... Røv for Norges laaaand! (Fin omskrevet lille Per-sang, i dagens anledning).
Fanme om S's idioti ikke har nået nye højder. Sidder pludselig med neurotisk frygt og udpræget harme over hans seneste move. Hvad har han nu gjort, tænker I sikkert? Kan det blive værre?
Ja det kan det godt.
Sidst vi var "sammen" har røvbananen (og I tror det er løgn- gid det var) taget et billede af mig uden jeg vidste det, mens jeg udførte, hvad jeg vælger at kamuflere som genitalie-oral-massage (klokken er jo trods alt kun 10.30). Ja, I ved godt hvad jeg mener!
Og det vælger han så triumferende at skrive til mig søndag at havde taget det. Øh nå - og gider du slette det?? Hvem fanden tror han at han er? Årh jeg magter ikke engang at skrive mere om det.
Og så har X i dette øjeblik helt nonchelant smidt en regning på bordet på 900 kr. PR. PERSON for el i vores fælles lejlighed. Jeg gider ikke mere. Hvor skal jeg så lige få de penge fra?
Jeg er jo fattig. Ultra ultra fattig, efter den kære Özlem's mening faktisk. Tænk at jeg overhovedet får det til at løbe rundt. Men det kan jo så også gå hen og blive et problem nu, med endnu en lorte-regning. For helvede altså.
Tilladelse til at tude?
// Over and out - fra hende der ser sin planlagte shopping-selvforkælelsestur i eftermiddag, forsvinde ud i horisonten. RØV.
onsdag den 30. november 2011
søndag den 27. november 2011
For helved..
Julefrokost i stikord:
* Snaps
* Julekugler (de var en del af bordpynten, og blev meget centrale i utrolig mange samtaler/practical jokes og lege senere på aftenen)
* Vin
* En meget pæn bartender der hed Mads
* Øl
* Afbrændt hår (ja, det var mit)
* En diller (seriously, don't ask. Der er bare dele af ens kolleger man ikke har lyst til at se)
* Et par utroligt ringe og meget sleske scorereplikker
* Mange, mange fulde mennesker
* Bryster (for helvede altså...)
Og så blander I lige alle de ting og så har I et meget fint billede af julefrokosten. Jeg troede jeg skulle dø igår. Drikker aldrig mere.
Havde ikke noget at gøre med dilleren. Den var der bare lige pludselig, hvilket gav en utrolig mærkelig stemning. Jeg tror bare jeg var det forkerte sted, på det forkerte tidspunkt.
Brysterne til gengæld havde jeg måske lidt med at gøre.. Men kunne fanme da ikke gøre for at min kjole ikke var jitterbug-sikret (stropløs - svup siger det så, og så var mine bryster ellers ude i det fri, til stor begejstring. Mest fordi jeg ikke selv opdagede det før jeg så min partners ansigtsudtryk). Jeg gider ikke på arbejde imorgen.
Scorereplik fra min afdelings ultimative nørd, halvt gennem hovedretten: "Jeg har faktisk en ret stor penis". Dén der kommer bare på listen over ting man ikke vil høre. Fra nogen. Nogensinde.
Det afbrændte hår er så også mit. Blev under selvsamme jitterbug svunget med 240 km/t ind i et stearinlys. Opdagede ej heller dette, før der stod en masse mennesker og klappede mig på håret. Flot, frøken, virkelig flot. Nu med en tot mindre i venstre side.
Bartenderen fortjener da også at blive nævnt. Utrolig pæn fyr som gjorde at jeg hang lidt for meget i baren, og dermed blev lidt for fuld, fordi han blev ved med at gi gratis øl. Og jeg bagte og jeg bagte. Får danset med ham og bagt videre, indtil han lige får sagt i en sidebemærkning at han har en kæreste. "Men hvis han ikke havde, havde han ikke tøvet et sekund" Nå! Kan jeg bruge det til noget? Næ. Har siden fundet ud af, at han arbejder nede i kundeservice. Og jeg dermed kan risikere at løbe ind i ham, og de andre bartendere i øvrigt, igen, som jeg hyggede mig meget med. Åh, det var tider.
Og så ringede P til mig da festen i banken var ved at slutte. Han var også i byen med S, men han var gået under bordet, så P var alene. Og så spurgte han, om han skulle hente mig og om vi sku tage en drink. Jeg sagde ja. Det var egentlig super hyggeligt, og det blev til en del drinks på KANT inden jeg tog hjem, og fik præcis to timers søvn, inden jeg skulle køre til Jylland på familiebesøg. Meget gennemtænkt at skulle sidde i en bil i 4 timer med tømmermænd. Men det gik, og det endte faktisk også med at blive ganske hyggeligt.
Så alt i alt, præcis som en julefrokost skal være, for frøken skandaloose her.
Nogle gange bliver jeg så træt af mig selv.
// Over and out
* Snaps
* Julekugler (de var en del af bordpynten, og blev meget centrale i utrolig mange samtaler/practical jokes og lege senere på aftenen)
* Vin
* En meget pæn bartender der hed Mads
* Øl
* Afbrændt hår (ja, det var mit)
* En diller (seriously, don't ask. Der er bare dele af ens kolleger man ikke har lyst til at se)
* Et par utroligt ringe og meget sleske scorereplikker
* Mange, mange fulde mennesker
* Bryster (for helvede altså...)
Og så blander I lige alle de ting og så har I et meget fint billede af julefrokosten. Jeg troede jeg skulle dø igår. Drikker aldrig mere.
Havde ikke noget at gøre med dilleren. Den var der bare lige pludselig, hvilket gav en utrolig mærkelig stemning. Jeg tror bare jeg var det forkerte sted, på det forkerte tidspunkt.
Brysterne til gengæld havde jeg måske lidt med at gøre.. Men kunne fanme da ikke gøre for at min kjole ikke var jitterbug-sikret (stropløs - svup siger det så, og så var mine bryster ellers ude i det fri, til stor begejstring. Mest fordi jeg ikke selv opdagede det før jeg så min partners ansigtsudtryk). Jeg gider ikke på arbejde imorgen.
Scorereplik fra min afdelings ultimative nørd, halvt gennem hovedretten: "Jeg har faktisk en ret stor penis". Dén der kommer bare på listen over ting man ikke vil høre. Fra nogen. Nogensinde.
Det afbrændte hår er så også mit. Blev under selvsamme jitterbug svunget med 240 km/t ind i et stearinlys. Opdagede ej heller dette, før der stod en masse mennesker og klappede mig på håret. Flot, frøken, virkelig flot. Nu med en tot mindre i venstre side.
Bartenderen fortjener da også at blive nævnt. Utrolig pæn fyr som gjorde at jeg hang lidt for meget i baren, og dermed blev lidt for fuld, fordi han blev ved med at gi gratis øl. Og jeg bagte og jeg bagte. Får danset med ham og bagt videre, indtil han lige får sagt i en sidebemærkning at han har en kæreste. "Men hvis han ikke havde, havde han ikke tøvet et sekund" Nå! Kan jeg bruge det til noget? Næ. Har siden fundet ud af, at han arbejder nede i kundeservice. Og jeg dermed kan risikere at løbe ind i ham, og de andre bartendere i øvrigt, igen, som jeg hyggede mig meget med. Åh, det var tider.
Og så ringede P til mig da festen i banken var ved at slutte. Han var også i byen med S, men han var gået under bordet, så P var alene. Og så spurgte han, om han skulle hente mig og om vi sku tage en drink. Jeg sagde ja. Det var egentlig super hyggeligt, og det blev til en del drinks på KANT inden jeg tog hjem, og fik præcis to timers søvn, inden jeg skulle køre til Jylland på familiebesøg. Meget gennemtænkt at skulle sidde i en bil i 4 timer med tømmermænd. Men det gik, og det endte faktisk også med at blive ganske hyggeligt.
Så alt i alt, præcis som en julefrokost skal være, for frøken skandaloose her.
Nogle gange bliver jeg så træt af mig selv.
// Over and out
torsdag den 24. november 2011
Julefrokost
Så er det imorgen at jeg skal til julefrokost i banken. Og det syntes jeg lige fortjente navns nævnelse i et indlæg. Mest også for at opridse de højhellige julefrokostregler (eller mangel på samme), og få styr på outfittet.
Opskrift på påklædning:
- Den lille sorte - lånt af dejlig veninde
- Herunder sort undertøj med dybrosa blonder (nårh ja, I kan jo ligeså godt få detaljerne med)
- Tilsat selvsiddende sorte nylonstrømper med søm,
- fuldendt med et par guld glimmerstiletter.
Alle ingredienser påføres nænsomt på krop, som forinden er blevet dullet med krøller, makeup og fire liter hårlak efter alt for langt bad, fordi man (jeg) altid glemmer at jeg også skal barbere ben og have hårkur.
