Onsdagsshopping og Spørgerunde # 3

Lortedag. Laaaahaang skoledag, en punkteret cykel (igen. 2. dag i træk. Altså hvad foregår der derude på cykelstierne?! Hold så op med alle de glasskår, blev der sagt!), og savn til Mutti. Og så fandt jeg ovenikøbet slet ikke nogle sko igår, da jeg faktisk havde givet mig selv lov til at købe- men det kunne jeg jo have sagt mig selv. Sådan er det jo altid - leder man efter noget, kan man aldrig finde det.

Tog så revanche idag. Lidt udenfor både plan og budget. Daffede ned til centeret og afleverede to par sko hos skomageren til "lapning" (hvis ikke man kan få nye, så må man jo pynte på de gamle), og fik besked på, at jeg kunne hente dem efter 20 minutter. Og så stikker det ellers heeeelt af for dankortmisbrugeren her. Jesus Kristus, jeg går bare og venter på at min bankrådgiver sender mig et børnekort (Visa Debit- er det ikke det, det hedder?). Nå. Men se lige hvad jeg fik købt:

En fin bluse fra Saint Tropez, og så med 25%. Det varmede mit lille SU-hjerte.

Fin hverdagstop til når det bliver lidt varmere - kunne godt li' farverne.

Fra H&M.

Den her var altså virkelig svær at tage billede af. Men de er en strikkjole fra H&M med fin lille guldknap-detalje på skuldrene. Og så er den super god til de kommende forårsmåneder, hvor det endnu ikke er helt varmt.

Og så fik jeg købt en rød sløjfe til håret, og et par fine plexiglas ørenringe fra Pieces.

Og så et par klassiske aviator-solbriller til forårssolen. Smadrede de gamle sidste sommer, så det var et kærligt gensyn.

Så nu er jeg altså gennem-fattig. Men det går vel. Ellers er det jo godt, at jeg har tonsvis af grovpasta og ketchup på lager. Kærlighed til studie-livet.

Nå, så er det jo også blevet tid til Rodebutikkens spørgetime vol. 3. Så her kommer jeres spørgsmål, med mine svar:

11. Hvor mange sko rummer din skosamling?

Jeg tror jeg har ca. 50 par – et rent gæt. Men jeg tror det er der omkring. Jeg har dog lige smidt tre par støvler ud, der nærmest var ved at gå i opløsning. Damn you, vejsalt! (At jeg forinden havde købt tre par sko på udsalg, taler vi ikke om). 

12. Hører du Coldplay?

Ja, det gør jeg – jeg hører dog også Bullerfnis, Bøllebob og Disney hits - og Birthe Kjær (?) har også med tiden sneget sig ind i mit Itunes-bibliotek. Så jeg er virkelig ingen pålidelig kilde, og skal virkelig ikke tages seriøst når det kommer til musik. Mit itunes er en form for musikkens kirkegård og skraldespand. Her kommer alt det dårlige musik hen for at dø, og alt det andre hader, det spiller jeg på livet løs. Min samling tæller dog også the Doors, Dúné, MJ, Tiesto og Jack Johnson, hvilket jeg vil vove at påstå, som lidt mere normalt. (Det er bare for at kamuflere alt det ringe og det virkelig ringe musik, som ellers fylder 80% af indholdet. Men hva faen. Jeg går amok til ”knalde-Kalle” og ”Knaldrøde Gummibåd”, and I like it).

13. Hvad hedder du til fornavn?

Mit navn ville nok hjælpe en del med at ”afsløre” mig, da mit navn er lidt specielt. Ikke at man ikke har hørt det før, men det er heller ikke et ”Søren-og-Mette”-navn. Ikke at der er noget galt med det, i øvrigt. Jeg har ofte hele vejen gennem min barndom bandet mit navn langt væk, da jeg ALTID har skulle stave det, og dybt misundet alle Anna’erne og Stine’rne. Men jeg har to fornavne, kan jeg til gengæld sige, mine initialer er identiske med min brors (jeg tror min mor var lidt neurotisk med systemer, orden og lige linier. Og åbenbart også vores koordinerede navne).

14. Hvor er du vokset op henne?

Jeg er født og opvokset i Gladsaxe/Søborg – en forstad til København, og gået på privatskole i samme kommune. Da mine forældre blev skilt i 2000, flyttede jeg med min mor ind i en lille lejlighed et andet sted i kommunen, og da hun mødte sin mand nummer 2, flyttede vi på landet i et kæmpe hus. Her nåede jeg aldrig rigtig at falde til, men gik i gymnasiet her. Jeg flyttede dog hjemmefra 6 dage efter jeg fik min hue, og var kun tilbage få gange i huset, efter dette.

