Afdelinger i Rodebutikken

søndag den 30. september 2012

Gaver!

Min far holdt (endelig) fødselsdag for mig igår.
Jeg kan ikke gøre for det - jeg bliver 7 år igen og helt lallet så snart der er flag og boller involveret.
Det var derfor fødselsdag med det hele - boller, varm kakao, kage og muffins, flag og selvfølgelig...

GAVER!

Fik 2 sportstoppe af min søde lillebror - de er alt for store så jeg bytter dem nok, men han havde helt selv købt og bestemt dem, så jeg blev alligevel helt blød om hjertet. 
Ikke ringe af en hjerneskadet teenager!


Lækker shampoo fra Kevin Murphy
(Min far købte to "bare for en sikkerheds skyld" - så nu har jeg shampoo til det næste år. Mindst.)

Rigtig fin Iphone-case fra Pieces i lyst læder, fra min far. 
Så kan det være jeg kan undgå at få telefonen stjålet (7-9-13) igen.

Løbeguide-bog fra min onkel. 

Chanel neglelak, no. 509 - "paradoxal" af min papsøster.

Fin fin taske fra Erbs&Bjerke. Perfekt til skolegrej.

Mini-parfumerne fik jeg af min Gudmor. 

Derudover fik jeg et titurskort til svømmehallen og et "gavekort" som jeg altid får, til en far/datter-shoppedag med min far. 

Rigtig fine gaver, så jeg er bare glad i låget. Nu vil jeg skynde mig at dulle mig bare en lille smule op (ikke for meget. Det er jo søndag!), og smutte i biografen med Handy.

// Over and Out

torsdag den 27. september 2012

Sick and bored

... I mere end én forstand.

First, så er jeg syg. Feber og mavepine. Nå. Så jeg ligger hjemme fra arbejdet, med dynen skiftevis oppe til hagen og nede om anklerne, mens jeg slet ikke kan finde ro i eller omkring mig selv. Hvorfor skal det altid være så fandens kedeligt at væres syg?? Overvejer jo næsten at gøre rent, sådan som jeg keder mig....
... og så alligevel ikke. Så hellere fortælle lidt om det andet jeg er så "sick and bored about"..

Det er Handy. Nemlig. Kan fanme ikke finde ud af hvad jeg vil, altså. En sød læser ramte hovedet lige på sømmet i en kommentar forleden: "Er han næsten ikke lidt for sød?" Jo han er. Sgu.

Først troede jeg at jeg synes det var sødt at han var så sød. Men nu ved jeg ikke rigtig. Det er for fanden på grænsen til det kvalmende. "Hvad vil du helst?", "hvordan har du det?", "hvad tænker du om det her?" Åååårh så køb dog din egen mening! Det er som om han er SÅ bange for at gøre noget forkert, at han overlader alt til mig. Giver mig ret i alt. Lader mig bestemme alt. Og se bare hvad der skete med Palle fra "Palle alene i verden"; I starten var det jo meget sjovt at få sin vilje, men det sjove går hurtigt af.
Jeg keder mig simpelthen. Jeg mangler udfordring og spænding..

Og netop derfor gav det et enormt sus og gys da S for første gang i lang tid skrev til mig for et par uger siden. Der er jo noget ved ham, det kan vi ikke komme udenom.

Nej, vent, Stop! Inden du garanteret tænker: "Du skal BARE ikke være Handy utro!", så vent liiiiige et øjeblik. For det tænker jeg også selv. Det SKAL ikke ske.

Ikke desto mindre er det virkelig et problem, at jeg tiltrækkes på dén måde af en anden. Burde det være sådan hvis jeg var head-over-heels forelsket i Handy? Hmm...
Jeg siger ikke at jeg ikke er forelsket. Slet ikke. Men jeg siger at det pt. ikke fungerer. Og det tog jeg snakken med ham om for 2 dage siden.
Om at jeg følte han gav mig for lidt modspil, og at han snart måtte lidt ind i kampen, for ellers ville jeg snart bakke ud. Jeg kunne jo ligeså godt være ærlig. Og hvad gjorde manden? Undskyldte tusind gange, ville kramme og nusse og kysse. Aaargh blev der sagt! Så vær dog en mand!