Så er vi klar. Så proppes ultra-nødvendigheder såsom kampkedelige nokia-levn af en lånetelefon, tyggegummi, penge og dankort i clutch, mens mindre, men stadig naturlige nødvendigheder såsom parfume, pudder, mascara, kondomer (nårh ja, play it safe! ellers kan jeg vel lege natteravn sent på aftenen, og dele dem ud ved udgangen), hårbørste, hårlak, ekstra nylonstrømper, ekstra trusser (no judgement! De er bare gode at ha', hvis man nu sover ude. Ikke. End of discussion), støvler og nøgler, pakkes i større taske.
Og så er det afsted. Har lokket Farmand til at køre mig til location, hvilket han ikke har gjort i rundt regnet 10 år, tror jeg. Men jaja, jeg brokker mig ikke, jeg er bare yderst taknemmelig for ikke at skulle op på cyklen i stiv kuling og -2 grader i stiletter og nylonstrømper.
OG så bliver jeg lige nødt til at nedsætte en indre kommision der skal nedfælde en række regler og (meget vigtig del af planen:) sørge for at jeg overholder dem, når jeg først er ankommet til den famøse fest.
Regel nummer 1: Ingen, og jeg gentager, INGEN snaps. Ingen yderligere forklaring behøves. Just don't go there.
Regel nummer 2: Bevar et overblik over hvor meget du drikker. 4 glas velkomstdrink og en halv flaske hvidvin inden hovedretten dur ikke. Been there, done that. Not a succes. Så lad nu være.
Regel nummer 3: Ingen flirten med nogen over 25. Det bliver ulækkert og ubehageligt for begge parter på mandag.
Regel nummer 4: Ingen dans på bordene. Don't ask.
Regel nummer 5: Ingen - og jeg gentager - INGEN fulde-sms'er. Til nogen. Uden undtagelse. ISÆR ikke du-ved-nok-hvem-som-er-en-nar (og som siden lørdag har skrevet flere gange og så sent som idag undskyldt sin "det var jo bare sex"-kommentar. For helvede!)
Så burde vi være der. Det her må du (og man i al almindelighed) tilgengæld, og åbenbart gerne:
- Voldtage printeren
- Spise for flere dage
- Være upassende/pinlig/selvnedværdigende/flirtende overfor sine kolleger
- Gå amok til "last christmas" i syret og højst uelegant koregrafi der får andre til at flygte fra dansegulvet.
- Tude i et hjørne, mens ens chef trøster med akavede, kejtede klap på skulderen, og nikker lidende og med flakkende blik til ens "mit-liv-er-forfærdeligt"-udbrud.
- I næste øjeblik sidde på skuldrene af kollega med kæmpe grin, rødvinsflaske i hånden og rensdyrgevir fra Tiger i håret, i vild ekstase over 90'er hittet Cotton Eye Joe.
Og altså. Hvor kommer de fra?? Rensdyr-gevirerne? I ved godt hvad det er for nogle jeg taler om. Dem, sammen med neon-sticks og blinke/spille-brocher og/eller -slips dukker jo ALTID op til julefrokoster?! Hvor kommer de fra?? For der er da ingen der i ramme alvor gider bruge penge på det?! Eller er der nogen (sikkert de kedelige kontormus der tror det sætter gang i festen at ligne mutant-elg af filt og med påklæbede bjælder) der smugler dem ind og så strøer dem ud over folk når klokken har passeret 22.30 eller hvad?? Eller en lille kineser-gadget-julemand måske. Mind mig om, at hvem det end er, skal vedkommende stoppes.
For jeg kan ikke styre det. Jeg er en af dem, der springer lige i, så snart der dukker hvilken som helst dims op med påtrykt "made in Taiwan" eller med blinke/spille-funktion. Hold nu op blev der sagt. Måske skulle jeg også skrive det oppe på kommisionslisten?
Anyways. Så er vi ved at have ridset aftenen op.
Har allerede lovet mig væk til rødhåret rådgiver fra salg til en dans.
Er det mon en dårlig idé? JA.
Kommer jeg til at stjæle drinks fra den arme mand mens jeg foregiver han har en chance? JA.
Er jeg ond? JA.
Kommer jeg til at være ligeglad? JA.
Kommer jeg til at fortryde det mandag, når vi skal ses på arbejdet og han kamp-hader mig for at være en narrefisse? ÅÅÅH JA.
Kan jeg tage mig af den slags problemer nu? Næ.
Kan jeg lade være med at narre drinks fra den arme mand? Næ.
Vil det lukke eventuelle muligheder for at nasse drinks fra nogle andre? Næ.
Er der så indtil nu noget anderledes afvigende fra planen for sidste år? Næ.
Kan jeg opføre mig ordentligt? Sikkert ikke.
Kommer jeg til at gå alene hjem? Sikkert ikke.
SÅ er der lagt i gryden til en ordentlig julefokost i banken. Og jeg glæder mig. Og hvis man er i tvivl om hvordan vores fester plejer at se ud, så kan man jo lige tjekke dette.
Nu vil jeg forsætte arbejdsdagen, se frem til min sushi-date med min søde kusine (ikke hende der knalder min x -laaang historie. Anyhow så er det ikke hende. Hende kan vi ikke li'. Men den anden.), og glæde mig til imorgen. Det skal nok blive spændende.
// Over and out - fra hende der så småt er ved at komme i fredagsstemning, en dag for tidligt.
Opskrift på påklædning:
- Den lille sorte - lånt af dejlig veninde
- Herunder sort undertøj med dybrosa blonder (nårh ja, I kan jo ligeså godt få detaljerne med)
- Tilsat selvsiddende sorte nylonstrømper med søm,
- fuldendt med et par guld glimmerstiletter.
Alle ingredienser påføres nænsomt på krop, som forinden er blevet dullet med krøller, makeup og fire liter hårlak efter alt for langt bad, fordi man (jeg) altid glemmer at jeg også skal barbere ben og have hårkur.
Så er vi klar. Så proppes ultra-nødvendigheder såsom kampkedelige nokia-levn af en lånetelefon, tyggegummi, penge og dankort i clutch, mens mindre, men stadig naturlige nødvendigheder såsom parfume, pudder, mascara, kondomer (nårh ja, play it safe! ellers kan jeg vel lege natteravn sent på aftenen, og dele dem ud ved udgangen), hårbørste, hårlak, ekstra nylonstrømper, ekstra trusser (no judgement! De er bare gode at ha', hvis man nu sover ude. Ikke. End of discussion), støvler og nøgler, pakkes i større taske.
Og så er det afsted. Har lokket Farmand til at køre mig til location, hvilket han ikke har gjort i rundt regnet 10 år, tror jeg. Men jaja, jeg brokker mig ikke, jeg er bare yderst taknemmelig for ikke at skulle op på cyklen i stiv kuling og -2 grader i stiletter og nylonstrømper.
OG så bliver jeg lige nødt til at nedsætte en indre kommision der skal nedfælde en række regler og (meget vigtig del af planen:) sørge for at jeg overholder dem, når jeg først er ankommet til den famøse fest.
Regel nummer 1: Ingen, og jeg gentager, INGEN snaps. Ingen yderligere forklaring behøves. Just don't go there.
Regel nummer 2: Bevar et overblik over hvor meget du drikker. 4 glas velkomstdrink og en halv flaske hvidvin inden hovedretten dur ikke. Been there, done that. Not a succes. Så lad nu være.
Regel nummer 3: Ingen flirten med nogen over 25. Det bliver ulækkert og ubehageligt for begge parter på mandag.
Regel nummer 4: Ingen dans på bordene. Don't ask.
Regel nummer 5: Ingen - og jeg gentager - INGEN fulde-sms'er. Til nogen. Uden undtagelse. ISÆR ikke du-ved-nok-hvem-som-er-en-nar (og som siden lørdag har skrevet flere gange og så sent som idag undskyldt sin "det var jo bare sex"-kommentar. For helvede!)
Så burde vi være der. Det her må du (og man i al almindelighed) tilgengæld, og åbenbart gerne:
- Voldtage printeren
- Spise for flere dage
- Være upassende/pinlig/selvnedværdigende/flirtende overfor sine kolleger
- Gå amok til "last christmas" i syret og højst uelegant koregrafi der får andre til at flygte fra dansegulvet.
- Tude i et hjørne, mens ens chef trøster med akavede, kejtede klap på skulderen, og nikker lidende og med flakkende blik til ens "mit-liv-er-forfærdeligt"-udbrud.
- I næste øjeblik sidde på skuldrene af kollega med kæmpe grin, rødvinsflaske i hånden og rensdyrgevir fra Tiger i håret, i vild ekstase over 90'er hittet Cotton Eye Joe.
