100!

Ja, så overlevede jeg (næsten - dagen er jo ikke slut endnu) den der kærlighedsdag. Uf. Sgu.
Men det er ok. Min far prøvede at putte plaster på "såret" ved at tage med mig i IKEA, og frivilligt gå igennem begge etager og oveni købet betale halvdelen af min fangst gennem varehuset. Derefter tog vi hjem i lejligheden og satte flere skruer i væggen, ryddede op og gjorde rent. Det var rart bare at lave noget andet. Også selvom det i virkeligheden bare var hverdagsting.

Min søde fætter kom mig i øvrigt til undsætning i al denne valentinsfeber, da jeg havde skrevet på facebook (jaja, alle mine facebook pals skal have del i min harme over IKKE at have fået blomster - i virkeligheden måske også lidt tøsefornærmet forsøg på at få Handy ud af starthullerne), og skrev at han straks havde sendt en buket i min retning. Dog nåede han ikke at få den sendt til idag (noget med en tidsfrist. Tsssk), men så får jeg dem imorgen. Og der er tanken mindst ligeså sød. Dér blev jeg godt nok lidt blød om hjertet. Vi er næsten jævnaldrende, så vi har fulgtes hele vores barndom. Han mistede desværre også sin mor i 2009, så han ved om nogen hvad jeg går igennem. På den måde er det rart at vide, at han forstår min smerte 100 %.

Og endnu en, for mig, glædelig opmuntring i al elendigheden. Jeg har nu, samlet via bloglovin' og Blogger nået min læser nummer 100.


Så til dig der netop har tjekket ind i rodebutikken som nummer 100: Velkommen til. Her er lidt rodet lige nu - men det har der i virkeligheden altid været, så det må du nok vænne dig til. Tilgengælde kan jeg love dig(og jer andre 99 læsere - I er jo ligeså fantastiske):
- 100% ærlighed
- 100% forvirret ungdom og alt hvad der dertil hører
- 100% selvironi og antiselvhøjtidelighed
- 100% oprigtighed
- 100% Rodebutik

Jeg håber du, og I andre, befinder jer godt i rodebutikken. Jeg bukker og nejer, og sender et kæmpe tak ud til hver og en af jer, der gider læse, støtte, kommentere, grine og græde med mig. I gør virkelig det hele værd, og I aner ikke hvor meget I hjælper mig i denne tid. Virkelig.
Så tak!
I virkeligheden er det vel sådan lidt valentinsagtigt lige nu - jeg sender i al fald tonsvis af kærlighed ud til jer. Bum.

I får lige et billede af mig og min fætter til slut:

Det er selvfølgelig mig der sidder forrest og styrer showet. 

// Over and out