15. Hvilket gymnasium gik du på?

Jeg gik på Stenløse Gymnasium før det kom til at hedde ”Egedal Gymnasium”. Jeg læste Biologi, Matematik og Kemi. (Hej Nørd).

Det var dagens spørgetime. Nu vil jeg vende bunden i vejret på mit klædeskab - planlægger at resten af aftenen (og natten) skal gå med dét. 

// Over and out

Rodebutikken spørgetime # 2

Så nåede vi til runde 2 af Rodebutikkens Q&A, og her kommer næste portion spørgsmål:

6. Hvad studerer du?

Jeg læser en bachelor i finansielle forretninger, med speciale i ejendomshandel.  Pænt langt, fancy ord, og som får det til at lyde (formoder jeg) dræbende kedeligt. Det er det også noget af tiden, men så druknes det i procenter, hor og musik. Det er da ok, ik’?

7. Hvordan er din tøjstil og hvilke yndlingsmærker har du?

Jeg vil betegne min tøjstil som klassisk og feminin. Jeg holder af kjoler, stilletter, blazere, blonder og feminine farver. Samtidig er jeg nok lidt mærket af mit job i banken, så jeg klæder mig nok ofte meget typisk for en kvinde ansat i den finansielle sektor – sort og hvidt, klassisk, rene linier og, selvfølgelig, stiletter.

Mine yndlingsmærker er typiske high street brands, til billige penge. H&M, Topshop, Vila, Pieces, Gina Tricot osv. Dog ville jeg, hvis pengene var til det, nyde at gå i mærker som eksempelvis Karen Millen og Malene Birger. Desuden er jeg en Louis-pige, og forguder min speedy 30 taske jeg fik i julegave for 2 år siden af min ekskæreste – han fik trykt mine initialer i guld på den ene rem, og det gør tasken lidt mere speciel, og helt min egen. Desuden er min helt usandsynlige  plan, at få råd til enten en Mulberry Bayswater eller et par Christion Louboutin stiletter i 2012. Meeeen vil nu også foretrække at have råd til en hverdagsluksus, som eksempelvis mad. 

8. Har du nogle mærkelige vaner mht. Mad, tanker eller reaktioner?

Hmm, det har jeg faktisk ikke lige tænkt over. Jeg taler meget med mig selv oveni hovedet – er det mærkeligt? Det er mest sådan en slags argumentation mellem mig og mig, om alle mulige underlige ting. Købe mad eller lave mad? Løbetur nu eller i morgen? Shoppe eller ikke shoppe? Men det gør alle vist. Jeg kan bare sagtens decideret skændes med mig selv. Det er nok lidt underligt.

Desuden elsker jeg som før skrevet herinde, yoghurt – men kan ikke klare lugten. Så må ikke lugte til det – ellers kan jeg ikke spise det færdigt. Det er måske lidt underligt. 

Desuden kan jeg ikke lide: Lakrids, risengrød, ris ala mande, flæskesteg, lasagne, sodavand, mælk og smør. Hvilket jeg ofte har fået at vide, er ret unormalt.

9.  Et billede af mig selv

Den er straks værre. Men I kan få et fra min mors begravelsesdag:

10. Hvad skete der med NZ? Snakker I stadig sammen?

Altså. Jeg smadrede jo det der glasmonster han havde givet mig. Men da jeg fandt ud af, at man som privatperson (tsssk!) ikke kan sende post med ”modtager betaler portoen”, fik jeg den aldrig sendt afsted. Hvad er det også for noget, at man ikke kan det?! Det er garanteret en mand der har siddet derinde på postkontoret og gnedet sig i hænderne og tænkt: ”Nu redder jeg for al fremtid alle mine med-hankønsidioter, og sikrer mig, at alle skumle planer fra de kvinder der fremover vil blive røvrendt, bliver forpurret. Hæhæhæh”. Idiot. Nå, men det skete ikke, så jeg nøjedes med at glo olmt på æsken i nogle dage, vedlagde en seddel hvor der stod ”KLAPHAT” (det er sådan et godt ord), og gemte den derefter et eller andet sted. Og det sted kan jag faktisk ikke huske nu, så falder nok ud engang, når jeg vender lejligheden på hovedet. Back to topic: Så jeg har faktisk ikke talt med ham siden. Han skrev så da han hørte om min mor, at han var "åååh så ked af det", og "jaaah han havde jo nok været lidt dum, men jeg kunne aaaaltid komme til ham". Det er fint, kammerat. Hyg du bare videre i helvedes forgård hvor du hører til. Bum. 

