Afdelinger i Rodebutikken

onsdag den 21. august 2013

Thai Bo?!

Nå. Valgte at fejre det der med jobsamtalen med at kaste mig ud i en ny træningsform - Thai Bo. Kender I det? Hvis ikke, står der noget om det her.
Virkelig. Prøv lige at læse det. Særligt de to nederste linier. Hvor det "er for begyndere såvel som øvede", og "alle kan deltage".


....




... ?!?"&€"!?


Jeg kastede kroppen rundt på et område svarende til 3/4 kvadratmeter i 55 minutter, til musik der forlængst har frarøvet mig muligheden for nogensinde at bestå folkeskolens obligatoriske høretest.
Og eneste grund til, at jeg forsatte med at bevæge mig var, at der rundt om mig stod en mur af 50 andre, frådende, svedende, kampklare matroner med knyttede næver og dødsblik i øjnene. Og for at undgå spark, slag og uppercuts, blev jeg simpelthen nødt til at følge med - på den lede måde.

Kravlede ud af salen med selvtilliden dinglende nede omkring knæhaserne og blikket solidt plantet på mine udtrådte træningssko af frygt for at blikke fra de piger, hvis koordinerede, pæne og amazone-agtige træningsprogram jeg lige havde smadret ved at kaste vildt om mig med egne knogler.
Man bliver jo faktisk også lidt nervøs ved tanken om, at en stor del af Nørrebros kvindelige indbyggere efter kl. 5 forvandles til de rene dræbermaskiner i moderigtige shorts og Nike Free's...

Og idag betaler jeg da også prisen. Har så ondt over det hele, at jeg ligeså godt kunne have været blevet voldtaget af en kødhammer.

Åh glæden ved træning! <3

Tror bare jeg lister op til Stram op - det kan man sgu da forholde sig til.

// Over and Out

9 kommentarer:

  1. Har skam prøvet thai bo, du må aaaaaldrig stå stille - ikke en gang for at drikke vand. Det er jo en dræber!

    SvarSlet
  2. Præcis! Det er jo det rene tortur!

    SvarSlet
  3. Haha det gad jeg godt have set :D
    Jeg har været til det flere gange, med dræber øjne og kamp skrig, og jeg synes nu det er ret underholdende ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jagtvej, så har du sikret dig 55 minutters ren underholdning!

      Slet
  4. *framelder sig straks thai bo intro time*

    Det tør jeg sku ikke!

    SvarSlet
  5. .... Jeg var til "Mave/balle/lår" i går. Første træning siden jeg var 16............... Troede jeg skulle dø og det var lige før jeg kastede op. Og rundt omkring valsede de små tynde piger rundt, med elegante bevægelser. Alt imens jeg lå som en anden Fede Dorit og prustede på min step-bænk. Og i dag? Jeg ligner en der har skidt i bukserne. Hold nu nallerpik hvor gør det nas!!!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hahaha åh jeg føler din smerte! Det er frygteligt at komme igang igen! Og 2.dagen er værst. Sorry to say!

      Slet