Og altså. Hvor kommer de fra?? Rensdyr-gevirerne? I ved godt hvad det er for nogle jeg taler om. Dem, sammen med neon-sticks og blinke/spille-brocher og/eller -slips dukker jo ALTID op til julefrokoster?! Hvor kommer de fra?? For der er da ingen der i ramme alvor gider bruge penge på det?! Eller er der nogen (sikkert de kedelige kontormus der tror det sætter gang i festen at ligne mutant-elg af filt og med påklæbede bjælder) der smugler dem ind og så strøer dem ud over folk når klokken har passeret 22.30 eller hvad?? Eller en lille kineser-gadget-julemand måske. Mind mig om, at hvem det end er, skal vedkommende stoppes.
For jeg kan ikke styre det. Jeg er en af dem, der springer lige i, så snart der dukker hvilken som helst dims op med påtrykt "made in Taiwan" eller med blinke/spille-funktion. Hold nu op blev der sagt. Måske skulle jeg også skrive det oppe på kommisionslisten?
Anyways. Så er vi ved at have ridset aftenen op.
Har allerede lovet mig væk til rødhåret rådgiver fra salg til en dans.
Er det mon en dårlig idé? JA.
Kommer jeg til at stjæle drinks fra den arme mand mens jeg foregiver han har en chance? JA.
Er jeg ond? JA.
Kommer jeg til at være ligeglad? JA.
Kommer jeg til at fortryde det mandag, når vi skal ses på arbejdet og han kamp-hader mig for at være en narrefisse? ÅÅÅH JA.
Kan jeg tage mig af den slags problemer nu? Næ.
Kan jeg lade være med at narre drinks fra den arme mand? Næ.
Vil det lukke eventuelle muligheder for at nasse drinks fra nogle andre? Næ.
Er der så indtil nu noget anderledes afvigende fra planen for sidste år? Næ.
Kan jeg opføre mig ordentligt? Sikkert ikke.
Kommer jeg til at gå alene hjem? Sikkert ikke.
SÅ er der lagt i gryden til en ordentlig julefokost i banken. Og jeg glæder mig. Og hvis man er i tvivl om hvordan vores fester plejer at se ud, så kan man jo lige tjekke dette.
Nu vil jeg forsætte arbejdsdagen, se frem til min sushi-date med min søde kusine (ikke hende der knalder min x -laaang historie. Anyhow så er det ikke hende. Hende kan vi ikke li'. Men den anden.), og glæde mig til imorgen. Det skal nok blive spændende.
// Over and out - fra hende der så småt er ved at komme i fredagsstemning, en dag for tidligt.
onsdag den 23. november 2011
All blank
Jeg har ikke en kæft at skrive om. Helt blank. Så jeg lader vær. I kan se en video i stedet for. Han gør mig godt nok skruk, og får mig til at se barnevogne og babysko overalt.
Hvis I ikke er til babyer der snakker, hvad så med hunde der snakker? (lyder mere plat end det er. Eller det ved jeg ikke. Måske er det bare min utroligt dårlige humor.)
Og hvis I ydermere bare er til mainstream humor, så se denne deleted scene fra friends.
Jamen altså. Youtube er et mekka.
Håber det kører ude i den store verden - jeg panikker bare videre med min opgave, med mit arbejde, og med min manglende smartphone.
// Over and out
Hvis I ikke er til babyer der snakker, hvad så med hunde der snakker? (lyder mere plat end det er. Eller det ved jeg ikke. Måske er det bare min utroligt dårlige humor.)
Og hvis I ydermere bare er til mainstream humor, så se denne deleted scene fra friends.
Jamen altså. Youtube er et mekka.
Håber det kører ude i den store verden - jeg panikker bare videre med min opgave, med mit arbejde, og med min manglende smartphone.
// Over and out
søndag den 20. november 2011
Når hjertet går i tusind stykker..
S og jeg er HELT slut. Kom til at være sammen med ham i fredags igen, efter en bytur. Og jeg ved ærlig talt ikke hvorfor. Han var en stodder hele aftenen, og alligevel gik jeg med ham hjem. Jeg var fuld, og husker ikke ret meget. Og igår morges var han også en stodder. Det hele kulminerede så med, at han skrev en besked senere på dagen, hvor han var helt kold. Først skrev han: "Fundet ud af noget med din telefon? Mvh S" Ej helt ærligt?! Og senere: "Det var jo bare sex" Øh okay.. Det er måske svært at se når det tages ud af en kontekst, men det var ikke ret pænt sagt. Så nu gider jeg ikke mere. Han skal ikke holde mig for nar, og så udnytte mig. Slut. Men det ændrer ikke på at jeg er SÅ ked af det.
Og så mistede jeg oveni hatten også min telefon. Fik den stjålet. Så ufedt. Jeg er i det man kalder den totale kulkælder. Jeg aner ikke hvor jeg skal få pengene til at købe en ny. Og alle mine billeder er væk. Folk er fanme nogle idioter.
Jeg gider ikke engang tale mere om det. Jeg er bare et tudefjæs. Once again. Flot flot flot.
// Over and out
Og så mistede jeg oveni hatten også min telefon. Fik den stjålet. Så ufedt. Jeg er i det man kalder den totale kulkælder. Jeg aner ikke hvor jeg skal få pengene til at købe en ny. Og alle mine billeder er væk. Folk er fanme nogle idioter.
Jeg gider ikke engang tale mere om det. Jeg er bare et tudefjæs. Once again. Flot flot flot.
// Over and out
fredag den 18. november 2011
Små ting man bør værdsætte mere i sit liv # 2
Små komplimenter, dårlige jokes, gode venner, gode vaner, Haribo's stjernemix, grineflip, glatte ben, gode hårdage, uventet vægttab, Stimorol Tyggegummi, lyserøde gadgets, 80'er-musik, Rasmus Seebach, Sex, mandariner, duften af en strøgen tændstik, sommerregn, gamle fotografier, sorte kjoler, pommes frites, Stiletter, glimmer, H&M, 10-kroner, lotto-kuponer, sløjfer, romantik, alkohol, humor, "Friends", dage med sin familie eller venner, uventede gode oplevelser, lufthavne, tunmousse, København om sommeren, mænd, ballarina-sko, dårligt tv, stearinlys, apple-produkter, flirts, rittersport, film-aftener, glasur, sladder - den gode slags, gensynsglæde, oprigtighed, yoghurt, mandler, fødselsdagssange, arbejdsomhed, iskoldt vand, fuldesex, boybands, lommetørklæder, brune øjne, skjorter, mentolatum, danske flag, hjemmebagte småkager, farven lilla, diamanter, tanker, vejnavne der slutter på -gade, krøller, spontanitet, at køre i tog, bonderoser, rabatkoder, hemmeligheder, duften af gran, flot indpakkede gaver, nyklippet hår, nips, kreativitet, nye afsnit af sin yndslingsserie, mandeparfume, nationalt sammenhold, ytringsfrihed, poesi, religion, Ferrero Rocher, julefrokoster, ros, kram, storbyer, nye plastikposer, forståelse, paradis-is, duften i Magasin op til jul, gademusikanter, billetter, planer, gengældt forelskelse, nybagte boller, klassisk musik, familiefester, museer, gode kuglepenne, pakker, smil, overraskelser, morgenmad, feel-good shopping, London, Thomas Helmig, ost, kvindemagasiner, Dyrehaven, varm kakao, hundehvalpe, kiks, ideer, farveblyanter, et fyldt køleskab, nyt undertøj, nyvasket sengetøj, vandmelon, gamle sms-beskeder, dates, baby-sko, hvidvin, løn, gavekort, Søstrene Grene, notesbøger, veninder, ord, diskussioner, graviditetsdrømme/-tanker, læbestift, Jakob Ejersbo, Go' Morgen Danmark, minder, telefonsex, fester, bryllupper, musicals, rigtig, rigtig gode bøger, romantiske komedier, mænd i uniform, musselmalet, YouTube, cykler, glaskugler, cafeer, Kim Larsen, ekstremt flotte skuespillere, invitationer, sushi, internetshopping, dankort, Robert Pattinson, dybe samtaler, first-oplevelser, Tivolis julemarked og kirsebærtræer om foråret.
// Over and out
torsdag den 17. november 2011
"Any time with you wouldn't be enough...
.. but let's start with forever". (citat fra Twilight Breaking Dawn part 1 - Edwards bryllupstale til Bella)
Åh Robert, lad mig svømme i dine øjnes oceaner, svælge mig i dine silkebløde ord og drukne i din skønhed.
Ja, Robert Pattinson er min, og sådan er det bare.