Nemlig. Og se så lige hvad jeg fik ind af døren for en times tid siden med blomsterbud:

Med et kort hvor der stod: "Du' smukkere end smuk" (citat fra Thomas Buttenschøn-sang, som jeg var pjattet med i gymnasiet). Gæt hvem de så er fra. 

Nu vil jeg gå ud og shoppe sko (bare fordi), og nyde at en helt almindelig tirsdag faktisk kan vise sig at blive ret så god, selvom den starter med psykolog, blæsevejr, en punkteret cykel og endnu flere problemer med advokaten.

// Over and out

Rodebutikken spørgetime # 1

Jep - mine damer (og herrer, hvis I er her), nu er det blevet tid til svar på Rodebutikkens spørgetime.
Og uden further ado, vil jeg kaste mig ud i de første spørgsmål:

1.    Hvor kender du Handy fra?

Handy gik på mit gymnasium, samme årgang, men en anden klasse. Vi mødte hinanden et par måneder inde i 1.g, da vi begge havde musik, og derfor skulle arrangere skolens efterårskoncert sammen. Han spillede trommer og jeg skulle synge, og vi havde gået og skævet til hinanden i ugerne op til koncerten. Min veninde havde opsnuset hans navn siden jeg ikke selv turde spørge (Hurra for togskinner og minus på selvtillidskontoen), og på aftenen for selve koncerten stod min veninde og jeg og hang på gangen, mens de andre stillede instrumenter og udstyr op. 

Handy var i gang med at flytte på instrumenter, og gjorde sig meget umage for at gå forbi os hele tiden – jeg husker, at han rent faktisk hente sine trommestikker EN ad gangen for (formoder jeg) at kunne gå forbi os to gange. Han asede og masede med opstillingen, og min veninde sukkede og så på mig: ”Din fyr er vel nok en Handyman”. Jeg benægtede selvfølgelig at jeg overhovedet synes han var sød og at jeg i øvrigt slet ikke havde lagt mærke til ham. Men kælenavnet hang ved da jeg, da vi senere på aftenen rent faktisk talte sammen, kom til at kalde ham ”Handy”, og det har jeg faktisk kaldt ham siden.

Resten af historien er jo sådan set også essentiel og lidt af et drama, men den kan I få hvis I ønsker.

2.     Hvorfor ville du på date med Handy når du havde en kæreste?

Da Handy spurgte om jeg ville med ud, var jeg faktisk i tvivl om hans motiver. Jeg havde altid før sagt nej til hans (efterhånden mange) invitationer gennem mit og min x’s forhold, men da jeg endelig fik mulighed for at sige ja med god samvittighed (for mig selv i det mindste), kunne jeg ikke modstå. Desuden tænkte jeg, at hvis han havde en kæreste, så skulle det i hvert fald være slut før vi eventuelt gik videre end 2. Date. Men det løste jo (lykkeligvis) sig selv.

3.    Ville du helst ALTID have en af de der irriterende popcornflager siddende mellem tænderne, eller ALTID have en bussemand siddende på kinden?

Først: Mange tak for dette spørgsmål - det er jo, lets face it, et af livets store dilemmaer. 

Et meget svært dilemma. Men jeg tror dog jeg ville vælge popcornflagen. Bussemandsalternativet er simpelthen for klammo.

4.     Har du under dit forhold til S, haft ham i tankerne som en seriøs mulig kæreste?

Jeg indrømmer- jeg er den romantiske type, som altid på ét eller andet tidspunkt I forbindelse med mine mandlige bekendtskaber, forstiller mig den klassiske bryllupsscene, og prøver at sætte fyrens hoved på manden ved alteret, hvis jeg på nogen måde tror at det kunne blive til mere. Ligeledes sætter jeg mit fornavn sammen med hans efternavn – baaaare lige for at smage på lyden af det, og for at vurdere om de passer sammen. Det er fjollet, men jeg kan simpelthen ikke lade være.

Og ja, jeg har gjort det med S – vi talte meget sammen før alt det der skete, og jeg lærte ham godt at kende. Og jeg kunne lide hvad jeg så. Så jo, har da haft leget med tanken. Dog ændrede alt det med NZ og vores sexkapader hele illusionen, og jeg tror vi begge blev helt klar over, at vi nok ikke rigtig passer sammen.

