Afdelinger i Rodebutikken

fredag den 16. marts 2012

Jeg savner dig, Mor

Tired of trying
sick of crying
I might be smiling,
but inside I'm dying.

Der kommer ikke det store hurra-indlæg fra mig idag. Jeg er ovre i kategori "røv" i det der liv. Savner hende bare. Har været ved at ringe til hende 3 gange idag. Tudede over en shampoo-flaske fordi hun har givet mig den. Været sur på alt og alle. Undskyld. Det hele er bare dumt, ikke? Og bare fordi jeg smiler og griner, betyder det ikke at jeg har glemt hende, eller er ovre det.

Tis. Nogle siger man skal leve livet mens man har det. Livet leves omtrent sådan her af mig i øjeblikket: 

- Har konsekvent modvind alle fucking 13 (TRETTEN!) kilometer til OG fra! (Hvordan kan det dog lade sig gøre?!) arbejde

- Taber dunk med flydende vaskemiddel over mig selv, over gulv og over maskine i vaskeriet. Og ja, det var den SU-venlige/ nederen tilbudsstalker-storkøbsudgave.

- Brænder maden så meget på, at lortet sidder fast i grydens bund som tyk masse med cementlignende egenskaber, så jeg efterfølgende har måttet tage afsked med gryde. Og grydesvamp. Og opvaskebørste. Hvilket betyder at jeg ikke skal lave mad eller vaske op indtil jeg får købt ny opvaskebørste. Og gryde. Lort.

- Savner mor på desperado-måden, og gik i total ninja-panik da jeg ved en fejl næsten kom til at aflytte en gammel besked fra hende på telefonsvareren. Sjældent har man set så skarpe reflekser (og form for fingervoldtægt af Iphone).

Hold kæft hvor jeg lever. Hip Hurra.

Pis også. Og så oplevede jeg endda også forleden da jeg gik i Husums gader, at blive slået (what the fuck is wrong with people?!) i baghovedet af en 12-årig araberknægt, der sikkert efterfølgende har vundet dagens væddemål. True story! Gik forbi ham og hans to venner i min egen verden, da jeg bare mærkede et klaps i baghovedet! Og da jeg vendte mig om, gik de grinende væk. Og hvorfor er det lige at man først finde på alt det gode at sige når det er for sent? Var helt lamslået. Hvad er det dog for en by jeg bor i??


Handy - Good Luck to ya. 

Nu dripler jeg ned og fejrer fødselsdag med min kusine (den GODE af dem!) på sticks n' sushi. Hvor Tante betaler. Sgu.

// Over and out


11 kommentarer:

  1. Åh, søde Rodebutik. Jeg får sådan en lyst til at give dig et kram, når jeg læser dit indlæg.
    Jeg kender udemærket det der med at man smiler og griner, men inderst inde ikke er så glad som virker, det er bare meget nemmere at virke glad.

    Jeg sender i hvert fald mange kram mod Husum!

    SvarSlet
  2. årh, har fulgt dig i et godt stykke tid nu, og jeg elsker din blog! Gud, hvor jeg dog bare håber du snart får det bedre inden i, synes jeg sgu du fortjener!

    Hav nu en rigtig dejlig dag!

    http://lyseroedtliv.blogspot.com/

    SvarSlet
    Svar
    1. Ih mange tak for rosen - det varmer altid dejligt når der kommer en til, til rodebutikken. Og velkommen.

      Og mange tak - det var rigtig sødt sagt. Jeg håber også snart det kan begynde at gå den rigtige vej for mig - det er hårdt at være hernede i kulkælderen!

      Kærligst Rodebutikken

      Slet
  3. Jeg sender også et kæmpestort kram. Jeg kan kun forestille mig, hvor svært det må være :(
    Jeg håber du trods alt havde en hyggelig aften på Sticks :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak for kram! Det varmer i snuskede kedelige Husum.

      Og jeg havde en god aften på sticks - sushi går man jo aldrig galt i byen med. Og især ikke deres dessert. Den er hver en kalorie værd.

      // Rodebutikken

      Slet
  4. Lorte dag!

    Rigtig god middag med den gode kusine og tante, håber det kan hjælpe lidt på humøret.

    SvarSlet
    Svar
    1. Mega lortedag. Have dog en god aften, så det hjalp lidt.

      Slet
  5. Puha det lyder slet ikke rart - jeg kender godt de perioder hvor man føler, at alt bare går galt :-(

    Min mor er heller ikke en del af mit liv længere, og har godt nok ikke været det i 3 år nu, men selvom jeg har pakket følelserne væk, kommer alle følelserne tilbage på én gang, når først det begynder at gå lidt ned af bakke..

    Jeg håber du snart får det godt igen, og kæmpe respekt for at du stadig blogger, på trods af alt det du kæmper med!

    Mange varme tanker
    - Monica / mowles.wordpress.com

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja de perioder tror jeg at jeg har dobbelt af, i forhold til andre mennesker.

      Okay - det gør mig ondt, men så kender du jo følelsen.

      Flot blog du har fået startet - jeg holder øje med dig :)

      Slet
  6. Åh jeg får sådan ondt i maven når jeg læser hvor meget du savner din mor. Ville ønske jeg kunne tage lidt af smerten fra dig, men sender dig i hvert fald et kæmpe knus - græd det du har brug for, der er INGEN der forventer du er ovre det endnu!

    KRAM

    SvarSlet