Afdelinger i Rodebutikken

tirsdag den 1. november 2011

Hvorfor kan jeg bare aldrig lægge låg på mig selv?!

Jeg har lige haft verdens værste skype-date med NZ. Jeg var i forvejen i lidt øv-humør (riv-rav-ruskende PMS-vanvidshumør), og hans overlegenhed fik mig bare til at tænde af. Fik lige brækket mig ud over ham med alt mit "Jeg aner ikke hvor jeg har dig" og "Jeg er træt af at vente" og "jeg føler mig overset og glemt". Og hvad svarede han? Ingenting... Det var virkelig som om jeg talte for helt døve ører. Han kommenterede slet ikke på noget af det. Sidder med en helt flad fornemmelse.
Han kunne ikke svare på nogen af de ting jeg spurgte om. Om hvad jeg kunne forvente, hvornår han kom hjem, hvad jeg var for ham. Ingenting. "Vi ser på det når jeg kommer hjem". Godt. Så ved jeg jo næsten godt hvad klokken er slået.
Og for lige at smadre det fuldstændig sagde han lige til sidst: "Altså det er nok ikke den samme NZ der kommer hjem, som tog afsted." Nå.... Røv.

Så nu føler jeg lidt at jeg har ventet i 5 måneder. På ingenting. Og muligvis overreagerer jeg, men sådan har jeg det lige nu. Og muligvis overtolker jeg hans ord (eller det ved jeg at jeg gør. Er jo kvinde!). Men alligevel!

Hvorfor skal mænd være sådan nogle idioter?! Føler mig dum. Dum dum dum.

Sagde til ham, at nu må han skrive hvis han vil snakke. Jeg er pisse træt af, at jeg sender 3,4,5 beskeder inden jeg får en enkelt besked fra ham. Så nu må han på banen. Nu. Tak.

ØV!

// Over and out fra tordenskyen.

3 kommentarer:

  1. Må jeg jione Rodebutikken i dag, så vi kan føle os dumme sammen?
    Jeg fik fat på N i søndags, og tog hjem til ham og vi hyggede og puttede og alting var bare dejligt. Vi havde ingen gang sex, da vi gik i seng, vi lå bare og holdte om hinanden. Jeg skulle i skole mandag, det skulle han ikke. Så han blev liggende og sov videre da jeg stod op. Og i min egen lille rus om at alting var så godt, valgte jeg at skrive en seddel til ham, hvor jeg sluttede af med at spørge om han ville være min kæreste. Jeg gik så hele dagen, og var nervøs for hvad han ville svare. Jeg skrev så til ham om aftenen, og spurgte om han havde set min seddel, det havde han så, men leder ikke efter en kæreste lige nu, men han holder rigtigt meget af mig, synes jeg er vildt dejlig og er glad for at ses med mig. Vi skrev lidt frem og tilbage om det, og jeg kunne tydeligt mærke at han er glad for mig og jeg betyder noget for ham. Vi sås så i går for at snakke om det, hvilket vi ikke gjorde, vi hyggede bare sammen i stedet og jeg blev og sov. Så jeg mandede mig op i morges, og sagde at hvis han kunne love mig at han ikke så andre, så kan vi godt blive ved med at ses. Og der vælger jeg at stole på ham, når han lover mig det. Jeg er jo rigitgt glad for ham, og ved jo godt jeg skal passe på mig selv. Og han har da også sagt at han virkelig ikke vil såre mig. Så vi tager det fortsat stille og roligt, og så må jeg på et tidspunkt, om et par måneder nok, og spørge ham hvordan han ville have det hvis jeg er sammen med en anden.

    Måske du skulle spørge NZ om det samme? Eller jeg ved det ikke. Jeg tror ikke jeg er den bedste til at rådgive lige pt. Har lært de sidste par dage, at man selvfølgelig skal lytte til hvad vennerne siger, men man skal egentlig bare føler efter helt inde i, hvad man selv vil.

    SvarSlet
  2. Du skal være velkommen, Lullie.
    Uha, slam - hårdt lige at få i hovedet, ville jeg synes. Hvad synes du selv om det?
    Man ja, der er vel ikke andet for end at tage en dag ad gangen så.

    Jeg tør slet ikke spørge NZ om det. Slet ikke efter igår. Kom frem til dén konklusion at det er dumt at tage så tunge emner op, når vi stadig er så langt fra hinanden. Så må bare bide min bitterhed i mig, og vente til han kommer hjem. Og så ser vi på det.
    Nemmere sagt end gjort.

    // Rodebutikken

    SvarSlet
  3. Jeg var selvfølgelig ikke helt tilfreds med det. Havde nok lidt håbet på at han så bare havde sagt at han holder rigtigt meget af mig og er rigtig glad for mig, og godt kan se os som par på et tidspunkt, men han ikke er klar lige nu.
    Jeg tror måske også jeg var freaket lidt, hvis han bare sådan havde sagt ja.
    Jeg har lidt blandede følelser omkring det hele, jeg ved jo at jeg skal passe på mig selv og ikke gå for meget på kompromis med mig selv, men samtidigt vil jeg heller ikke bare smide alting på gulvet hvis det nu viser sig at vi kan finde ud af det, hvilket jeg kraftigt håber på. For han gør et eller andet ved mig, som gør at jeg har lyst til at kalde ham min og endda på et tidspunkt tage ham med hjem til familien og vise ham frem, som den allerførste kæreste.
    Baah, jeg ved det ikke. Nu giver jeg ham en uges tids luft, så han lige kan få lov at savne mig! Og så tror jeg at jeg vil inviterer ham på aftensmad på tirsdag og lave hans ynglingsret, for at forhåbentligt score lidt lette point.
    Min ven sagde, da jeg fortalte ham om det hele, at det virker som om N gerne vil være kærester, men bare er lidt bange for dén label. Nu må vi se, han må spørge hvis det er, og ellers så må jeg stoppe det. Har lidt givet mig selv en mental deadline. Hvis vi ikke er blevet til noget når vi har set hinanden i 6 måneder så er jeg nødt til at stopppe det - helt.

    Det er da også noget mærkeligt noget af NZ at sige! Jeg ville også være ret rundt på gulvet hvis jeg var dig. Måske han også skal have lidt luft, lægges lidt på is, så han finder ud af at du rent faktisk betyder noget mere for ham end han sådan lige havde regnet med? Ikke at jeg lover det virker, men det er måske et forsøg værd :)

    SvarSlet