5.     Synes du selv, at du er en pæn, smuk eller attraktiv kvinde? Eller hvordan ser du dig selv? Og hvordan ser andre dig (hvad du selv tror, og hvad folk har sagt om dig)?

Orv, den er svær! Jeg tror jeg er meget typisk kvinde på dét punkt, uden at vide hvad alle andre kvinder tænker. Jeg har både gode og dårlige dage, men synes generelt godt om mig selv.

Når jeg er alene, og typisk når jeg plejer mig selv eller duller mig op, kan jeg sagtens betragte mig selv og føle mig både smuk, sexet og sensuel.

Jeg ved naturligvis ikke hvad andre synes, og når jeg er ude, kan jeg tit blive ramt af mindreværd over mit udseende. Det betyder meget for mig om andre synes jeg er smuk – eller bare køn. Mænd finder mig ofte betagende (undskyld hvis det lyder ego) og jeg får tilpas mandlig opmærksomhed, men det betyder faktisk langt mere for mig, om kvinderne synes jeg er smuk. Jeg stoler ikke på mænd i dén henseende – de kan jo alle sige man er smuk, med én fælles bagtanke. Kvinder er anderledes, og det er ofte langt sværere at få et kompliment af en kvinde. Derfor værdsætter jeg disse langt højere, og håber indeni, at mine veninder og kvinder i øvrigt, synes jeg er smuk, og turde lade mig det vide, hvis de synes det. 

Det var de første 5 spørgsmål af Spørgetimen - nu vil jeg dulle mig lidt op på den casual måde - Handy kommer forbi når han har fri fra arbejde.

// Over and out

But why? # 1

Billeder fra en hverdag

Virkelig?! 

Dværgwrestling..?!

Note to self: Bloklys uden underlag: Mindre god ide..

(stearin drypper)

Jep, det er et ninja-sværd han har i tasken..

Kish-Mish - Møens bedste nødder (?!?!)

Og så lige lidt fra min nøgleordsliste, og referance-websites:

"Tændstiksmænd sex stillinger" - Hvordan kan MIN blog så dukke op? Hmm. Til dig der har søgt på dette (lettere bizarre) søgeord: Kan ikke rigtig hjælpe. På nuværende tidspunkt. Kan dog ikke afvise en udførlig guide senere hen - man ved aldrig hvad der kan ske i rodebutikken.

Bollet med flere mænd?! Jeg er fornærmet (og benægter. Tssk. Flere mænd. Der har kun været... 1..2..3.. Ej jeg gider ikke tælle!)

Andre søgeord, i denne måned:

- Mennesker der boller (wtf?!)

- Maneater (begynder virkelig ikke at kunne se et mønster)

- jeg er færdig med mænd (dig der har søgt på dét - det er vi mange der er)

// Over and out

Tilbage

.. fra udkantsdanmark, og sidder nu i lille, henrivende Husum med en plade marabou, en kop te og Zulu comedy i fjernsynet.
Alligevel ok rart at være tilbage i verdens navle (jojo, her i Husum føler vi os vigtige) - Far har været forbi med en lille overlevelseskasse med frugt, slik, yoghurt, brød, pålæg, stearinlys og blomster, og der der Goodiebox er dumpet ind af døren.

Og jaja, jeg ved godt I sikkert har set disse anmeldelser poppe op i blogbilledet som paddehatte, men jeg vil også vise billeder af mine fine Goodiebox, ja jeg vil så. Så her kommer de:

Genialt koncept. Virkelig. Just saying. Små fine godter i luksuriøs indpakning, og reelle prøvestørrelser, som man faktisk kan få noget ud af, til en fornuftig pris. Jeg er meget tilfreds.

Nu vil jeg gå i brædderne.

// Over and out

Er det ok at hade livet?

Bare nogle gange?
Det gør jeg i hvert fald lige nu. Bedsterne har lige fået regningen på begravelsen fra bedemanden. Luften er tyk af forargelse og dårlig stemning. Halleluja. 40.000 danske dadler for at lægge et menneske i jorden.

