Afdelinger i Rodebutikken

søndag den 1. april 2012

Hip hurra.

Puha. Sidder i sofaen og glor ud over gulvet. Har lavet den helt klassiske IKEA-rutine. Købt en helvedes masse ting med blomster på, puder, sengetøj, stearinlys, servietter, dimser og dutter, betalt spidsen af en jetjager for at få det med hjem, og nu står det bare i poser midt på gulvet i al sin IKEA "bo let og lækkert"-vælde. Og orker jeg så meget som at overveje at pakke det ud? Næ. Tror lige jeg sætter Greys anatomy på. Har jo også fri imorgen. Så kan jeg bruge hele dagen på at gøre mit hjem "jätta bra".

Det er forresten mors fødselsdag udg. 49 år. Lillebror og jeg var på kirkegården i formiddags og lægge blomster og synge fødselsdagssang. Kønt kor bestående af min pibestemme og lillebrors brummestemme blandet med falsetter. Alle tiders.


Bagefter tog vi så i IKEA og spiste kødboller g købte nips. Efter lillebrors eget ønske. Jeg tror han er den eneste mand i verden der frivilligt går i IKEA, og glædeligt glor på plaider, tandbørsteholdere og duftlys i flere timer. Ih hvor jeg elsker den lille mand.

Jeg håber alle har haft en dejlig weekend. Nu lukker jeg øjnene for rodet på gulvet og dykker i dynerne med nødder og appelsiner.

// over and out

Ingen kommentarer:

Send en kommentar