Filmen var, som i nok kan høre, en succes. Arrangementet jeg var til, var i det hele taget virkelig godt for sådan en low-life person som mig. Jeg var helt overstadig, allerede da jeg så at de havde lagt sort løber ud. Der var pyntet op, twilight-soundtrack i baggrunden, goodiebags, gratis popcorn og sodavand, og så kom Booboo Stewart (ja, det hedder han altså!) som spiller Seth, og skrev autografer og alt muligt. Og så var mit selskab i form af min søde veninde, også rigtig godt. Som også fortalte at hendes storebror netop har friet til sin kæreste. Nuuuuuurh! Så meget låååve på en aften. Det var næsten ikke til at bære. Og han havde været nede på knæ og alt muligt. Suk suk.
I får lige lidt billeder fra aftenen:
Og så et par af Robert. Han er jo bare fantastisk:
Mmmmmm! siger jeg bare. Han skulle ikke gå ret mange gange om min sovesofa, du!
// Over and out - fra hende der har endnu en gang har fået tændt sin flamme for Robert <3 Gå hjem, NZ og S.
Åh Robert, lad mig svømme i dine øjnes oceaner, svælge mig i dine silkebløde ord og drukne i din skønhed.
Ja, Robert Pattinson er min, og sådan er det bare.
Filmen var, som i nok kan høre, en succes. Arrangementet jeg var til, var i det hele taget virkelig godt for sådan en low-life person som mig. Jeg var helt overstadig, allerede da jeg så at de havde lagt sort løber ud. Der var pyntet op, twilight-soundtrack i baggrunden, goodiebags, gratis popcorn og sodavand, og så kom Booboo Stewart (ja, det hedder han altså!) som spiller Seth, og skrev autografer og alt muligt. Og så var mit selskab i form af min søde veninde, også rigtig godt. Som også fortalte at hendes storebror netop har friet til sin kæreste. Nuuuuuurh! Så meget låååve på en aften. Det var næsten ikke til at bære. Og han havde været nede på knæ og alt muligt. Suk suk.
I får lige lidt billeder fra aftenen:
// Over and out - fra hende der har endnu en gang har fået tændt sin flamme for Robert <3 Gå hjem, NZ og S.
onsdag den 16. november 2011
Hvad sker der egentlig ovre i det der kommunikation?
Ja jeg tænker bare... Kan du skrive en besked uden at tilsætte en smiley der passer til dit humør? Er du nogensinde blevet bekymret hvis du har modtaget en besked uden en smiley og tænkt: "ej, nu er han/hun nok sur"? Har du nogensinde brugt oceaner af tid på at tænke over en smiley og den bagvedliggende besked?
Det har jeg. Og det er da egentlig for åndssvagt. Kan vi ikke kommunikere almindeligt på skrift længere, uden at vi skal lege med kolon og paranteser? Jeg tog mig selv i, at lave smiley'er i et håndskrevet brev til min Mormor forleden dag. Jamen helt ærligt? Er det virkelig blevet så integreret at vi ikke kan udelukke dem? Jeg tror næppe Shakespeare, Hemmingway eller nogle af de andre brugte smileys. Så hvorfor skal vi så?
Jeg ved det ærlig talt ikke. Og det værste er, at de ofte bare forvirrer mere end de gavner.
Det blev lidt rodet. Men grunden til al den snak, er at S skrev for 2 minutter siden på face. Og jeg havde faktisk lukket dén bog. Men så skrev han, og som afslutningsbesked, sendte han en kysse-smiley? Eeeh?
Ej jeg gider altså ikke. Svarede ikke. (Jeg forventer stående klapsalver). Gider virkelig ikke. Jeg magter det ikke, blev der sagt!
Og så taler vi ikke mere om det.
Jeg skal ind og se Twilight i aften. Uuuh. Ja, jeg er twilight-lover. Jeg indrømmer det gerne. Man må da være vanvittig hvis man takker nej til at sidde og se på sådan en flok godter i gennemsnitlig 2 timer, og meget af tiden i bar overkrop. Så det skal jeg bruge aftenen på, i selskab med min trofaste og skønne twilight-veninde.
Det skal nok blive en god aften. Og så er endnu en dag gået, og dermed endnu en dag mindre til ham der NZ kommer hjem.
Det er egentlig ikke så slemt, har jeg argumenteret frem til. Denne uge er jo næsten gået, og næste uge bliver også rigtig god, med sushi-date, arbejde og julefrokost i banken - Hold nu op hvor jeg glæder mig. Det bliver altid så vildt, at man slet ikke forstår det. Har aldrig oplevet en arbejdsplads der gik så meget amok. Sidste år tog jeg et par i at knalde i garderoben (!?!). Det holdes i vores egne bygninger, så der er masser af plads og kendte kringelkroge man kan gemme sig i - og jeg tror, at de igen iår vil blive flittigt brugt.
Jeg skal til gengæld bare drikke mig helvedes fuld i gratis alkohol, og fryde mig over at folk kaster sig over hinanden, og med 99% garanti fortryder det mandag morgen. What's not to like? Måske lige dét faktum, at NZ var der sidste år, og det vil han jo så ikke være i år... Men nok om det! Nu skal tiden bare nydes.
// Over and out! Nu med smiley :) (det er i det mindste bedre end dengang alle havde et flip med at skrive "griner" og "smiler". For at bruge et godt live-fra-Bremen-udtryk: Så la' da vær'! For dét var fanme åndssvagt.
Det har jeg. Og det er da egentlig for åndssvagt. Kan vi ikke kommunikere almindeligt på skrift længere, uden at vi skal lege med kolon og paranteser? Jeg tog mig selv i, at lave smiley'er i et håndskrevet brev til min Mormor forleden dag. Jamen helt ærligt? Er det virkelig blevet så integreret at vi ikke kan udelukke dem? Jeg tror næppe Shakespeare, Hemmingway eller nogle af de andre brugte smileys. Så hvorfor skal vi så?
Jeg ved det ærlig talt ikke. Og det værste er, at de ofte bare forvirrer mere end de gavner.
Det blev lidt rodet. Men grunden til al den snak, er at S skrev for 2 minutter siden på face. Og jeg havde faktisk lukket dén bog. Men så skrev han, og som afslutningsbesked, sendte han en kysse-smiley? Eeeh?
Ej jeg gider altså ikke. Svarede ikke. (Jeg forventer stående klapsalver). Gider virkelig ikke. Jeg magter det ikke, blev der sagt!
Og så taler vi ikke mere om det.
Jeg skal ind og se Twilight i aften. Uuuh. Ja, jeg er twilight-lover. Jeg indrømmer det gerne. Man må da være vanvittig hvis man takker nej til at sidde og se på sådan en flok godter i gennemsnitlig 2 timer, og meget af tiden i bar overkrop. Så det skal jeg bruge aftenen på, i selskab med min trofaste og skønne twilight-veninde.
Det skal nok blive en god aften. Og så er endnu en dag gået, og dermed endnu en dag mindre til ham der NZ kommer hjem.
Det er egentlig ikke så slemt, har jeg argumenteret frem til. Denne uge er jo næsten gået, og næste uge bliver også rigtig god, med sushi-date, arbejde og julefrokost i banken - Hold nu op hvor jeg glæder mig. Det bliver altid så vildt, at man slet ikke forstår det. Har aldrig oplevet en arbejdsplads der gik så meget amok. Sidste år tog jeg et par i at knalde i garderoben (!?!). Det holdes i vores egne bygninger, så der er masser af plads og kendte kringelkroge man kan gemme sig i - og jeg tror, at de igen iår vil blive flittigt brugt.
Jeg skal til gengæld bare drikke mig helvedes fuld i gratis alkohol, og fryde mig over at folk kaster sig over hinanden, og med 99% garanti fortryder det mandag morgen. What's not to like? Måske lige dét faktum, at NZ var der sidste år, og det vil han jo så ikke være i år... Men nok om det! Nu skal tiden bare nydes.
// Over and out! Nu med smiley :) (det er i det mindste bedre end dengang alle havde et flip med at skrive "griner" og "smiler". For at bruge et godt live-fra-Bremen-udtryk: Så la' da vær'! For dét var fanme åndssvagt.
mandag den 14. november 2011
Jamen det er da HELT okay..
NZ skypede mig lige idag. Er stadig blød i knæene. Han var fuld. Og glad. Og synes at jeg var helt fantastisk. Men smed så lige på bordet, at han forlænger sin tur.. Med 14 dage kun, godt nok, men alligevel. Kunne mærke at jeg blev bly-tung i maven da han sagde det. Men han var bare så glad, og fortalte med en helt barnlig entusiasme om sine planer, så jeg ikke kunne lade være med at smile. Og 14 dage fra eller til - det er vel ikke så slemt i det store hele? Så nu er planen altså, at han tager dernede fra d. 13. december. Hvilket også giver mig ro til at skrive min opgave som skal afleveres samme dag. Jeg prøver at se lyspunkterne, kan I nok høre.