Og nu er Bedsterne meget fortørnede, da de mener at min far har brugt unødigt mange penge på foretagendet, og de i øvrigt aaaaaldrig har sagt ja til alle de ting. Hmm. Løgn. Med løgn på. Og så titter min ellers gode Bedstemors mørke side frem. "vi behøver da heller ikke en sten!", og "10 års gravplads?? Det behøver vi da ikke". Ej men så kom dog ind i kampen, altså. DU behøver ikke nødvendigvis en sten og DU får ikke nødvendigvis glæde af en gravplads i 10 år, men det gør JEG. Mange tak. OG min bror. Og min mor fortjente det. Og desuden sagde både du og Bedstefar ja til planen, og min far har ringet til dem HVER gang der var en eneste lille fucking beslutning der skulle tages- ligefra annoncetekst i Berlingerne, til blomster og fucking farve på URNEN! (vidste I i øvrigt at disse findes i 12 velassorterede farver fra hvid, grøn, blå, rød, lilla, til sort,og klassisk ler? Og så ovenikøbet i miljøvenligt materiale).
Christ altså! Og nu sidder hun og surmuler mens hun mumler: "det er fanme dyrt at dø Idag". Ja, men det er sgu nok heller ikke lige fordi hun havde planlagt det! Sure, gamle rejekælling. Ja undskyld mit franske, men noglegange er hun simpelthen bare så strid. Min mor fortjener det bedste, bum. Og nu ikke noget med at begynde på sangen med "jamen det kan være de ikke har råd". Min bare r**. De har penge. Ikke i det uendelige, men nok. Så de skal bare knytte. Det er fanme da deres eneste barn! Forstår virkelig ikke problematikken. Hvis det var mit barn, havde kun det bedste været godt nok.

Så som I kan høre, er der liv og glade dage i udkantsdanmark.

Jeg vil hjem til Husum...

Og gider heller ikke mere af det her dødspjat. Det er så dumt. Og åndssvagt. Og fuldstændig urimeligt.

Mødre dør da ikke bare? Gør de vel...

Jeg savner dig, mor..

// over and out fra dysterdanmark

Undskyld

Fravær pga. pest i liv. Går skidt. Savner mor, økonomi sejler efter trøsteshopping, og gider faktisk ikke rigtig noget som helst. Nok også PMS. Mmm jeg elsker livet.

Røv.

Har lavet liste over ord der ligger godt i munden:
- detonator
- pest
- trucker
- entablissement

Jeg får virkelig lavet noget fornuftigt under mit ophold i udkantsdk, som I kan se. Spørgsmålene til spørgetimen må lige vente- jeg har svaret på dem på min computer, men da der ikke findes internet herude på landet, må det udskydes til søndag. Indtil da udfordrer jeg egen fleksibilitet ved at agere menneskelig antenne, og finde 3G netværk, så jeg i det mindste kan spise mine kære læsere af med et 3.klasses indlæg. Håber I tilgiver mig, og muligvis giver lidt props for mine anstrengelser for kompetenceudvikling udi human-antenne/signalkunst.

Jeg smutter- skal forsøge at finde lyst til livet igen, hvilket Bedste synes man gør bedst, ved kombinationen af gåtur på stranden (noget med at samle sten), internetshoppe (eller som hun siger: inDerneD-shoppe med "d") og bage muffins i alle afskygninger. Idag er vi nået til hindbærmuffins.

// Over and out

Om sex og spørgetime

Kan I huske Handy? Jep, han var her i går. Kom og lavede lakselasagne og hygge om mig, nu hvor det var første dag/nat i egen lejlighed efter krisen. Jeg nåede (igen) at blive helt irriteret på ham, da vi var sammen i næsten 3 timer, uden et eneste lille kys. Så til sidst sagde jeg til ham, at nu måtte han altså tage sig sammen og give mig dét snav. Og det fik jeg så, plus det løse. Han blev og ”sov”. Sex på skala: en stabil 7’er. Potentiale for at kunne blive virkelig godt. Han er nu meget sød, men er stadig i tvivl om hvad jeg vil – især i øjeblikket. Så vi talte faktisk om, at det skulle gå meeeeeget stille og roligt frem – hvilket passer mig godt. Så kan det være jeg kan finde ud af hvad jeg vil i mellemtiden.

Hans statusopdatering her til morgen lød i øvrigt: ”I højt Humør” – ja det tør siges. Du kunne ligeså godt have skrevet: ”Jeg har fået fjabbe”, siden du lige fik nævnt i går at din chef, dine kolleger OG dine 4 roommates ved, at du var hos mig i går. Tsssk. Minor mistake, og det er da også meget sødt. Et cyper-kompliment, I guess.