Jeg ved ikke hvad der foregår. Måske er det febervildelse. Måske er det bare et spøgelse fra fortiden der skaber midlertidig ravage.

Handy har lovet at prøve at arbejde lidt mere for sin maskulinitet, og jeg har lovet ikke at give op.

Så må vi jo bare se hvad der sker... Ikk?

// Over and Out

mandag den 24. september 2012

Se op!

Jep - på opfordring af en ny læser, har jeg fået lidt styr på de hankøn der har passeret (og stadig florerer) på bloggen.

Under "Madekartoteket" kan du finde oplysninger og indlæg om alle mine mænd.

Så er det forhåbentlig lidt nemmere at følge med. Men man er selvfølgelig stadig velkommen til at spørge. Selv jeg har ikke engang helt styr på dem, deres historie eller deres plads i mit liv.

// Over and Out

søndag den 23. september 2012

Nu igen..

Bruger alt for mange penge. Som i ALT for mange.

Her flyder med helt nyt tøj. For det første mine fødselsdagsgaver:

Vinrøde stilletter, Perlekrave, Halskæde med fjer, Vinrød sweater, sort varmt strikket pandebånd, koralfarvet tørklæde - alt fra H&M

Armbånd & Hådelastik fra H&M, smukt halskædevedhæng af sneglehusfossil- gave fra min Bedstefar,
og en helt fantastisk hoptimist i lyserød fra min søde veninde.

Derudover fik jeg jo musicalbilletter og et spa-ophold af søde Handy, samt en vinterjakke, der dog ikke passede mig ligeså fint som modellen. Derfor gav Handy mig bon'en, og bad mig om at finde min egen gave. Det gjorde jeg så:


Det blev til en lækker og utrolig blød grå strik fra Vero Moda, en skøn blazer i sort og med stjerner i foret fra Zara (den opmærksomme læser vil vide, at jeg købte den samme blazer i marineblå i London. Det er den bedste og lækreste blazer jeg har, så da jeg opdagede den herhjemme i sort og i min størrelse som den sidste, slog jeg til selvom den var røvdyr. Men det er vel også en investering... Ikke?)
Til sidst et par skinnende sorte jeans fra H&M og en fin feminin mørkegrå cardigan med palietter på skuldrene fra Vila. Elsker den allerede.  

På vej hjem efter shoppingturen (der i øvrigt lige blev 500 kr dyrere end planlagt), faldt jeg over denne fine ring i Bianco, som jeg naturligvis også lige måtte have med hjem. Skrabede alle mønter sammen, og fandt med nul værdighed lige præcis nok til at kunne købe den. Ekspedienten havde med sikkerhed noget at lave resten af dagen, med mine 2 kg's mønter (inkl. 50-ører).


Og så var der den mystiske pakke som jeg ikke anede hvor kom fra. Og det gjorde det kun endnu mere mystisk da jeg endelig fik hentet den, og der som afsender stod "Brussels Airport" (??!)
Det viste sig så at være nogle gratis hårprodukter fra Pantenes nye hårserie jeg havde bestilt i tidernes morgen. Jeg glæder mig til at prøve det af.

Nå. Men så pga. alt det der kærligheds/begærsforvirring, kom jeg i desperation igen til at svinge dankortet - denne gang bare hjemme fra sofaen:

Tre par af mine yndlingsbukser, et tørklæde og en t-shirt... Ups. 

Nu er det virkelig også slut. Virkelig. Har jo ikke råd til det for fanden! Det værste er, at det altid går heæt amok når jeg er følelsesmæssigt ude og sejle. Men det er jeg jo 90% af tiden. Det gør det fanme heller ikke nemt, vel.

Og nu har jeg allerede en ny craving:

Erbs & Bjerkes "Karla" bag. 399 kr - en del billigere end den originale fra Decadent, og rigtig fin, synes jeg. Har ønsket mig den af min far i fødselsdagsgave. Så er det jo bare at håbe... 



Hvad er jeres mode-cravings pt? Del endelig jeres næste køb, dyrt som billigt. Jeg mangler inspiration.

// Over and Out
  

fredag den 21. september 2012

Forbandede skeletter


Jeg holder af Handy. Meget. Det gør jeg virkelig. Når vi er sammen, nyder jeg det, og ser også små glimt af en fremtid sammen. Alt er godt.