Men det er ok. Og det bedste af det hele var, da vi skulle slutte, sagde han: "Vi ses snart Skat." Lige op i mit åbne ansigt. Jeg smeltede fuldstændig i dét øjeblik. og har stadig gelé-knæ når jeg tænker på det.
Så kan jeg godt klare 14 dage ekstra. Tror jeg.
// Over and out
Men det er ok. Og det bedste af det hele var, da vi skulle slutte, sagde han: "Vi ses snart Skat." Lige op i mit åbne ansigt. Jeg smeltede fuldstændig i dét øjeblik. og har stadig gelé-knæ når jeg tænker på det.
Så kan jeg godt klare 14 dage ekstra. Tror jeg.
// Over and out
søndag den 13. november 2011
Pinligt? Neeeeej...
Antal pinligheder: 1
Antal grublerier over fødselsdagshilsen til S (læs mere her): 1.000.000
Antal hold-kæft-hvor-er-han-lækker-moments (møntet på hhv. NZ, ham der kokken fra 4-stjerners middag og random interviewet fyr i Berlingerne): 6
Antal sms'er til x-kæreste: 1
Antal sms'er retur fra x-kæreste: 0 (FML)
Pinligheden.. Ej det er altså næsten så pinligt at jeg ikke tør skrive det.. Har med vilje undladt det, da det faktisk er lidt tid siden, men må jo ud med det.
Sagen er jo den, at a girl has needs. Jeg har ihvertfald, og af og til, surfer jeg lidt rundt på redtube og ser mig lidt omkring, efter lidt... inspiration. Enough said. Så det gjorde jeg så, og havde da et par vinduer åbne på mac'en, da nettet begyndte at hoppe af og på hele tiden. Jeg blev selvfølgelig mega irriteret, og ringede hidsigt ind til Telia, som administrerer mit internet. Forklarede i høje vendinginger og med tilhørende gestikulerende bevægelser for ekstra effekt om problemet, hvortil, hvad jeg forestiller mig er en lille bebumset brille-nørd, konstaterer med en slesk dreven: "Det er fordi dit net er lidt overbelastet". Jeg svarer: "Det er det da overhovedet ikke!" Og så er det så han svarer (og her kan man bare høre at han smiler): "Jeg kan se adresserne her hos mig, og der er da en del åbent.." Room for totally vanishing in embarrassment. Fik meget hurtigt fremstammet, at så måtte han da gøre noget, og han lovede at rense min internetlinie. Mange tak, og så lægger jeg bare på, og synker i jorden. Hold nu op altså. Hvor dum har man lov at være i eget navn? 100 at jeg var dagens kaffepause-underholdning. Kan lige se det for mig. Øv altså.
Har stadig ikke fået formuleret tillykke-hilsen. Gør det om lidt...
Tror lige jeg vil æde mig tyk og fed i kage først.
// Over and out
Antal grublerier over fødselsdagshilsen til S (læs mere her): 1.000.000
Antal hold-kæft-hvor-er-han-lækker-moments (møntet på hhv. NZ, ham der kokken fra 4-stjerners middag og random interviewet fyr i Berlingerne): 6
Antal sms'er til x-kæreste: 1
Antal sms'er retur fra x-kæreste: 0 (FML)
Pinligheden.. Ej det er altså næsten så pinligt at jeg ikke tør skrive det.. Har med vilje undladt det, da det faktisk er lidt tid siden, men må jo ud med det.
Sagen er jo den, at a girl has needs. Jeg har ihvertfald, og af og til, surfer jeg lidt rundt på redtube og ser mig lidt omkring, efter lidt... inspiration. Enough said. Så det gjorde jeg så, og havde da et par vinduer åbne på mac'en, da nettet begyndte at hoppe af og på hele tiden. Jeg blev selvfølgelig mega irriteret, og ringede hidsigt ind til Telia, som administrerer mit internet. Forklarede i høje vendinginger og med tilhørende gestikulerende bevægelser for ekstra effekt om problemet, hvortil, hvad jeg forestiller mig er en lille bebumset brille-nørd, konstaterer med en slesk dreven: "Det er fordi dit net er lidt overbelastet". Jeg svarer: "Det er det da overhovedet ikke!" Og så er det så han svarer (og her kan man bare høre at han smiler): "Jeg kan se adresserne her hos mig, og der er da en del åbent.." Room for totally vanishing in embarrassment. Fik meget hurtigt fremstammet, at så måtte han da gøre noget, og han lovede at rense min internetlinie. Mange tak, og så lægger jeg bare på, og synker i jorden. Hold nu op altså. Hvor dum har man lov at være i eget navn? 100 at jeg var dagens kaffepause-underholdning. Kan lige se det for mig. Øv altså.
Har stadig ikke fået formuleret tillykke-hilsen. Gør det om lidt...
Tror lige jeg vil æde mig tyk og fed i kage først.
// Over and out
fredag den 11. november 2011
Jeg vil...
Til London igen!:
Hvis så bare jeg (og min veninde/veninder!) kunne få råd til en tur til foråret..
// Over and out - fra hende der drømmer om kakao fra Starbucks, fyldte primark-poser, det helt perfekte hotel ved Marble Arch, Oxford Street, Picadilly Circus og alle de fantastiske butikker <3
Friday Baby!
Det er fredag, imorgen er det fridag, og søndag er det nogens fødselsdag.
Fredag: Kommer primært til at bestå af arbejde (eller noget der ligner). Når jeg har fri, tager jeg en afstikker ned til Bedsterne.
Lørdag: Hvis jeg kender Bedste ret, så kommer den til at bestå af en tur i "byen" (verdens mindste lille bitte provinsby), en helvedes masse flødeskumskager til eftermiddagskaffen, og kollektiv avislæsning/-diskussion.
Søndag: Kommer ligeledes til at bestå af arbejde. Vil sikkert også i høj grad bestå af mine overvejelser omkring nogens fødselsdagshilsen.
Allerførst: Skal/ Skal ikke?
Derefter: Facebook/sms/Ringe/kombination?
Fulgt af: "Tillykke med fødselsdagen!" / "Hej Søde/ handsome/ frækkert/ S. Tillykke med dagen" ?
Som afføder bekymringer om: smiley/ ikke-smiley?
For tilsidst at munde ud i: Ej tænk hvis han ikke svarer/ Hvad svarer jeg hvis han svarer?
Som I kan se- Store bekymringer. Hvorfor skal jeg altid konsekvent overanalysere og tænke alle de små, ligegyldige ting helt i trævler?
Der er jo no such thing as den perfekte fødselsdagshilsen. Er der?
Hvorfor skulle jeg også ABSOLUT knalde ham? Hvorfor? HVORFOR? Kunne jo ikke engang li' ham. Sådan rigtig. Synes bare han er fræk. Var fræk.. Er fræk? Hmm...
Enough said!
Tivolitur gik fint igår, hvis I skulle spørge fra nogen. Fik ædt kalorier helt ind i næste års forbrug. Spanskrør, chokolade, honninghjerte - hele baduljen røg lige ned i løgneren. Inklusiv en spegepøllemad da jeg kom hjem. Men da jeg stod på vægten imorges viste den det samme som den gjorde i mandags. Eller faktisk 200 g mindre. Så går det nok. Desuden mindede turen mig så også rigtig fint om sidste års tur på Tivolis julemarked. Sammen med P.. jaja... Skal I ha' den historie? Jo, det skal I.
Der var jo engang, for et års tid siden, hvor P fyldte meget i rodebutikkens liv. S var der også, men slet ikke i samme grad som nu. Og P og rodebutikken havde jo kysset lidt i november, på studieturen. Det blev december, og P havde på et tidspunkt talt med Rodebutikken om tivolis julemarked, da de kørte forbi ved anden lejlighed. Hun nævnte for ham, at hun så gerne ville derind, men talte så ikke mere om det. En uges tid efter, da rodebutikken en fredag var på arbejde, havde hun dagen før fået en sms fra P, med et spørgsmål om hun havde lyst til at ses? Joh, det ville hun da gerne. Planen var så, at hun skulle tage hjem til ham når hun havde fri. Hun tog mod Stationen, men fik så en sms om at han holdt og ventede på hende. Han begyndte at køre, men kørte ikke mod sin lejlighed. Han kørte mod Tivoli. Han parkerede bilen, førte rodebutikken til Hereford Restaurant som ligger lige ved siden af tivoli, hvor han åbenbart havde bestilt bord. De spiste, han betalte regningen, og gav tjeneren lidt ekstra så han og rodebutikken kunne få lov at tage udgangen ud mod tivoli, og gå en tur på julemarkedet. Jeg siger jer. Det var altså ikke uromantisk. Det var snevejr, og der var lys over det hele, og han var meget galant... Jaja... Så fik man også prøvet det med.
