Afdelinger i Rodebutikken

torsdag den 19. april 2012

Ting jeg bare overhovedet ikke forstår

... at det ikke er blevet sommer endnu

... at jeg skiftevis synes at Handy er småirriterende og herre-mega-sød

... at man ikke siger "herre" til noget mere. Som i: "Herre-lækker" eller "herre-klamt". Genindfør blev der sagt! 
(ja det lyder dumt, men må virkelig have noget til at erstatte ordet "top" med. Er pænt træt af at høre "Top-fesent" eller "top-nice" eller "top-klamt" 376 gange om dagen. Eller også kommer jeg bare de forkerte steder. I don't know. Men hvad kan man også forvente. Jeg bor i Husum. Hvordan mon de taler inde på Østerbro? Sikkert meget pænere. Med vendinger som "bevares","jeg imødeser" og "undertegnede". Lidt anderledes situation i down town Husum. Her er vi mere ovre i "walla"/"nøøh"/"luder!"-kategorien.)

... at man kan døbe sit barn følgende:
- Bebe (?!)
- Electra
- Gedske (Ged? Ske? Sammen? Ged-ske??)
- Gerd (til en pige)
- Jade (ja, altså jeg ved ikke med jer, men jeg kommer til at tænke på bryster. Og jaaaaja, ved godt at de der international-liderlige metroseksuelle overmenneskelige forældre der spiser klidboller og selleribøffer, sikkert er vilde med sådan et navn, og i øvrigt gør et kæææmpe nummer ud af at det "skal udtrykke på ÆNGELSK!" - men jeg tænker stadig bare på bryster. So sorry.)
- Lalla (Var det ikke navnet på en af de der teletubbies?)
- Lillemor (lad nu bare vær'.)
- Ninja (I shit you not. Det må godt nok give barnet mindreværdskomplekser, i kampen om at leve op til dét navn. Og desuden fastlåses i meget sigende fastelavnskostume de næste 10 år)
- Olefine (nej. Bare. Nej.)
- Pancy (Beder til, at ikke også "Fancy" bliver godkendt som navn. Ellers skal der da sikkert være et par nutidshippier derude til at ødelægge en uskyldig lille piges liv med meget uheldig navnekombination)

Og nej, jeg er ikke færdig. Jeg bliver i navnekategorien. For se lige hvad man (helt lovligt?!) kan kalde sin dreng:

- Angel (Til en dreng?! Come nu on.)
- Buller (og det bliver ved...)
- Dario (det er ligepræcis navne som dette der gør, at mænd vokser op til at blive nogle svin)
- Darwin (Preeees)
- Dick (se Dario)
- Dino (Havde jeg en bamse der hed, engang. Og ja, en dino, sgu da.)
- Kermit (som i frøen)
- Kirstein (et enkelt I presset ind i et pigenavn, gør det ikke mere mandigt)
- Manly
- Manderup
- Orm
- Rumle.

Vi lever i et SYGT land.
Tænker I stadig over, hvorfor jeg ved dét med navnene? God blanding af stor kedsomhed under undervisning igår, og diskussion med Handy om, hvad man med god smag i munden, kan kalde sit barn. (Okay, det panikker mig lidt at vi taler om den slags. Note to self: Sloooow down!)

Udover ovenstående og i øvrigt komplet ligegyldige spekulationer, fylder disse elementer i mit hoved:

- Handy
- Glæden over at skulle hente min nye cykel imorgen
- Handy
- Lykken over at få 1200 kr tilbage fra Brunata
- Optimismen fra de meget bestemte og sangkåde fugle udenfor mit vindue. De tror da i det mindste på, at sommeren er på vej, mens jeg stadig er i tvivlsfasen
- Og nårh ja, Handy.

Hav en skøn torsdag - nu vil jeg kaste mig over min kære 2.dagsrester - formally known as pasta med kødsovs, men nu mere lignende ruskumsnusk med majs, i skøn forening. Godt der findes ketchup...

Længe leve livet på SU!