Men så snart han står der, bliver der sort. Jeg glemmer det hele. Glemmer hvad jeg har, og hvor rigtigt det plejer at føles. Ser kun ham, og mærker kun den lyst, de minder og den følelse kun han kan give.

S

Jeg hader og elsker mig selv for det. Hader mig selv fordi jeg så let før har smidt alt over styr for en som ham. Elsker mig selv, fordi jeg er i stand til at føle så meget.
Men det er jo et problem. Et tilbagevendende problem. 
En besættelse og en velsignelse. For ville jeg, når alt kommer til alt, være det foruden? 

Slet ikke. For det ville jo betyde at jeg mistede ham, og mistede den følelse han giver mig. Også selvom jeg (i teorien) aldrig kan røre ham, da jeg altså har Mr. Handy.  

Årh fald ned. Det er ikke fordi jeg står yderst på kanten til utroskab. Men jeg er ikke perfekt. Og nej, jeg kan aldrig garantere ikke at gøre noget jeg senere vil fortryde. Og JA, selvfølgelig vil jeg gøre alt, for at det ikke sker. Selvfølgelig. Læs første linie igen. Men for helvede altså… Mænd er fanme en problematisk race. Er bare i tvivl om, om det nok bare er mig, der gør det svært for mig selv..

Forbandede skeletter i skabet! 

mandag den 17. september 2012

Noget om Numse

Velkommen tilbage på anal-kanalen. Vi prøvede det igår. Sådan rigtigt....

... Og det var faktisk helt ok!

(Tænkte straks efter: "Dét bliver et godt indlæg på bloggen" - knap så romantisk og "jeg-er-totalt-meget-til-stede-i-denne-intime-stund-agtigt. Men ku sgu ikke gøre for det. Var virkelig begejstret!)

Vi havde sådan lagt lidt op til det i lørdags, og et par gange før det også, men igår skete det så. Kom to gange. faktisk. Hmm.. Det var da lige noget jeg ikke havde forventet. But I liked it. På den lidt tvistede, sexperimenterende, ambivalente måde.

Så det sagde jeg til ham bagefter. At det var frækt, og det gad jeg da egentlig godt igen. Jeg tror, han fløj hjem imorges.
(Taler mænd med deres venner om den slags, kom jeg pludselig til at tænke på? Det gider jeg da faktisk ikke til, at han gør. Taler om det. Med sine venner. Jeg taler selvfølgelig med mine veninder om det. Og jer. Men det er jo noget andet, ikke?! Øjh.)

Men er det ok så? Sådan at kunne li' noget der er knap så Familien Danmark?

Hvad siger I? Er jeg den eneste? Eller er der andre der også har nogle lidt eksotiske tilbøjeligheder - pisk eller lak? Numse eller fodsex?

Fortæl damer!

// Over and Out


Like living in Melrose Place

Så kender man jo sin mandag. Drama på tapetet. På den ufede måde.

Startede min morgen med at spise en orm. En meget død, meget rådden orm, i mit ellers så fine æble. Hvorfor opdager man det først, når man har taget en kæmpebid? Og hvad er sandsynligheden lige for, at man altid får taget kæmpebiden, lige præcis dér hvor ormen har lagt sig til at dø engang i juli måned?

Nå. Og så fandt man en sportstaske med sprængstof en spytklat fra mit arbejde. Så det tog en krig at komme forbi afspærringer, politi, dræberhunde (både politiets og de lokales. Vi er vel i Sydhavnen) og journalister, samt nysgerrige tilskuere.

Da jeg så kom på arbejde, var min ene chef på vej på skadestuen med en sportsskade fra weekenden, min anden chef lå derhjemme med madforgiftnig, og min sidste chef havde fået stjålet sin cykel.

Jamen så velkommen til, Mandag. Sæt dig godt tilrette. Godt at se at du føler dig så afslappet, at du kan skide ud over os alle sammen. Masser og mer' af det, tak.

Det tog Mandag meget bogstavligt. Modtog denne besked:
Ja. Gæt selv fra hvem. Og jeg begik selvfølgelig fejlen, at svare. Det skulle jeg aldrig ha' gjort. Så rullede lavinen:

Godt så...?!

