Valenfucks dag.

At have mistet sin mor OG være single på valentins dag er faktisk jævnt øv.
Også selvom ALLE piger (især singlerne) "slet ikke tror på den slags, og i øvrigt synes det er noget pjat", så vædder jeg gerne et skumhjerte og en heliumballon på, at langt de fleste alligevel ville blive glade for et kort eller en blomst. Jeg ville ihvertfald. Og kan da slet ikke lade være med at håbe på, at der er en i verden der har tænkt på mig. Selvom den her dag er opreklameret og amerikaniseret. Sgu.

Vi har talt med præsten idag. En rigtig god snak om, hvad der skal siges til bisættelsen. Jeg havde været så frygtelig nervøs, da jeg troede at det ville munde ud i en form for test: "Sig lige noget godt om din mor" eller "Fortæl lige en sjov historie - kan du ikke det?". Altså, hvem kan det?? Jeg har 22 år fyldt med gode ting og sjove historier om min mor. Hvordan skulle jeg kunne vælge bare én? Men heldigvis gik det nemt - præsten var slet ikke sådan. Hun lod mig sige både de mærkelige og de uforståelige ting - brudstykker af et minde, et smil og en tåre. Jeg synes det blev godt.

Nu er jeg bare træt. Så træt. Men frygter at tage en lur - søvnen er blevet min værste fjende i disse dage. Her kan jeg nemlig ikke styre hvad jeg skal tænke på, og ofte munder det ud i mareridt eller frygteligt livagtige drømme om hende. Puha..

Jeg tror lige at jeg skal ned og se en disneyfilm med min bror.

// Over and out

"Vi tre har altid været et hold. Det er vi stadig. Mor er bare gået lidt i forvejen."

- Rodebutikken om sin mor, sin lillebror og hende selv.