Og det ville jeg sikkert ikke have tænkt NÆR så meget over, hvis ikke han til dén fredagsbar havde revet op i det ellers ret så velforsejlede minde om ham. Tsssk.. Nok om det, blev der sagt!
P - LUK
S - LUK
NZ - FOKUS!
Og nu når vi taler om NZ, er der 18 dage (+/-) til han kommer hjem. By the fucking way. Så nu begynder det altså at være snart at jeg skal hanke op i mig selv, feje alle mine spredte følelser sammen og kaste dem ud over én person. Som meget gerne være én der rent faktisk fortjener det. Og som er a good guy. Hjælp...
// Over and out - fra hende der har åbnet sit mentale kosteskab og fundet kost og fejebakke frem. Så skal der fejes følelser sammen! Ready. Set. Go!
Fredag: Kommer primært til at bestå af arbejde (eller noget der ligner). Når jeg har fri, tager jeg en afstikker ned til Bedsterne.
Lørdag: Hvis jeg kender Bedste ret, så kommer den til at bestå af en tur i "byen" (verdens mindste lille bitte provinsby), en helvedes masse flødeskumskager til eftermiddagskaffen, og kollektiv avislæsning/-diskussion.
Søndag: Kommer ligeledes til at bestå af arbejde. Vil sikkert også i høj grad bestå af mine overvejelser omkring nogens fødselsdagshilsen.
Allerførst: Skal/ Skal ikke?
Derefter: Facebook/sms/Ringe/kombination?
Fulgt af: "Tillykke med fødselsdagen!" / "Hej Søde/ handsome/ frækkert/ S. Tillykke med dagen" ?
Som afføder bekymringer om: smiley/ ikke-smiley?
For tilsidst at munde ud i: Ej tænk hvis han ikke svarer/ Hvad svarer jeg hvis han svarer?
Som I kan se- Store bekymringer. Hvorfor skal jeg altid konsekvent overanalysere og tænke alle de små, ligegyldige ting helt i trævler?
Der er jo no such thing as den perfekte fødselsdagshilsen. Er der?
Hvorfor skulle jeg også ABSOLUT knalde ham? Hvorfor? HVORFOR? Kunne jo ikke engang li' ham. Sådan rigtig. Synes bare han er fræk. Var fræk.. Er fræk? Hmm...
Enough said!
Tivolitur gik fint igår, hvis I skulle spørge fra nogen. Fik ædt kalorier helt ind i næste års forbrug. Spanskrør, chokolade, honninghjerte - hele baduljen røg lige ned i løgneren. Inklusiv en spegepøllemad da jeg kom hjem. Men da jeg stod på vægten imorges viste den det samme som den gjorde i mandags. Eller faktisk 200 g mindre. Så går det nok. Desuden mindede turen mig så også rigtig fint om sidste års tur på Tivolis julemarked. Sammen med P.. jaja... Skal I ha' den historie? Jo, det skal I.
Der var jo engang, for et års tid siden, hvor P fyldte meget i rodebutikkens liv. S var der også, men slet ikke i samme grad som nu. Og P og rodebutikken havde jo kysset lidt i november, på studieturen. Det blev december, og P havde på et tidspunkt talt med Rodebutikken om tivolis julemarked, da de kørte forbi ved anden lejlighed. Hun nævnte for ham, at hun så gerne ville derind, men talte så ikke mere om det. En uges tid efter, da rodebutikken en fredag var på arbejde, havde hun dagen før fået en sms fra P, med et spørgsmål om hun havde lyst til at ses? Joh, det ville hun da gerne. Planen var så, at hun skulle tage hjem til ham når hun havde fri. Hun tog mod Stationen, men fik så en sms om at han holdt og ventede på hende. Han begyndte at køre, men kørte ikke mod sin lejlighed. Han kørte mod Tivoli. Han parkerede bilen, førte rodebutikken til Hereford Restaurant som ligger lige ved siden af tivoli, hvor han åbenbart havde bestilt bord. De spiste, han betalte regningen, og gav tjeneren lidt ekstra så han og rodebutikken kunne få lov at tage udgangen ud mod tivoli, og gå en tur på julemarkedet. Jeg siger jer. Det var altså ikke uromantisk. Det var snevejr, og der var lys over det hele, og han var meget galant... Jaja... Så fik man også prøvet det med.
Og det ville jeg sikkert ikke have tænkt NÆR så meget over, hvis ikke han til dén fredagsbar havde revet op i det ellers ret så velforsejlede minde om ham. Tsssk.. Nok om det, blev der sagt!
P - LUK
S - LUK
NZ - FOKUS!
Og nu når vi taler om NZ, er der 18 dage (+/-) til han kommer hjem. By the fucking way. Så nu begynder det altså at være snart at jeg skal hanke op i mig selv, feje alle mine spredte følelser sammen og kaste dem ud over én person. Som meget gerne være én der rent faktisk fortjener det. Og som er a good guy. Hjælp...
// Over and out - fra hende der har åbnet sit mentale kosteskab og fundet kost og fejebakke frem. Så skal der fejes følelser sammen! Ready. Set. Go!
onsdag den 9. november 2011
Hallo! Hvem har givet DIG ret til at overtage førertrøjen?!
Ja, nemlig! Det er dig, S, jeg taler til!
Fanme om den lille dumme dumme mand helt ubemærket har snuppet den gule trøje. Og ligepludselig er det HAM der skriver korte beskeder, og er helt HELT venne-agtig i sin tone.
Nå siger jeg så. NÅ! Det var jo ikke sådan det sku være vel! Det var MIG der skulle cutte! Og HAM der skulle sidde uforstående tilbage, med følelse af at være blevet kørt over af damptromle (ikke at jeg overhovedet føler sådan). Og bevares, det er jo i sidste ende samme resultat, og det var jo dér det hele skulle føre hen - men det var altså MIG der skulle føre!
De barske realiteter gik op for mig igår, da vi ikke havde snakket i knap en uge, og jeg sendte (jaja UNDSKYLD!) en besked. Og han så ikke svarede før efter en time. Og beskederne var korte og overstrøet med "jeg skriver sådan her til alle mine venner"-vibes. Han havde godt nok besøg.. Fra Vejle, hjembyen. Men alligevel. Det har da ikke stoppet ham før. Men jaja. Jeg skyndte mig at afslutte samtalen. Ikke om jeg gad at sidde og sukke efter svar og lade ham have all the fun. Ikke tale om. Og så skriver han kl. 21.44: "Sov godt :)". Tsssk siger jeg dig. TSSSK!
Så NU er det slut. VÆK med ham. Taber.
Nu vil jeg fokusere på andre ting. Såsom at jeg får leveret mine nye støvler idag. Talte med en overordentlig sød ekspedient fra GLS igår over telefonen. Hans stemme var så lækker at jeg overvejede at sige pakkenavnet forkert så jeg kunne høre på den lidt længere. Bare en skam at hans forældre havde døbt ham Ronni. Det går ikke. Din stemme er nok silkeblød, men din bil er sikkert en hvid bimmer, og dine sleeves består af gotiske bogstaver og dødningehoveder. Og min far siger, at så kan vi ikke være kærester. Så den er lukket.
Og så skal jeg i Tivoli imorgen. Til pre-opening af julemarkedet med fars arbejde. Så jeg håber at kunne finde julestemningen frem. Og hvis det kniber, kan jeg jo altid bage. Det hjælper. Ikke at jeg kan spise noget af det jeg bager- er på heftig "tæl-kalorier-og-håb-du-taber-dig-inden-NZ-kommer-hjem"-kur. Men duften burde kunne gøre det.
Hav en fantastisk onsdag alle sammen! (undtagen dig, S. Gid du må glemme madpakken på køkkenbordet! Sidder med smalle øjne og gør mit bedste for at sende bad vibes til Frederiksberg.)
// Over and out - fra hende der i øvrigt har "at vinde 86 mio. kr i lotto" som punkt på sin to-do liste idag.
Fanme om den lille dumme dumme mand helt ubemærket har snuppet den gule trøje. Og ligepludselig er det HAM der skriver korte beskeder, og er helt HELT venne-agtig i sin tone.
Nå siger jeg så. NÅ! Det var jo ikke sådan det sku være vel! Det var MIG der skulle cutte! Og HAM der skulle sidde uforstående tilbage, med følelse af at være blevet kørt over af damptromle (ikke at jeg overhovedet føler sådan). Og bevares, det er jo i sidste ende samme resultat, og det var jo dér det hele skulle føre hen - men det var altså MIG der skulle føre!