Så skrev vi lidt frem og tilbage, og pludselig spurgte han, hvad jeg ønskede mig i fødselsdagsgave. 
Jeg skrev, at det vidste jeg ikke, og så svarede han ovenstående.. 

... og igen...?! 

Jeg giver op. I sooo don't get it. Skrev med det samme til Handy, og fortalte hvad han skrev, så han var klar over det. Ville selv hade hvis han holdt noget lignende hemmeligt for mig, og han blev, selvom han blev rasende på X, glad for at jeg fortalte ham om det. 

Senere skrev han noget med, at jeg engang havde lovet ham sex på bagsædet af sin bil, og om det ikke snart var tid til at få dén ide udlevet? Hmm let me think.... NO. Idiot.

Men det gjorde mig godt nok lidt paf, og gjorde 2. heat af arbejdsdagen lidt tung og trance-agtig. Det gjorde mig jo vred og ked af det at han skal rive op i det hele konstant, og at han gør Handy ked af det. Så jeg var godt muggen da jeg vendte snuden hjem trampende i pedalerne, og det gjorde det bestemt ikke bedre at jeg på vejen skulle hente en pakke i postbutikken (ja, vi har en postbutik her i Husum. Meget fint. En dagli' brugs hvor man henter sine pakker. Anyways), og jeg blev mødt af den mest inkompetente efterligning af en klorinbleget, lokal gymnasieskøge, med tyggegummi i hele sit bebøjlede fjæs, og med to hjerneceller, der begge var på overarbejde ved bare at skulle holde hende oprejst og vågen. 

Siddende bag kassen, med tomme øjne og i fuld færd med at pakke cigaretpakker ud af kartonerne, hvilket at dømme efter tempoet på aktiviteten, sandsynligvis har været hendes eneste opgave dén dag. Bad hende så pænt om at hente min pakke, hvortil hun stirrer fuldstændig dødt på mig: "Hvilken pakke?" Allerede her , omkring 5 sekunder ind i vores samtale, kan jeg mærke at min puls stiger. "Min pakke. Jeg har en pakkeseddel her" 
*Vifter med pakkeseddel og peger ligeledes på den, bare for at tilføre mest mulig opmærksomhed til den magiske lap*.

Endnu et tomt blik, lidt gnasken på tyggegummiet, et suk og et svar ala dette "Kan du så ikke lige vente her så'en 5-10 minutter, for, hvad-det-nu-det-hedder, hun er lige gået ud for at tælle kasse op". Mig: "hvem er det?" Hende: "Hende der kan det der med pakker" Mig: *Suk*. Jamen du skal jo bare tage denne seddel, finde pakken, og så skriver jeg under på jeres seddel, og så får jeg pakken. Ikke?" Hende: "øøøhm nej, for hvad-det-hedder, jeg har ikke lært det der med pakker endnu". Ej okay. Jeg magter det ikke. 
Jeg spørger om hun så helt alvorligt mener at jeg skal stå og vente hele 10 minutter, for at en kan gå fire skridt hen og hente min pakke? Det mente hun helt alvorligt. 

Dér fik jeg nok, kaldte hende inkompetent (ups), useriøs, og skred under eder og forbandelser. Jamen helt ærligt. Der burde sgu da være et krav om, at man først kunne ansættes ude i virkeligheden, når man havde fået sin studenterhue og i det mindste havde papir på, at man til nøds kan tænke selv og tage lidt initiativ. Men nej. Opgav. Henter den imorgen. 

Det værste er bare, at jeg ikke ved hvad der er i den pakke. Eller hvem den er fra. Det er meget mystisk. Modtager aldrig pakker. Fra andre end H&M og Asos.com. Selv ikke til min fødselsdag. Så det er faktisk lidt spændende. Nå. Må holde vejret til imorgen.

Nu vil jeg sætte mig med en dyne og se lidt Grey's Anatomy, inden jeg går i brædderne. Det er fanme hårdt at leve i en følelsesmæssig rutchebane. 

// Over and Out

søndag den 16. september 2012

Verdens bedste fødselsdag

Jeg havde Verdens.Bedste.Fødselsdag igår. I kid you not. Jeg lyver ikke når jeg siger, at jeg jo havde frygtet denne dag lidt. I forhold til Mor, og så'en. Synes det virkede unaturligt at skulle blive et år ældre uden min mor til at synge fødselsdagssang i en oktav der lige er lidt for høj, give hele fødselsberetningen, og give dagens bedste gave (fordi ens mor bare altid ved præcis hvad man ønsker sig allermest).