Jeg er taget i skole i dag, for første gang siden det hele. Skal jo have det hele til at køre igen. Og det er egentlig okay. Senere vender jeg næsen mod Udkantsdanmark og Bedsterne, og skal nyde nogle dage i stressfri tidskapsel sammen med Tekst-tv, flødeskumskager, eftermiddagslur og Ekstrabladet. Jeg glæder mig.

Og så var der jo, inden himlen blev en engel rigere, noget med en spørgetime. Kan I huske det? Det skal da gøres færdig – jeg tror det vil hjælpe mig, at fokusere på noget andet. Jeg kan lige opridse hvilke spørgsmål vi har i omløb indtil nu:

1.     Hvor kender du Handy fra?

2.     Hvorfor ville du på date med Handy når du havde en kæreste?

3.     Ville du helst ALTID have en af de der irriterende popcornflager siddende mellem tænderne, eller ALTID have en bussemand siddende på kinden?

4.     Har du under dit forhold til S, haft ham i tankerne som en seriøs mulig kæreste?

5.     Synes du selv, at du er en pæn, smuk eller attraktiv kvinde? Eller hvordan ser du dig selv?

6.     Hvad studerer du?

7.     Hvordan er din tøjstil og hvilke yndlingsmærker har du?

8.     Har du nogle mærkelige vaner mht. Mad, tanker eller reaktioner?

9.     Et billede af dig selv!

10.  Hvad skete der med NZ? Snakker I stadig sammen?

11.  Hvor mange sko rummer din skosamling?

12.  Hører du Coldplay?

13.  Hvad hedder du til fornavn?

14.  Hvor er du vokset op henne?

15.  Hvilket gymnasium gik du på?

16.  Hvornår skal Nynne, Lullie & Rodebutikken drikke Cocktails? (gælder nok ikke helt for et rigtigt FAQ-spørgsmål, men det skal med alligevel)

17.  Hvordan vil du beskrive din familie og din barndom?

18.  Hvem var din første kæreste?

19.  Hvad skete der egentlig med X’en?

Så – Er der flere spørgsmål? Har jeg glemt nogen? Så skriv dem endelig- det må også gerne være om Mor – ingen awkwardness. Men hvis der er flere, så bring them on – så begynder jeg at svare på dem i løbet af ugen. Jeg håber I vil lege med – det bliver alletiders.

Hav en dejlig tirsdag.

// Over and out

Hverdag?!

Ja, det er det jo egentlig. Det føles bare ikke sådan. Det er det jo bare ikke. Ikke for mig. Min mor er væk, og jeg er helt alene i verden - føles det som om.
Men det ved jeg godt jeg ikke er. Igår kom en af mine allertætteste veninder og hyggede med mig - vi snakkede i knap 5 timer om løst og fast, om mor, men også om mænd, alkohol, nært forestående studiefest og alt det andet. Det var bare lige hvad jeg havde brug for. Det var skønt.

Og nårh ja, kan I huske Handy? Han kommer om lidt og laver mad til mig. Jeg glæder mig.

Nu skal jeg bare prøve at få det der liv på benene igen - det tager tid, og det bliver hårdt. Men jeg kan godt. Det skal jeg.

// Over and out

Vi ses, Mor

Idag, d. 17. februar 2012, sagde jeg og min familie farvel og på gensyn til min mor. Og jeg har ikke særlig mange ord at knytte til dette - se bare på billederne, hvor fint det hele var. Solen skinnede så smukt, i kirken og da vi bar hende ud. Præcis i min mors ånd, dansede en solstråle ned gennem vinduet i kirken, ned på kisten, blomsterne, og på min mor.

Efter ceremonien i kirken og gravøl på den lokale kro, tog vi hjem og pustede ud. 

Derefter foreslog jeg, at vi tog op og så blomsterne efter de var blevet lagt på det sted der bliver hendes. 

Og der var så fint. Igen skinnede solen så smukt og stærkt.

Er de ikke flotte, blomsterne? Det hele var rigtig smukt, og jeg synes det var en god oplevelse. 5 af mine tætteste veninder kom også og støttede mig - uden dem havde jeg ikke klaret det. 

Nu skal jeg bare synke oplevelserne, og finde mig selv, min sorg, og finde ud af hvordan jeg skal leve med den. Dette citat siger det meste:

"Det værste, andre mennesker kan sige til mig, er: ”Det skal nok gå”. Tiden læger ikke alle sår. Jeg bliver aldrig den samme. Jeg ved godt, at der på et tidspunkt kommer en skorpe på såret og til sidst et ar. Men arret forsvinder ikke, det vil altid minde om, at hun mangler.”

fundet her.