De barske realiteter gik op for mig igår, da vi ikke havde snakket i knap en uge, og jeg sendte (jaja UNDSKYLD!) en besked. Og han så ikke svarede før efter en time. Og beskederne var korte og overstrøet med "jeg skriver sådan her til alle mine venner"-vibes. Han havde godt nok besøg.. Fra Vejle, hjembyen. Men alligevel. Det har da ikke stoppet ham før. Men jaja. Jeg skyndte mig at afslutte samtalen. Ikke om jeg gad at sidde og sukke efter svar og lade ham have all the fun. Ikke tale om. Og så skriver han kl. 21.44: "Sov godt :)". Tsssk siger jeg dig. TSSSK!
Så NU er det slut. VÆK med ham. Taber.
Nu vil jeg fokusere på andre ting. Såsom at jeg får leveret mine nye støvler idag. Talte med en overordentlig sød ekspedient fra GLS igår over telefonen. Hans stemme var så lækker at jeg overvejede at sige pakkenavnet forkert så jeg kunne høre på den lidt længere. Bare en skam at hans forældre havde døbt ham Ronni. Det går ikke. Din stemme er nok silkeblød, men din bil er sikkert en hvid bimmer, og dine sleeves består af gotiske bogstaver og dødningehoveder. Og min far siger, at så kan vi ikke være kærester. Så den er lukket.
Og så skal jeg i Tivoli imorgen. Til pre-opening af julemarkedet med fars arbejde. Så jeg håber at kunne finde julestemningen frem. Og hvis det kniber, kan jeg jo altid bage. Det hjælper. Ikke at jeg kan spise noget af det jeg bager- er på heftig "tæl-kalorier-og-håb-du-taber-dig-inden-NZ-kommer-hjem"-kur. Men duften burde kunne gøre det.
Hav en fantastisk onsdag alle sammen! (undtagen dig, S. Gid du må glemme madpakken på køkkenbordet! Sidder med smalle øjne og gør mit bedste for at sende bad vibes til Frederiksberg.)
// Over and out - fra hende der i øvrigt har "at vinde 86 mio. kr i lotto" som punkt på sin to-do liste idag.
mandag den 7. november 2011
Søger overskud.
Hvem har taget mit?
Jeg har INTET, og jeg gentager, INTET overskud pt. Jeg er ved at tude ved tanken om at min praktikopgave hverken er halvt eller helt færdig, og jeg i øvrigt slet ikke har lyst eller kræfter til at forsætte med den.
Jeg blev hjemme i fredags. Lukkede mig ind i en osteklokke, og var bare alene med mig selv, mit tv og min dyne. Det var skønt. Kom dog alligevel til at skrive til S. Som åbenbart var blevet brændt af på sin J-dags aftale og var skidesur. Så det gad jeg ikke, og svarede ikke efter nummer 2 besked. Har ikke talt med ham siden.
Min veninde kom til brunch lørdag, som sendt fra himlen med både Grey's Anatomy sæson 7 og en kjole som jeg havde fået lov at låne, under armen.
Kjolen skulle bruges til fars 50'års fødselsdag lørdag aften, og skal nok også bruges til julefrokost i banken d. 25. november. Jeg ELSKER den kjole. Så det er om at nyde den mens man har den.
Fødselsdag gik i øvrigt godt. Farmand var glad, og blev begejstret for sangene jeg havde siddet og gjort færdig fredag aften efter job. (nej, jeg kan IKKE finde ud af at være i god tid. Jeg lever lidt på kanten, tidsmæssigt. Slet slet ikke praktisk.) Så det var fint. Tog hjem fra festen kl. 3, da gamle fulde onkler og fars venner "der ikke havde set mig siden jeg var sååååååh lille" - med dertilhørende armbevægelser og skeløjede øjne i dyb koncentration for at følge ovennævnte armbevægelser - "Men hvem skulle have troet at jeg ville vokse op og blive sådan en flot pige" - sagt med halvsleske bagtanker og whisky-ånde, alligevel blev liiidt for meget.
Var derfor træt i både krop og sind da jeg mødte på arbejde igår morges, men blev straks oplivet da jeg så det magiske røde tal i barren på facebook. En besked fra NZ.
Ikke noget særligt faktisk - bare en glad besked, der emmede af lettelse over at hans eksamen var veloverstået, og jeg kunne mærke at dén sure, sammenbidte NZ jeg havde talt med over skype, var forsvundet. Og det var rigtig rart. Han afsluttede endda sin hilsen med "MØS". Det har han aldrig gjort før.
Jaja, små ting. Men alligevel.
Jeg prøver at lade være med at give mig selv for mange forhåbninger. Og har derfor også valgt ikke at spørge mere til hvornår han kommer hjem, og ikke tage ud og hente ham i lufthavnen.
Har ydermere (igen igen igen) beluttet ikke at skrive mere til S. Og NU holder det. Måske.
Nu vil jeg vende tilbage til arbejdet, og se frem til opgaveskrivning på biblioteket senere. Øv. Har dog lavet mig en læse/skrive-plan for at gøre det mere overskueligt for mig selv. Håber den virker.
// Over and out
Jeg har INTET, og jeg gentager, INTET overskud pt. Jeg er ved at tude ved tanken om at min praktikopgave hverken er halvt eller helt færdig, og jeg i øvrigt slet ikke har lyst eller kræfter til at forsætte med den.
Jeg blev hjemme i fredags. Lukkede mig ind i en osteklokke, og var bare alene med mig selv, mit tv og min dyne. Det var skønt. Kom dog alligevel til at skrive til S. Som åbenbart var blevet brændt af på sin J-dags aftale og var skidesur. Så det gad jeg ikke, og svarede ikke efter nummer 2 besked. Har ikke talt med ham siden.
Min veninde kom til brunch lørdag, som sendt fra himlen med både Grey's Anatomy sæson 7 og en kjole som jeg havde fået lov at låne, under armen.
Kjolen skulle bruges til fars 50'års fødselsdag lørdag aften, og skal nok også bruges til julefrokost i banken d. 25. november. Jeg ELSKER den kjole. Så det er om at nyde den mens man har den.
Fødselsdag gik i øvrigt godt. Farmand var glad, og blev begejstret for sangene jeg havde siddet og gjort færdig fredag aften efter job. (nej, jeg kan IKKE finde ud af at være i god tid. Jeg lever lidt på kanten, tidsmæssigt. Slet slet ikke praktisk.) Så det var fint. Tog hjem fra festen kl. 3, da gamle fulde onkler og fars venner "der ikke havde set mig siden jeg var sååååååh lille" - med dertilhørende armbevægelser og skeløjede øjne i dyb koncentration for at følge ovennævnte armbevægelser - "Men hvem skulle have troet at jeg ville vokse op og blive sådan en flot pige" - sagt med halvsleske bagtanker og whisky-ånde, alligevel blev liiidt for meget.
Var derfor træt i både krop og sind da jeg mødte på arbejde igår morges, men blev straks oplivet da jeg så det magiske røde tal i barren på facebook. En besked fra NZ.
Ikke noget særligt faktisk - bare en glad besked, der emmede af lettelse over at hans eksamen var veloverstået, og jeg kunne mærke at dén sure, sammenbidte NZ jeg havde talt med over skype, var forsvundet. Og det var rigtig rart. Han afsluttede endda sin hilsen med "MØS". Det har han aldrig gjort før.
Jaja, små ting. Men alligevel.
Jeg prøver at lade være med at give mig selv for mange forhåbninger. Og har derfor også valgt ikke at spørge mere til hvornår han kommer hjem, og ikke tage ud og hente ham i lufthavnen.
Har ydermere (igen igen igen) beluttet ikke at skrive mere til S. Og NU holder det. Måske.
Nu vil jeg vende tilbage til arbejdet, og se frem til opgaveskrivning på biblioteket senere. Øv. Har dog lavet mig en læse/skrive-plan for at gøre det mere overskueligt for mig selv. Håber den virker.
// Over and out
fredag den 4. november 2011
Byen eller Ikke-byen?
Store overvejelser.
Skal jeg:
a. tage i byen, blive for fuld, bruge for mange penge, og i min brandert nærmest med sikkerhed ringe til S. Og så ved vi jo godt hvad der sker.
b. blive hjemme, spare penge, være ædru og rydde op og vaske tøj og alt det andet kedelige?
Umiddelbart kan jeg jo godt se hvad der ville være smartest. Men jeg er ikke smart. Jeg er en kegle. Og kan alligevel også "risikere" at S ringer i aften selvom jeg er hjemme, og så står vi muligvis med scenario a igen. For min rygrad er jo non-existing. Og så er det jo i reglen ligemeget.