Men min frygt blev gjort til skamme. På det groveste.

Kl. 02:12: Første tillykke-sms. Fra X'en. Meget mærkeligt. Svarede ikke. Hvorfor skriver han?!

Kl. 06:35: Den første tillykke-besked på facebook. Årh drop det hellige "Jeg går slet ikke op i facebook-hilsner". Alle tæller, og vi ved det.

Kl. 07:49: Vågner til fødselsdagssang fra de to bedste Bedster, morgenbord med flag og levende lys, gaver og kryddere.


Kl. 08:11: Får fine, fine gaver, i form af en skøn vinrød sweater, en krave med perler, et superfint hårspænde, samt en kjole og en blazer.

Kl. 08:12: Må lige definere tøjstørrelser for min bedstemor. Hun var overbevist om, at str. 42 svarer til str. M. Do.Not. #kæmpelagenafenkjole. No worries, dog. Hun er straks gået igang med at få det byttet.

Kl. 12:00: Fødselsdagsfrokost i form af æggekage med bacon (havde selv valgt. Elsker æggekage. Jeg ved godt det er underligt. Men det smager jo godt!)

Kl. 14:30: Eftermiddagskaffe og kage hos Bedsterne, inden turen tilbage mod Kbh.    

Kl. 17.36: Har ristet i det lokale solarie, løbet 6 km, været i bad, tørret hår, bandet over hår (hvorfor vil det ALDRIG sidde, når det skal?), strøget tre forskellige kjoler, valgt kjole, lagt krigsmaling og ryddet op. 

Kl. 19:01: #Ringerpådøren. Har aftalt med Handy, at han skal hente mig, og at vi sammen skal køre ind til restauranten på Østerbro, hvor vi skal møde 4 af mine tætteste veninder. 

Kl. 19:01:37: Surprise! Udenfor står de alle 5, med gaver, Asti og kage, og råber. De er fantastiske. Og jeg blev pisseforskrækket. Og overrasket. Og helt igennem glad. Handy og min søde søde veninde havde arrangeret det hele, og jeg anede det ikke. 

Kl. 19:13: Har fået normalpuls igen, et glas Asti, og et stykke af min venindes skønne lyserøde drøm af en hjemmelavet kage:


Kl. 19:17: Gaver! Fik af mine veninder et tørklæde i koral, et armbånd, en halskæde,  og et lækkert pandebånd. 
Og Handy viste sig selvfølgelig som en stjerne. Igen. Fik en vinterjakke af ham, som jeg havde kigget på. Den passede dog desværre ikke mig lige så pænt som modellen, så den skal byttes. Men tanken var sød. Så fik jeg et par stilletter, og et wellness-ophold og to billetter til Aladdin- the Musical, som vi skal nyde sammen til oktober. Han er bare så sød. 
Alle gaverne var bare så fine, og jeg blev helt overvældet. 

Kl. 20:30: Middag på Carte Blanche på Østerbro. I øvrigt absolut anbefalelsesværdig. Vi fik gratis champagne, lækker tre-retters menu, masser af vin, og masser af snak og grin. Det endte også med at ejeren af restauranten var med til at synge fødselsdagssang, så hele restauranten kunne høre det - skønt at være centrum for en dag.

Kl. 23:30: Drinks på Mini-bar til at afslutte en helt formidabel dag og aften. Flere fødselsdagssange (nu fra en omgang fulde mænd, vi overhovedet ikke kendte. Men sjovt var det) og shots. 

Endte aftenen i sengen med Mr. Handy og med et kæmpe smil på læben, som i øvrigt stadig sidder klistret på mit ansigt. Og så er det ikke engang slut endnu. Om lidt kommer endnu en veninde forbi med kage, og lidt fødselsdagshygge, og om små to uger holder min far og jeg fælles fødselsdag for familien. 

Livet er sådan set okay, når bare man er så heldig som jeg, at være omgivet af så søde mennesker.

I øvrigt tusind tak til jer der skrev tillykke herinde. I er jo søde. 

