Afdelinger i Rodebutikken

torsdag den 30. august 2012

Bare et lille prik

Jeg er blevet vaccineret idag. Før første gang i 10 år. Kæmpede mig op til lægen med lange tunge skridt, og dødsangst i øjnene. Husker nålen som kæmpestor og sygeplejersken som en gammel heks uden nogen form for samvittighed. Men det var slet ikke så slemt. "Bare et lille prik" - og det var faktisk ikke værre.

Blev vaccineret mod HPV. Som jo er gratis indtil udgangen af 2013. Så HUSK, hvis I ikke har den og er under 26 år, at få den nu - inden det er for sent. Læs mere her.

Efter denne, knap så voldsomme oplevelse som jeg ellers havde svedt tran over hele morgenen, synes jeg alligevel det var på sin plads at belønne mig selv med en lille gave. Så jeg smuttede i H&M og fandt lidt småting:

Klassisk råhvid sweater & Perlekrave i rosa. 
(De sorte jeans købte jeg også. Har tabt mig to størrelser på en måned, og kan ikke passe nogle af mine bukser mere. Endnu to par er på vej med posten fra River Island.)

De to ting passede ret godt til min forholdsvis nye neglelak fra Chanel, som jeg så endelig fik en mulighed for at bruge. 

Og så røg denne varme sag også lige med hjem. Den skal dog lige byttes til en størrelse større i weekenden. 

Nu vil jeg lige tage en morfar på sofaen til lyden af Sex & the City ( Eller "Sex Und Das Stadt" - min dvd-maskine ynder i øjeblikket konsekvent at starte dvd'en på tysk. Meget mærkeligt træk), inden jeg i aften skal ind og se "Magic Mike" med min søde veninde. Nøgne mænd og stripperstænger? Ja tak.



// Over and Out

tirsdag den 28. august 2012

Udmærket comeback

.. til uge 35.

Har lige haft den skønneste eftermiddag med 3 dejlige damer. De fik mig helt til at glemme, at jeg er ked af det - om ikke andet, så bare for en stund. Vi fik talt alvorligt og grinet, i den helt rigtige kombination, og talt om emner der bare kun kan tales om, når man har kendt hinanden længe - helt tilbage fra dengang man synes at det var sejt at tage på Piccadilly i Hillerød, og hvor togskinner og hårbøjler i alle regnbuens farver var en del af ens hverdag.

Vi fik vendt emner som double penetration og bumser på skamlæberne, brazilian wax og smertegrad herved, udlandsophold og SU-regler, pengenød og negerbørn, utroskab og bøssesex.

En fantastisk venindedate med skønne piger, jeg ALDRIG kunne leve uden.

Nu smutter jeg ud i regnen på en kæreste-løbetur med ham der Handy, og nyde at jeg har haft en dag i kategori "Okay God"- også selvom jeg fik et dyr i næsen på vej hjem, i regnvejr og klipklappere.

// Over and Out 

mandag den 27. august 2012

Hva så, uge 35 – Var der mere?!


Ugen er få timer gammel, og jeg gider allerede ikke mere. Måtte rive mig selv fri af udkantsdanmark og Bedsteforældre-stemning, for at tage tilbage mod regnvåde og sensommergrå Husum. Kun for at dele togplads med hippie-type med levende (I kid you not. Jeg sværger at have set levende dyr I dét hår mens jeg sad der) dreadlocks, tyrkisk øl og rester fra gårsdagens aftensmad I det lidt for lange skæg, og skovmandsskjorten på vrangen. Og da jeg kom hjem til cyklen på stationen, erfarede jeg, at en herlig lørdagsbygænger har haft både øl og sharwarma tilovers på vej i/hjem fra byen, og dermed allernådigst har skænket resterne til min cykelkurv. Våd shawarma og pileflet-cykelkurv er ikke en god kombination, FYI. Nå.
Og nu sidder jeg midt i en forelæsning der ca. 13 minutter inde i sin levetid mistede gnisten, og derfor fuldstændig har tabt mig som tilhører. Smuldrer en riskiks mellem fingrene og videre ned i skødet, mens jeg forsat tænker på det samme emne, som har snurret i mit hoved hele weekenden – min mor. For jeg savner hende stadig. Tror dog verden har glemt det. OG glemt at hun ikke kommer tilbage, og at jeg derfor forsat mangler en brik i mit puslespil. Jeg har stoppet mine psykologtimer. I en blanding af pengenød og afmagt. Sad til sidste aftale og strålede falsk af nyvunden livsglæde og overskud. ”Jeg har det fiiiiint!”. Hun troede på mig. Jeg kan være meget overbevisende når jeg lyver. Efter mange års træning. Men sandheden er, at jeg ikke føler, at hun kan hjælpe mig længere. Jeg er stadig bare ked af det. Jeg er stadig bare modløs. Jeg forstår stadig næppe, at hun er væk. For nyligt talte Handy og jeg om børn (rent hypotetisk!) og pludselig ramte det mig – Hun skal ikke være med til mit barns fødsel. Jeg er alene. Alene om noget af det største i éns (mit) liv. Og ingen kan jo erstatte hende. Og Handy begyndte med, at selvfølgelig ville han være der, og jeg kunne tage en veninde med, eller min stedmor.. Men det er jo ikke det samme, vel? Og hvorfor er det så vigtigt? Det ved jeg ikke. Det er det bare. Ligesom alle de andre fuldstændigt ulogiske ting, jeg finder aldeles uoverkommelige at klare, uden hende.
Så ugen er startet ad helvede til. Inkl. En helt skæv mandag morgen, med spildt te i sengen og en plet på skjorten, som man selvfølgelig altid først opdager når man lige akkurat ikke har tid til at skifte.
Har lyst til at melde mig ud. Af det der uge 35. Og først vende tilbage engang, primo december. Når der er pebernødder og kalenderlys på tilbud.
Men det kan man jo ikke. Så nu vender jeg snuden mod virkeligheden, smiler, og skriger i falset: ”Jeg har det fiiiiint!” – for verden har jo åbenbart glemt, at alt langt fra er fint.. 