Men jeg VED det ville være smartest at blive hjemme. For jeg VED at jeg får min dejlige veninde til brunch imorgen kl. kvalme (hvis jeg vælger at tage afsted. Hvis jeg bare bliver hjemme og går tidligt i seng er det bare kl. 10.) Og jeg VED at min far holder stor 50-års fødselsdag imorgen aften, som jeg godt vil kunne kapere bare nogenlunde, uden at være fuldstændig tømmermændshærget med frotté på tænderne og skægpest i ansigtet.
Øjh. Jeg ved det ikke. Jeg ved ingenting.. Måske bare EN ENKELT øl.. Og så lige hjem i seng. Og kan jo slukke telefonen...
Hvordan kan det være at vi altid prøver at retfærdiggøre de handlinger vi VED ikke gavner os? Og på den måde finder alle de positive elementer i at synde, og på den måde legimiterer det overfor os selv? I stedet for bare at sige: Desværre Søster Lystig, ingen øl til dig, du skal tidligt op imorgen, og har en lang dag og i øvrigt ingen penge. Slut og godnat.
Det sker jo bare ikke..
Jeg er overbevist om, at min djævel på den ene side er meget bedre til at overtale, end englen er. Han har i hvert fald sine talegaver i orden. Falder jo i hver gang.
Så kære lille engel på min ene skulder: Tag for fanden at smøg ærmerne op, skru op for harpen og hold mig på dydens smalle sti! Eller. Hjælp mig med at finde den der sti. Okay?!
Skal jeg:
a. tage i byen, blive for fuld, bruge for mange penge, og i min brandert nærmest med sikkerhed ringe til S. Og så ved vi jo godt hvad der sker.
b. blive hjemme, spare penge, være ædru og rydde op og vaske tøj og alt det andet kedelige?
Umiddelbart kan jeg jo godt se hvad der ville være smartest. Men jeg er ikke smart. Jeg er en kegle. Og kan alligevel også "risikere" at S ringer i aften selvom jeg er hjemme, og så står vi muligvis med scenario a igen. For min rygrad er jo non-existing. Og så er det jo i reglen ligemeget.
Men jeg VED det ville være smartest at blive hjemme. For jeg VED at jeg får min dejlige veninde til brunch imorgen kl. kvalme (hvis jeg vælger at tage afsted. Hvis jeg bare bliver hjemme og går tidligt i seng er det bare kl. 10.) Og jeg VED at min far holder stor 50-års fødselsdag imorgen aften, som jeg godt vil kunne kapere bare nogenlunde, uden at være fuldstændig tømmermændshærget med frotté på tænderne og skægpest i ansigtet.
Øjh. Jeg ved det ikke. Jeg ved ingenting.. Måske bare EN ENKELT øl.. Og så lige hjem i seng. Og kan jo slukke telefonen...
Hvordan kan det være at vi altid prøver at retfærdiggøre de handlinger vi VED ikke gavner os? Og på den måde finder alle de positive elementer i at synde, og på den måde legimiterer det overfor os selv? I stedet for bare at sige: Desværre Søster Lystig, ingen øl til dig, du skal tidligt op imorgen, og har en lang dag og i øvrigt ingen penge. Slut og godnat.
Det sker jo bare ikke..
Jeg er overbevist om, at min djævel på den ene side er meget bedre til at overtale, end englen er. Han har i hvert fald sine talegaver i orden. Falder jo i hver gang.
Så kære lille engel på min ene skulder: Tag for fanden at smøg ærmerne op, skru op for harpen og hold mig på dydens smalle sti! Eller. Hjælp mig med at finde den der sti. Okay?!
Hvis nu bare min engel på skulderen så sådan ud:
Så ville det nok være lidt nemmere at lytte, ik'?!
// Over and out
Polyvore
Så har jeg endelig fundet tricket i, at lægge collagerne ordentligt op fra polyvore.com. Prøv det - det er verdens fedeste tidsfordriv. Og så er der så mange fine ting at sukke over.
Prøv at klikke på billedet - så kommer du videre til polyvore.com, og kan se hvor alle tingene kan købes, og hvad de koster. Det er da for lækkert. Det er bare ærgeligt at mange af tingene er fra USA.
Either way, så er der bare mange ting JEG godt gad eje.
torsdag den 3. november 2011
Fritid!?
For første og eneste gang i denne uge skal jeg absolut intet andet idag end at arbejde i mægleren - og når jeg har fri, skal jeg... intet?! Det er så overvældende og fantastisk, at jeg ikke aner hvad jeg skal bruge den nærtstående fritid på. Glæder mig som et lille barn. Tænk at det kan gøre mig så glad. Fantastisk.
Fik en besked fra NZ iforgårs forresten. Som sagde at han godt kunne forstå min surhed. Og at han ikke hadede mig. I guess that's a good thing?
Har dog besluttet mig for, kun at skrive "nødevendige" beskeder til ham, og intet andet indtil han kommer hjem. Så kan det være han kan nå at savne mig lidt også. Nemlig.
Så det er planen.
Udover det, så forsøger vi at cutte S. Step by step. Nu må vi se hvordan det går. Status: Svært/ opslidende.
Tror egentlig bare jeg skal bruge fritid på at få styr på liv. Men så meget fritid har jeg heller ikke. Skal trods alt på arbejde imorgen.
// Over and out
Fik en besked fra NZ iforgårs forresten. Som sagde at han godt kunne forstå min surhed. Og at han ikke hadede mig. I guess that's a good thing?
Har dog besluttet mig for, kun at skrive "nødevendige" beskeder til ham, og intet andet indtil han kommer hjem. Så kan det være han kan nå at savne mig lidt også. Nemlig.
Så det er planen.
Udover det, så forsøger vi at cutte S. Step by step. Nu må vi se hvordan det går. Status: Svært/ opslidende.
Tror egentlig bare jeg skal bruge fritid på at få styr på liv. Men så meget fritid har jeg heller ikke. Skal trods alt på arbejde imorgen.
// Over and out
tirsdag den 1. november 2011
Hvorfor kan jeg bare aldrig lægge låg på mig selv?!
Jeg har lige haft verdens værste skype-date med NZ. Jeg var i forvejen i lidt øv-humør (riv-rav-ruskende PMS-vanvidshumør), og hans overlegenhed fik mig bare til at tænde af. Fik lige brækket mig ud over ham med alt mit "Jeg aner ikke hvor jeg har dig" og "Jeg er træt af at vente" og "jeg føler mig overset og glemt". Og hvad svarede han? Ingenting... Det var virkelig som om jeg talte for helt døve ører. Han kommenterede slet ikke på noget af det. Sidder med en helt flad fornemmelse.
Han kunne ikke svare på nogen af de ting jeg spurgte om. Om hvad jeg kunne forvente, hvornår han kom hjem, hvad jeg var for ham. Ingenting. "Vi ser på det når jeg kommer hjem". Godt. Så ved jeg jo næsten godt hvad klokken er slået.
Og for lige at smadre det fuldstændig sagde han lige til sidst: "Altså det er nok ikke den samme NZ der kommer hjem, som tog afsted." Nå.... Røv.
Så nu føler jeg lidt at jeg har ventet i 5 måneder. På ingenting. Og muligvis overreagerer jeg, men sådan har jeg det lige nu. Og muligvis overtolker jeg hans ord (eller det ved jeg at jeg gør. Er jo kvinde!). Men alligevel!
Hvorfor skal mænd være sådan nogle idioter?! Føler mig dum. Dum dum dum.
Sagde til ham, at nu må han skrive hvis han vil snakke. Jeg er pisse træt af, at jeg sender 3,4,5 beskeder inden jeg får en enkelt besked fra ham. Så nu må han på banen. Nu. Tak.
ØV!
// Over and out fra tordenskyen.
Han kunne ikke svare på nogen af de ting jeg spurgte om. Om hvad jeg kunne forvente, hvornår han kom hjem, hvad jeg var for ham. Ingenting. "Vi ser på det når jeg kommer hjem". Godt. Så ved jeg jo næsten godt hvad klokken er slået.
Og for lige at smadre det fuldstændig sagde han lige til sidst: "Altså det er nok ikke den samme NZ der kommer hjem, som tog afsted." Nå.... Røv.
Så nu føler jeg lidt at jeg har ventet i 5 måneder. På ingenting. Og muligvis overreagerer jeg, men sådan har jeg det lige nu. Og muligvis overtolker jeg hans ord (eller det ved jeg at jeg gør. Er jo kvinde!). Men alligevel!
Hvorfor skal mænd være sådan nogle idioter?! Føler mig dum. Dum dum dum.
Sagde til ham, at nu må han skrive hvis han vil snakke. Jeg er pisse træt af, at jeg sender 3,4,5 beskeder inden jeg får en enkelt besked fra ham. Så nu må han på banen. Nu. Tak.
ØV!
// Over and out fra tordenskyen.
Abonner på:
Opslag (Atom)