// Over and Out 



      

lørdag den 15. september 2012

Fødselsdagsvoksen

Så blev det jo min fødselsdag! Hurra hurra for mig. 23 år. Bum. Har allerede fået nogle rigtig fine gaver, og mangler stadig at få gaver i aften, af mine søde veninder, og ikke mindst af Handy.

Og natürlich har jeg tænkt og spekuleret min popo i laser over Handys gavepåfund, da han slet ikke har spurgt hvad jeg ønsker mig. Overhovedet. Som i, han finder på noget selv. Uha. Og dermed kom jeg også til at tænke på, hvad jeg i hvert fald helst undlod at se på gavebordet i aften - herunder en frokost med Simon Emil Amnitzbøl, et tørrestativ, et gavekort til en vinsmagning og en terapeutisk weekend i selskab med Carl-Mar Møller.
Og så faldt jeg over en udmærket liste ovre hos Kit & Anne - helt klart en anti-ønskeliste jeg også kan tilslutte mig.

Så er der jo bare tilbage at håbe, at Handy har styr på det. Ellers har jeg engang hørt, at det jo "er tanken der tæller"....


....



.... Right.


// Over and Out

fredag den 14. september 2012

Weekend!

Så blev det endelig fredag, efter 40 timers arbejde på 4 dage, en tur i lufthavnen for at sætte familien af mod varmere himmelstrøg (slet ikke misundelig i øvrigt. Jeg tager bare behagelig afstand) kl. kvalme, og en køretur gennem morgentrafik med trailer på slæb.

Nu sidder jeg i sengen, krummet sammen under dynen, med yoghurt, hjemmelavet müsli, kæmpesnegl og grovbolle (ja okay, jeg var sulten da jeg stod i bageren).
Om lidt smutter jeg mod syd og Bedsterne, hvor jeg imorgen (forhåbentlig) skal vågne op til fødselsdagsflag og morgenhygge, inden jeg igen vender næsen mod København og middag med et par af mine nærmeste veninder og den søde Handy.

Det skal nok blive en helt ok weekend!

// Over and Out



mandag den 10. september 2012

Anal-kabalen

.. er ved at gå op. Eller. Der arbejdes på det.
Har besluttet, at det må prøves. Jeg stoler på manden, og når han nu så gerne vil, så skader det vel ikke at prøve. Har købt olie og glidecreme, udført selvterapi på mig selv (noget med nogle vejrtrækningsøvelser), og har fået talt med ham om reglerne, med ryggen til og slukket lys. Ellers blev det altså for pinligt. Det er for fanden min numse vi taler om!

Men nu skal det altså ske. Snart. Skal faktisk lige have tid, hvor nedern det end lyder. Har tonsvis af arbejde i denne uge, og sene aftener med læsning. Og så har jeg jo også fødselsdag denne uge. Sikke en masse at overskue, og ugen er ikke engang begyndt.

Anyways, jeg er klar til det der bagdørssport. Når jeg lige har talt til 10.

...1000 gange.

// Over and Out

søndag den 9. september 2012

"Jeg Elsker Dig"

Det sagde han. Lige der, en lørdag nat midt i al familieballaden og den jyske vestenvind.

Så er alt andet lige pludselig lidt ligemeget.

// Over and out

fredag den 7. september 2012

"Familie"-weekend

Så. Om rundt regnet 10 minutter vender jeg snuden mod Jylland, for at deltage i min families årlige, såkaldte "Stammetræf", hvor alle min fars brødre, deres koner, 2.koner, 3.koner - og for en enkelt brors vedkommende, 4.kone, børn og børnebørn, mødes og hygger i en hel weekend.

Stammetræffet indebærer så også Kusine-Kussen. Og X'en. Og Kusine-Kussens Mor.

Hold kæft, hvor bliver det skægt, hva?!

Men jeg tager afsted. (Med Handy krampagtigt hængende ved min side og panikangst lurende under overfladen, mens jeg udenpå prøver at se vældig cool ud). Dén kamp skal x'en og kusinen sgu ikke vinde!

(Men ønsk mig lige held og lykke alligevel, ik?)