fredag den 24. august 2012

Billeder fra en Hverdag # 4

Kan ikke huske om jeg nogensinde fik vist jer billedet af denne cykelkurv.. Hvem fanden efterlader en croissant dér??

"Autentisk Indisk Take Away" - Kan man da også få uautentisk?

Stillekupéen er lige blevet opgraderet..

Militærcykel! Lidt street alligevel..

Hvem har sat dén ske der? Og hvorfor?

Fantastisk skilt i vinduet hos cykelsmed i Sydhavnen.
Havde forleden dag besøg af ham her. EW!

Og "kom til" at gå på Grannys House og mæske mig i deres lækre kager med Lillebror. 
Udover det har jeg i denne uge set:
- En stakkels bamse hængt op i en elmast
- En mand på en bænk der til forveksling (håber virkelig ikke at han rent faktisk gjorde det) lignede en der sad og ornanerede. Håber han bare rystede en cocio.
- En nybegynder i trans-verdenen (eller bare en mand med virkelig dårlig sans for stil) med skæg, lilla øjenskygge og mavebluse. 

Og så er det jo weekend lige om 5 minutter. Plus det løse. I aften er der fyraftensøl med Handy og hans venner, og imorgen går turen til Udkantsdanmark og Bedsterne. 

Håber I alle får en skøn fredag !

// Over and Out

tirsdag den 21. august 2012

Jamen så kender man da hverdagen igen

Er idag startet på sidste semester af min uddannelse, og dermed officielt rykket over i det der kategori Hverdag. Og jojo, det er min hverdag, præcis som jeg kender den, der har indtaget mit liv med 240 Volt.
Det er idag lykkes mig at:
- Gå rundt med mega sort plet bag på mine fine hvide sommerbukser, fordi min cykelsadel åbenbart smitter af

- Sidde til mit nye fag som jeg skal have dette semester, uden så meget som at lytte efter, fordi jeg havde travlt med at ærge mig over, at S har valgt statistik (Jeg ved det. Jeg er et sølle menneske. Alle troede det var et overstået kapitel. Det er det også. Næsten. Snakker næsten aldrig med ham mere. Og har jo SØDE Handy, som jeg er virkelig glad for. Men altså. The Mess with Mr. S er ikke lige til at slippe. Don't judge)

- Vælte på cyklen, midt på Nørrebrogade. Og jeg var ikke engang i fart. Stoppede bare ved et lyskryds, og væltede. Bum. Det kan bare kun ske for mig. Måtte cykle hjem med ildrøde kinder og endnu mere beskidte nu-knap-så-hvide-bukser.

Fint, så. FINT kære 2012. Er ikke helt vild med dig, at du ved det. Du har fanme at stramme op fra nu af. Og med det mener jeg:

Minus:
- Dødsfald
- Akut/ alvorlig sygdom
- Pinligheder (okay, den er svær. Måske for meget at bede om når man har min krop installeret)

Plus:
- Kærlighed (masser af den. Men helst kun fra/til en enkelt mand.)
- Sex (Går fint. Keep it comin')
- Overskud (En dag inde i hverdagen har allerede tæret alvorligt på mit lager)

Håber I alle har fået en god start på jeres hverdag igen efter sommeren.

