Hvad er jeres værste/ største teenageoprør?
Jeg kan da selv lægge ud og nævne en af de klassiske:
Man sagde at man sov hos Johanne og hun sagde det samme, men man befandt sig i virkeligheden til rave-party i en kælder i Emdrup, til den saglige blanding af L.O.C (hans første plade), bræklyde og sirener fra det lokale politi, der efterhånden var trætte af at skulle dysse festen ned en tirsdag nat.
Det var også tiden med hjemmelavede ølbong, Sandhed eller Konsekvens, fest i mors og fars have, falsk ID og en ny kæreste hveranden måned.
Dog tror jeg mit største teenageoprør var i 2006, hvor jeg som 16-årig tog på Roskilde Festival med en enkelt veninde, selvom mine forældre havde forbudt mig det. Min mor tog det dog meget roligt. Sagde at hun jo ikke kunne gøre noget ved det, bad mig om at ringe to gange om dagen, og ønskede mig en god festival. Min far derimod flippede helt skråt, og talte ikke til mig i en hel uge.
Lidt samme fremgangsmåde, som dengang jeg fik min første tatovering. Dog akkompagneret med en masse råben inden kold-skulder-perioden, hvor han skreg op "om jeg måske nogensinde havde set en topchef med en tatovering på håndleddet?!" og at jeg "havde SMADRET mine chancer for nogensinde at blive til noget!".
Men han blev god igen. Trods alt.
Hvad har I gjort? Har I ødelagt noget i raseri? Løbet hjemmefra? Fortææææl!!
Imens vil jeg spændt sidde og vente, mens jeg:
1. Spekulerer på, hvad pigen jeg så igår, mon var så sur over/ ikke havde fået lov til/ var blevet påbudt..
2. Er pavestolt af at have løbet 5 km i stedet for 3 som jeg plejer (min blog - jeg må godt prale. Lidt.)
3. Savner Handy, og håber på han snart svarer på min besked
4. Nyder følelsen af at være gennem-mæt efter en hel dag med fødselsdagsfrokost hos fars kæreste
5. Ser Da Vinci Mysteriet
Hav en skøn torsdag!
// Over and out
Hold da op søde Rodebutik - jeg kan huske en af min fars venner fortalte om en lignende historie med en 14-årig pige der var sur på sin mor og så havde hængt sig ud over altanen i protest. En nabo synes bestemt at det var noget fis og ville ringe til politiet, men da de kom frem var hun kravlet ind igen.
SvarSletOg jeg selv har faktisk aldrig rigtigt lavet teenage oprør. For jeg var blevet 18 da jeg fik min tatovering lavet, men jeg havde slet ikke fortalt min mor at jeg skulle have den lavet. Min søster derimod gjorde det ved at farve sit hår mærkeligt farvet og få ring i næsen, selvom min mor havde sagt hun ikke måtte noget af det.
P.S.
SletDu skal tjekke din mail! :D
Det er sjovt, jeg har aldrig haft en teenage-oprør - jeg har sågar ALDRIG skændes med mine forældre, hvilket ingen rigtig kan forstå! Derfor er jeg total inhabil mht til skænderier, da de tager så hårdt på mig nu som voksen, for jeg er aldrig vokset op med den slags. Det værste jeg gjorde var vist at føle mig skyldig over ikke at bruge en jakke, som min far havde købt til mig... hmm det lyder ikke særlig vildt! Jeg må få mig et mid-20s oprør!
SvarSletJeg har heller aldrig gjort oprør - mine forældre var sgu for fornuftige og til at tale med, til at det kunne svare sig!;o)
SvarSletEller, det vist faktisk ikke helt rigtigt, for jeg var en komplet umulig 3-årig. Sådan seriøst på tværs, så de andre umulige børn godt kunne hjem og lægge sig. Har jeg hørt...
Har aldrig gjort noget på samme måde som du tog på Roskilde. Men til gengæld ryger jeg, fik en 30 cm stor tatovering på ribbenene og flyttede 2 måneder efter jeg fyldte 18 :)
SvarSletFaldt lige over dette gamle indlæg, men ville lige dele mit teenageoprør :P
SvarSletJeg blev smidt på efterskole som 15-årig fordi jeg var udholdelig, fik der en kæreste, med langt hår og hullet tøj som mine forældre ikke kunne fordrage. Vi røg i smug en masse hash og dyrkede sex alle mulige forbudte steder. Så farvede jeg mit hår knald rødt, trods forbud fra mine forældre, og fik min veninde til at lave en piercing på mig.
Heldigvis varede min periode med teenageoprør ikke så længe, og jeg er på god fod med mine forældre nu :)