// Over and Out

onsdag den 5. september 2012

And here comes the drama

Jeg har det som om jeg lever i en dårlig amerikansk soap opera. Min X (Ja, boller-kusinen-X) kom forbi min lejlighed idag. Dukkede bogstavlig talt bare op på mit dørtrin, og forlangte (hans ord) at tale med mig. Godt så. Gennem køkkenvinduet, mester. Ikke om jeg på vilkår ville have ham indenfor døren. Det startede i store træk ud med, at han ville have penge som han på det kraftigste mente, at jeg skyldte ham. Vi har jo stadig en lejlighed sammen, som han pt. bor i da jeg ikke har råd til at sidde i den. Og sørme om han ikke bor der med frøken Kusine. Jo jo. Lige ovre på den anden side af vejen.

Anyways, så nåede jeg ikke rigtig at opfatte præcis hvordan samtalen drejede sig, men pludselig fandt jeg mig selv stående og lytte til følgende:

1. "Jeg har boet med hende i en måned, og jeg er allerede træt af det. Jeg rydder op hele tiden! Jeg havde forventet at få en ny lille *Mit Navn* i hjemmet, men der tog jeg fejl!"
No shit, Sherlock.. Fandt mig i alt for meget fra din side. Klaphat.

2. "Det var en fejl jeg flyttede ind med hende. Følte mig tvunget. Og nu har jeg allerede lyst til at smide hende ud".
Nå da. Det var da synd. Så kan man da lære ikke at skide hvor man spiser. 

3. "Og så er det endda ikke engang god sex."
Muhahahahahah. 


Samtalen endte med noget om at det var da ærgeligt at han havde det sådan, og at jeg håbede at hans psykolog-timer ville hjælpe ham (han går til psykolog for sin jalousi. Virkelig. Forskruet mand? Naaarj da).

Han spurgte desuden ualmindeligt interesseret på "jeg-håber-ikke-du-har-det-for-godt"-måden ind til mit forhold til Handy, men jeg gav ham ikke den tilfredsstillelse at udstille mit privatliv. Nu kan han forsat gå og syde over dét, mens han fortryder at have knaldet en 18-årig uden hofter, der nu hænger om anklerne på ham.

Venter spændt på næste episode i eget liv.

// Over and Out 

mandag den 3. september 2012

Weekend Weekend

Så kom og gik weekenden - hurtigere end man kan nå at sige Lørdagsslik. Dog en skøn weekend, med shopping, kanalrundfart, træning og familiehygge.

Fredag hyggede jeg med Hr. Handy på sofaen, med hjemmelavet gratin efter denne dejlige dames opskrift (Seriøst. Besøg hende. Hun laver SKØN mad) - jeg brugte dog stegt parmaskinke i stedet for bacon, og tilføjede lidt broccoli. Det smagte godt, både til aften og som frokost dagen derpå.

Lørdag hev jeg Handy med på Strøget, til lidt 1.-dag-i-måneden-så-brug-til-du-brækker-dig-og-lev-af-havregrød-resten-af-måneden-shopping. Han tog det fint. Ville faktisk gerne. Han overraskede også endda med en spontan kanalrundfart mens vi spiste frokost. Faktisk ret hyggeligt sådan at side der blandt små kinesere og store russere og lege turister i egen by. 
Et sneak-peak af, hvad jeg købte. To trøjer, en sweater, en clutch, en halskæde og et tørklæde. Og så fik jeg byttet den blå trøje. Tror nu alligevel jeg smutter ned og får pengene tilbage for den en af dagene. Hvordan kan det være, at alt ser fint ud i prøverummet, og ad helvede til når an kommer hjem? 


Søndag smuttede vi efter træning et smut i lufthavnen, for at få et Starbucks-fix, og se på glade mennesker.  Og da jeg kom hjem fik jeg nok af mit skab, og vendte vrangen ud på det. Så pt. ser min lejlighed sådan ud:

Ved ikke helt hvordan jeg skal få det hele ind igen.. 

Idag har jeg hafte fri, så jeg har været til frisøren og blive farvet/klippet, og blive forkælet lidt med lækre produkter, som hun ikke sælger mere, og derfor spurgte, om jeg ville have gratis. Øh jo tak!

Faktisk slet ikke nogen ringe weekend. Nu vil jeg smutte på Dalle Valle og spise med et par dejlige damer i solskinnet.

// Over and Out