// Over and out

21 kommentarer:

  1. AAAHAHAHAHAHAHAHAHA *grynt* HAHAHAHAHA!!!!
    Mega-HERRE(!!)-grimme-grineren navne!!

    Jeg hørte om et forældrepar der i ramme alvor ville døbe deres datter "Rhododendronbusk"!??????!??
    Jamen....????????? WHY!?!???
    Min regel mht. navne er, at man IKKE skal give sin unge et navn som forhindrer ham/hende i at score på Crazy Daisy når han/hun er 18!
    FÆRDIG! BASTA!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hahahahah! ÆÆÆLSKER dit crazy-daisy krav.
      Da jeg er miljøskadet af at arbejde i en bank og i øvrigt læse business, har jeg den regel, at mit barns navn skal kunne tages seriøst hvis han/hun bliver bankrådgiver.
      For eksempel havde vi i afdelingen en rådgiver der hed Bobby. You get my point??

      Slet
    2. Haha, hvis jeg havde en bankrådgiver der hed Bobby, så var han ikke min bankrådgiver ret længe!
      Mine forældre havde engang en gravhund, der hed Bobby, men den blev altid kaldt "Bobby Banan"! So I DO get your point! ;)

      Slet
  2. Haha, jeg kender faktisk både en Geske, godt nok uden d'et, men går udfra det udtales på samme måde? Og en Gerd. Og jeg kan ikke se det fede i det! Hvad er der blevet af almindelige pige navne? Blev lidt glad, da min gravide veninde fortalte at hvis de får en pige, så skal hun hedde Agnes. Synes det er sådan et fint navn.

    Og jeg må ærligt indrømme at jeg ikke ville kunne tage en fyr seriøst hvis han præsenterede sig som Orm. Og slet ikke kunne være sammen med ham!

    SvarSlet
    Svar
    1. Haha gør du det? Har lidt ondt af dé piger, det må jeg sige. Ja hvad blev der af "Anna" og "Mads"? De er da fine!
      Årh og Agnes er også bare fint. Jeg elsker de gamle gode nordiske navne. Ikke noget pis med bindestreger og stumme p'er.

      Haha åh gud, det aspekt havde jeg slet ikke tænkt på! Stakkels Orm!

      Slet
  3. Du glemte et navn!
    Gay (er lidt i tvivl om stavningen) - min søster faldt over dette drengenavn i en bog med godkendte danske navne, da hun var gravid første gang.

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej! Det er for dårligt. Kan man virkelig kalde sit lille (stakkels) barn dét? Suk.

      Slet
  4. HAHAHAHAHAHA*grynt*grynt* STOP, STOP!! :D

    SvarSlet
  5. Jeg kender en dreng der hedder Ninus, wtf?!

    SvarSlet
  6. Verdens mest underholdende (og i vore dage muligvis også det ondeste) drengenavn: Gaylord! Og ja, det ér er rigtigt navn.

    SvarSlet
  7. Man kan også kalde sin datter for Saft... Say what???

    SvarSlet
    Svar
    1. "Åh Saft, jeg må smage dine safter".... Hmm... Nej.. Hvorfor må man dog kalde sine børn sådan noget??

      Slet
  8. I thailand mødte vi er par.. Deres datter hed Tin Tin! Ja ligesom Tintin, bare delt i 2... Det var fanme også underligt.. De ville også kaldes deres søn for orm :s

    SvarSlet
  9. Gerd er faktisk også et gammelt, på den old school-agtige måde, nordisk navn.
    Der var en kvinde af netop dét navn i den nordiske mytologi.

    Man må ikke gøre grin med andres navne. Ligesom alt muligt andet er navne
    ofte underlagt modeluner. Og moden har det med at skifte.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg gør såmænd ikke grin med navnene. Som overskriften på indlægget antyder, så er navnene et udtryk for min egen, personlige undren over navnene i sig selv. Ikke hån eller hån overfor dem, der eventuelt måtte bære dem. Gerd er sikkert en skidesød pige, og Orm kan sagtens være en skøn elsker - jeg forstår bare slet slet ikke navnene.

      // Rodebutikken

      Slet
  10. En af de smukkeste sejeste cooleste kvinder jeg kender hedder, gæt engang, Gerd.
    Hun er en stolt knaldhård kreativ vikingeagtig kvinde.

    SvarSlet