Dog vil jeg sige, at det er ok, når folk siger, at det nok skal gå. Ofte er det ment i bedste mening og som opmuntring, og det skal sgu gå. Forskellen er bare, at det fra nu af, skal gå på en anden måde end før. Og arret vil altid være der. 

"Brikken i puslespillet vil altid mangle. Men det betyder ikke, at det færdige billede ikke kan blive smukt alligevel." 

- Frøken Rodebutik

// Over and out 

Imorgen

Imorgen skal min mor bisættes.
Idag har jeg, min bror og min far været inde og se hende på Retsmedicinsk afdeling på Rigshospitalet, en sidste gang. Det var på én gang både frygteligt og fantastisk. Forfærdeligt men uundværligt.
Hun så anderledes ud, og var meget kold. Men vi var inde hos hende i knap én time, og jeg stod det meste af tiden og aede hendes hår - det var det eneste der ikke var helt koldt på hende, og derfor føltes nogenlunde normalt.
Jeg var ikke bange - jeg tror som udgangspunkt at de fleste synes at det må være underligt, uhyggeligt og måske endda ulækkert på den måde at være sammen med og røre ved et dødt menneske - men dette var jo netop ikke et dødt menneske. Det var min mor. Min lille, søde, sovende mor. I en søvn som endeligt har givet hende den hvile hun havde brug for.

Jeg havde meget svært ved at gå fra hende. Tanken om, at det var sidste gang jeg skulle røre ved hende, se hende, var ubærlig - og er det stadig. Ligeså ubærlig som den er uvirkelig.
Men jeg synes jeg fik sagt de ting jeg ville - både højt og for mig selv. Jeg tror ikke det gør en forskel - hun hører mig uanset hvad. Og hun er hos mig. Det er jeg, hvor underligt det end må lyde i andres ører, nødt til at tro på. Det har jeg brug for, for at komme videre. At vide/tro/ håbe, at hun kan se mig, høre mig - at hun lever i mig. For det gør hun. Hun skabte mig, fødte mig, gav mig liv og formede mig til den kvinde jeg er stolt af at være idag. Jeg skylder hende alt, og det har jeg brug for at sige til hende. Igår, idag, imorgen, altid.

Imorgen. Imorgen skal min mor videre. Og vi ses igen. Det ved jeg vi gør. Hun venter på mig. Indtil da, er hun hos mig; i mig og omkring mig.

Det blev et sentimentalt indlæg. Det er bare så svært at være sjov når man er revet i tusind stykker indeni. Når en af brikkerne til puslespillet, pludselig mangler.
Dog har jeg ofte i denne tid en enorm trang til at tage pis på det hele. Grine højt, lave en joke. Grine af al den elendighed der er i verden og i lille Husum. For det er fanme komisk, det hele. Urkomisk.

Lort. Med lort på.

// Over and out

1 uge siden

Jeg har ikke rigtig noget at sige idag. Intet rækker.

Så I får bare en af mine mors yndlingssange. Det var hendes og min sang:

Jeg savner dig, Mor.

// Over and out

100!

Ja, så overlevede jeg (næsten - dagen er jo ikke slut endnu) den der kærlighedsdag. Uf. Sgu.
Men det er ok. Min far prøvede at putte plaster på "såret" ved at tage med mig i IKEA, og frivilligt gå igennem begge etager og oveni købet betale halvdelen af min fangst gennem varehuset. Derefter tog vi hjem i lejligheden og satte flere skruer i væggen, ryddede op og gjorde rent. Det var rart bare at lave noget andet. Også selvom det i virkeligheden bare var hverdagsting.

Min søde fætter kom mig i øvrigt til undsætning i al denne valentinsfeber, da jeg havde skrevet på facebook (jaja, alle mine facebook pals skal have del i min harme over IKKE at have fået blomster - i virkeligheden måske også lidt tøsefornærmet forsøg på at få Handy ud af starthullerne), og skrev at han straks havde sendt en buket i min retning. Dog nåede han ikke at få den sendt til idag (noget med en tidsfrist. Tsssk), men så får jeg dem imorgen. Og der er tanken mindst ligeså sød. Dér blev jeg godt nok lidt blød om hjertet. Vi er næsten jævnaldrende, så vi har fulgtes hele vores barndom. Han mistede desværre også sin mor i 2009, så han ved om nogen hvad jeg går igennem. På den måde er det rart at vide, at han forstår min smerte 100 %.