// Over and Out

lørdag den 18. august 2012

Lidt om det der Homo

Ja. Så er det menings-tid. Sæt jer godt til rette, træk kasteskytsne frem, og varm fingerspidserne op. For der er HELT sikkert optræk til diskussion på denne skønherlige lørdag.

Det er om det der homo-parade. Copenhagen Pride, so to speak - som er en forlængelse af en hel uge med Homo-fejring. Og det er altså noget, jeg har en ambivalent holdning til. Misforstå mig ikke. Lad mig lige slå helt fast: 

Jeg har INTET imod homoseksuelle. 

Godt. Så er det på plads. Men når det så er sagt, så synes jeg, at det er helt utroligt svært at tage paraden - og hele ugen, seriøst. Imorges så jeg i morgen-tv en deltager, der fortalte, at "de" gjorde det for at vise "normale mennesker" at de altså også er her, og at de skal accepteres som de er, og være en del af samfundet.

Hmm. Det der med at acceptere er jeg helt med på. Men når du selv står og siger "vi" og "de", gør du jo dig selv til noget unormalt/anderledes - for at bruge hans egne ord. Det var ham selv der kaldte heteroseksuelle for "normale" mennesker. Men samtidig vil han have, at man ikke skal gøre/se forskel udfra folks seksualitet. Er jeg den eneste der ser en lille smule dobbeltmorale?

Hvis man så skal tage hans ord for gode varer - bør heteroseksuelle så ikke også have deres egen parade? Hvor vi viser, at vi er til det modsatte køn, og fejrer at vi også er her blandt "de andre"?

Når han sådan står der på tv, i englevinger og mascara, og beder om at blive taget seriøst og set på som et normalt menneske, SAMTIDIG med at han selv mellem linierne kalder sig selv "unormal" (anderledes, unik etc.), og ligeledes med sin tøjstil skriger efter opmærksomhed, har jeg pludselig liiiiidt svært ved at se den egentlige mening med paraden. Er det så i virkeligheden ikke bare et "se-mig!"-stunt? En undskyldning for at vise sig selv, få fodret sit ego og plejet sin selvtillid?

Hvis ikke engang deltagerne selv kan fortælle mig sen egentlige mening - hvem kan så?

Anyways - jeg skal sidde og se paraden rulle forbi - ikke fordi jeg støtter op (igen: Misforstå mig ikke. Jeg synes homoseksualitet/trans/alt mulig andet er HELT fint. Jeg synes netop bare det er en helt naturlig del af hverdagen, og synes derfor heller ikke der er en særlig grund til at hype det så meget), men fordi det ganske enkelt bare er blevet underholdning.
Hvem nyder ikke at se andre mennesker té sig tossede?

Jeg tror næppe det var dét der var meningen og essensen, dengang det hele begyndte, for 17 år siden. Men det er der vel ingen der bekymrer sig om mere, så længe der bare er øl og kondomer nok.

// Over and out - på regnbue-måden. 

mandag den 13. august 2012

Hvad sker der ovre i analbranchen?

Tre måneder er der gået, og allerede listes der fra mandens side små hentydninger ind. Om det der anal-noget. Altså. Hvad fanden gør man? Pt. ser jeg ikk charmen i det der show. Er det mig der er gammeldags? En mode jeg er gået glip af? De gange han har antydet disse.. lyster, har jeg håndteret situationen helt kølgt - kun med antydningen af nervøse trækninger ved øjet, og bæven i stemmen foreslået noget med håndjern, og en hviskende mumlen om noget med tillid og tid.

Fuck. Altså, vil jo gerne opfylde hans fantasier. Og dén tanke er jo sådan set okay. Men kunne hans fantasi ikke bare være noget lidt mindre... udvidende?

Tænker lige lidt over det, mens jeg googler, hvordan man opstrammer sin ringmuskel.

Hvis jeg endelig bestemmer mig til at prøve det af, er jeg at finde i føtex, med for 280 kr. babyolie og glidecreme i kurven, med galoperende panikangst i øjnene og fråde om munden.

Hvad blev der af missionæren og doggystyle? Øjh.

// Over and Out 

søndag den 12. august 2012

I heart Taxfree

Ingen tur i Kastrup, uden en pengepungssynderrivende tur i Taxfree Shoppen. Derfor har jeg efterhånden lært at afsætte et bestemt beløb til denne fornøjelse - og min tur til Grækenland var bestemt ingen undtagelse.

Det blev til tre fine neglelakker fra Chanel (Havde egentlig bestemt, at jeg kun skulle have én, men de andre var bare så fine!)

