Afdelinger i Rodebutikken

mandag den 19. marts 2012

Min weekend i billeder

Så blev det mandag. Puha- er det okay at glæde sig til weekend allerede?

I torsdags hyggede jeg med en sød veninde på skønne Nørrebro, lavede pizza og snakkede om alt og ingenting:


Forinden havde jeg siddet på arbejdet og smæsket mig i årets første (gode!) vandmelon:


Fredag stod den som sagt på sushi - jeg fik deres "kaos". Jeg elsker den. Lidt af det hele.

Lørdag var en laaahaaang dag. Jeg var ude med min bror og min gudmor for at tømme ud i nogle af min mors ting - aldrig har jeg oplevet noget så hårdt. Da vi stod midt i det, tror jeg mest bare jeg slog mentalt fra, og tog det hele fra a til z uden de store kvaler. Men senere, da jeg sad alene i min lejlighed, med 2 flyttekasser, fyldt med hendes smykker, parfume, personlige papirer, nips og hendes taske med solbriller, huskesedler og pung, slog det hele lidt klik. At sidde med hendes pung, med hendes dankort, et billede af mig som student, min lillebrors sygdomskort, mønter, lottokuponer og en tegning jeg har lavet som lille, var så surrealistisk. Og hvad endnu mere sygt var, at det i sidste ende ikke skal bruges mere. Til noget. Det skal bare.. Ud. 

Så jeg panikkede, og skrev en besked til Handy. Som straks svarede, og spurgte om han skulle komme forbi. Tre kvarter senere stod han i min dør, med take-away og to flasker vin, og påstod hårdnakket at han ikke havde haft andre planer. Senere fandt jeg så ud af, at han skulle have været til stor fødselsdag hos en kollega, men havde aflyst, og suset ud til mig i en taxa - bare for at kunne være der hurtigere. Nuuuuuurh. Dér smeltede han godt nok mit ellers hårde single-hjerte lidt. Han er altså sød. Han blev også og "sov". Og denne gang tænkte jeg ikke på andre ting end ham. 


 Nok om det. Søndag var også en lortedag. Handy smuttede tidligt, for han skulle over og male lejlighed. Så jeg var overladt til mig selv, en aflevering til studiet, og de dumme kasser.
Råbte røv af kasserne, smed mentalt afleveringen ad helvede til, bagte boller og så serier hele dagen. 

Idag var jeg så ude i det der Avedøre, for at besigtige den container der indeholder resten af min mors ting. Jesus Fucking Kristus...

Øhm ja. Behøver jeg sige, at vi ikke lige fik ordnet det på en times tid? Vi opgav overhovedet at starte, og er nu gået i tænkeboks for at finde ud af, hvordan vi skal gribe det hele an. Jeg magter snart ikke mere. 

Nå. Handy kommer om lidt. Og laver mad. Igen. I mit køkken, til mig, uden at jeg skal røre en finger. Min Gudmor siger han er en keeper. Jeg ved ikke. Jeg tør ikke haste ind i noget. 

Men alligevel er der noget der som ikke var der før..

// Over and out


8 kommentarer:

  1. Det er da dejligt, at der er en der forkæler dig lidt i disse hårde tider!

    kæmpe krammer her fra..

    http://lyseroedtliv.blogspot.com/

    SvarSlet
  2. Han lyder da som en god én af slagsen, men tag det i dit helt eget tempo og gør hvad der føles rigtigt for dig! Jeg hepper fandme på dig her bag skærmen - fatter slet ikke hvad du må gå igennem, og endnu mindre at du har overskuddet til stadig at skrive så levende og med en humoristisk tone. Du har min respekt, hele vejen til Husum og tilbage.
    Kh en trofast læser :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for hep :) Jeg er meget bevist om at tage det helt i mit eget tempo, og ikke at blive presset ind i noget jeg ikke har overskud til. Det ville jo være synd både for mig og ham.

      Mange tak :) Dejligt du læser med.

      Slet
  3. Sødeste Rodebutik. Jeg må indrømme at jeg virkelig synes Handy er en keeper! Men du skal bestemt ikke haste ind i noget, hvis du ikke føler dig klar. Jeg er helt sikker på at han forstår dig, og gerne tager det i dit tempo.

    Jeg glæder mig virkelig til at høre mere om ham når vi skal ses!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja han er altså sød. Men nu må vi se. Skal tage det heeelt stille og roligt.

      Og jeg glæder mig til at fortælle om ham ;)

      Slet
  4. Jeg er enig med gudmor og de andre læsere; Handy lyder altså som en ret great guy!

    Puha hvor ville jeg ønske, der var noget, man kunne gøre for at fjerne bare lidt af den konstante smerte, du føler. Jeg kan slet ikke forestille mig, hvor hårdt det må være bare at stå op om morgenen. Du skal vide, du har en masse trofaste læsere, der tænker på dig og sender dig en masse tanker!
    - i øvrigt pudsigt, at du har været i Avedøre, det er mit gamle 'hood' ;-)

    Kram fra Frederiksberg!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, han virker altså som en rigtig sød fyr. Men igen - jeg skal virkelig stoppe op og slappe af inden jeg haster ind i noget. Hvis han er den rigtige, så venter han vel også på mig, I guess.

      Hvor er du sød - mange tak. De fleste morgener er det også en kamp med mig selv om overhovedet at åbne øjnene og se det hele i øjnene. Puha.

      Kram fra husum

      Slet