bare), hygge med min lillebror som lige kom forbi til førnævnte hakkebøffer, og glæde mig til imorgen, hvor Handy igen har inviteret mig ud og spise.

Og så kan I lige få denne med på vejen, at smile ad:

// Over and out

2 kommentarer:

  1. Jeg vil bare lige komme med et lille glædesudbrud: Har haft bogmærket din blog, men på min kærestes computer, så jeg har ikke kunnet finde den igen i vildt lang tid. Men nu har jeg fundet den, og jeg er glad igen! Virkelig god blog. Og jeg er selv elendig til at cykle, jeg ved ikke, hvor det kommer fra. Der er et eller andet med motorikken...

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er jeg da sørme glad for, Benedikte! :)
      Mange tak for rosen - håber du bliver hængende :)

      Og så er jeg glad for ikke at være den eneste cykel-mongol i landet.

      Slet