"Rose Insolent", no. 489, "Quartz", no. 525, "Distraction", no. 549

Rigtig feminine og smukke sommerfarver, der pynter på mine negle, og i mit køleskab, hvis Chanel-beholdning støt og roligt vokser:


Chanellove <3

Nu vil jeg nyde resten af denne fantastiske solrige søndag - jeg har været i svømmeren og banke Handy (hæhæ), bagt boller, gjort klar til hjemmelavet italiensk pizza, ligget og solet i haven, og overskuddet bobler stadig ud af mig. 
Lad det endelig blive ved imorgen, når jeg skal til at finde mit bachelorprojekt-emne. Hjælp.

// Over and Out

onsdag den 8. august 2012

Nårh ja, okay så

... Man har vel savnet sin kæreste?


Vil dog være mere opmærksom på vinduerne fremover (eller også smutter jeg bare hjem til ham).

// Over and out

torsdag den 2. august 2012

Åh Familieferie

En uge i Grækenland med min familie. Vi har været her i to dage, og jeg klamrer mig på nuværende tidspunkt til en plastikstol, i akavet antenne-stilling for desperat at fange det "intime" hotels undskyldning af et Wi-Fi netværk, mens børnefamilier fra hele skandinavien kæmper om at ramme højeste decibel, helt høje på græsk yoghurt og Ouzo*. Tænk at ferie kan være så anstrengende. Helt ærligt. Egentlig så anser jeg mig selv for et ret tolerant menneske. Virkelig. Måske lige bortset fra tidspunkter som kl. 17.20 i lokal netto, til januar-udsalg i Magasin, og mandag morgener på Nørreport station. Men ellers. I store træk ret tolerant.

Men så kom det der charter ind i billedet. Med al sin styrke og vælde. På fuld smadder lige i skærmen, fyldt til randen af grisefester, klapvogne, solskygger i stærke farver, og rejseguider der hedder Bobby og som bare er "så suuuuper duuper glad for at se os AAAAALLE sammen!". Jesus. Hvorfor meldte jeg mig lige til det her? I et svagt øjeblik og i et anfald af januer-depression vil jeg tro. Ferien indtil nu, i store træk:

- Store jyder i meget lille, og meget varm charter-bus
- Guiden Bobby, som uden tvivl må have røget en ristet kaktus eller to. Ingen, og jeg gentager, INGEN kan være SÅ begejstret for en bus fuld af fede, blege og trætte skandinaver, med en gennemsnitsalder på den anden side af 50, og med store svedplamager (og dertilhørende lugt) under armene.
- Jævn (løgn. Kampstor) misundelse på 16årig papsøsters meterlange, åleslanke, blodsprængning/strækmærkefrie ben. Røv.
- Litervis af Tzaziki (hvordan staver man til det??), mousaka (same?!), mojitos (bare for at udholde al den intimitet og familienærvær) og vandmelon.

Bliver helt træt. Må man overhovedet være misundelig på sin søster? Bare sådan lidt? Hmm. Bryder sikkert en eller anden regel i den store Familiebog. Men jeg er ligeglad. Min familie går mig 50% af tiden (mindst. Jeg er venlig stemt lige nu) på nerverne.

Men nu skal alt ikke være brok. Jeg er jo trods alt i Grækenland, solen skinner (om dagen. Lige nu er der kulsort. Men eneste tidspunkt hvor jeg har et øjebliks ro med Wifi, og hvor jeg ikke "liiige skal se de her VILDT søde magneter til køleskabet!" eller "liiiige skal med en tur op ad bjerget - kun 3 km!". Troede i øvrigt jeg skulle dø på dén tur. Hvilken guide med respekt for sig selv sender folk op ad et 400 meter højt bjerg i 32 graders varme?! Bobby, du skuffer mig.)

Men anyways, her er jo meget skønt. Vandet er lækkert, maden er lækker, solen er lækker, og familien er jo meget søde. Når de lige holder en pause fra alt det der turist-behaviour. Selvom jeg desværre tror, det er en lost course. Kan afsløre at der allerede er indkøbt 4 grimme magneter med akvarelmaling, en lanterne, et græsk salatbestik, en olivenskål i keramik, omkring 350 kg oliven på glas, diverse olier, krydderier og te, og ej at forglemme min kære Fars "I love Greece"- kasket.

Åh familieferie <3


// Over and Out - from Greece

*Ouzo: Lakrids-undskyldning af en alkoholisk drik, der indtages i på-viagra-måden-abnormt-store-shotglas, af ældre damer, mens de fniser og vinker fjoget til den græske tjener, og med solhatten fra "Mallorca 1984" siddende kækt på sned.