Og endnu en, for mig, glædelig opmuntring i al elendigheden. Jeg har nu, samlet via bloglovin' og Blogger nået min læser nummer 100.


Så til dig der netop har tjekket ind i rodebutikken som nummer 100: Velkommen til. Her er lidt rodet lige nu - men det har der i virkeligheden altid været, så det må du nok vænne dig til. Tilgengælde kan jeg love dig(og jer andre 99 læsere - I er jo ligeså fantastiske):
- 100% ærlighed
- 100% forvirret ungdom og alt hvad der dertil hører
- 100% selvironi og antiselvhøjtidelighed
- 100% oprigtighed
- 100% Rodebutik

Jeg håber du, og I andre, befinder jer godt i rodebutikken. Jeg bukker og nejer, og sender et kæmpe tak ud til hver og en af jer, der gider læse, støtte, kommentere, grine og græde med mig. I gør virkelig det hele værd, og I aner ikke hvor meget I hjælper mig i denne tid. Virkelig.
Så tak!
I virkeligheden er det vel sådan lidt valentinsagtigt lige nu - jeg sender i al fald tonsvis af kærlighed ud til jer. Bum.

I får lige et billede af mig og min fætter til slut:

Det er selvfølgelig mig der sidder forrest og styrer showet. 

// Over and out

Valenfucks dag.

At have mistet sin mor OG være single på valentins dag er faktisk jævnt øv.
Også selvom ALLE piger (især singlerne) "slet ikke tror på den slags, og i øvrigt synes det er noget pjat", så vædder jeg gerne et skumhjerte og en heliumballon på, at langt de fleste alligevel ville blive glade for et kort eller en blomst. Jeg ville ihvertfald. Og kan da slet ikke lade være med at håbe på, at der er en i verden der har tænkt på mig. Selvom den her dag er opreklameret og amerikaniseret. Sgu.

Vi har talt med præsten idag. En rigtig god snak om, hvad der skal siges til bisættelsen. Jeg havde været så frygtelig nervøs, da jeg troede at det ville munde ud i en form for test: "Sig lige noget godt om din mor" eller "Fortæl lige en sjov historie - kan du ikke det?". Altså, hvem kan det?? Jeg har 22 år fyldt med gode ting og sjove historier om min mor. Hvordan skulle jeg kunne vælge bare én? Men heldigvis gik det nemt - præsten var slet ikke sådan. Hun lod mig sige både de mærkelige og de uforståelige ting - brudstykker af et minde, et smil og en tåre. Jeg synes det blev godt.

Nu er jeg bare træt. Så træt. Men frygter at tage en lur - søvnen er blevet min værste fjende i disse dage. Her kan jeg nemlig ikke styre hvad jeg skal tænke på, og ofte munder det ud i mareridt eller frygteligt livagtige drømme om hende. Puha..

Jeg tror lige at jeg skal ned og se en disneyfilm med min bror.

// Over and out

"Vi tre har altid været et hold. Det er vi stadig. Mor er bare gået lidt i forvejen."

- Rodebutikken om sin mor, sin lillebror og hende selv.

Could my life get any worse?

Yup. Det er sådan jeg har det lige nu.

Plan idag: 

Varmeaflæser mand skulle komme og aflæse noget varme i min lejlighed, og ville være der mellem 9 og 12. Fint så. Så står jeg og min bror vildt tidligt op for at kunne nå at cykle fra min fars hus hvor jeg i øjeblikket bor, til min lejlighed og være her inden kl. 9. Da vi efter 25 minutter i stiv kuling og -8 grader når frem til lejlighed, står der på opslaget: AFLYST. Jamen så fuck fuck da! 

Nå - 1-0 til suckyness. Så tænker jeg: Jamen så går jeg lige på vaskeriet og vasker tøj inden vi cykler hjem til far igen, så vi lige kan nå at få varmen. Jeg sorterer alt vasketøj, putter det i poser, henter vaskemiddel, vader over til vaskeriet for på døren at læse: "Lukket for rengøring. Åbner kl. 11.00. Jamen altså. FINT! 2-0 til suckyness. 

Nu skider jeg hul i det hele og går med min bror over og handler ind til kage. Eller bager boller. 

I'll be back. Lort. 

// Over and out

?

Nååårh Whitney Houston er død! Jamen så skal vi da sørge, det er klart! Hold kæft hvor er det bare skide ironisk, at ens mor dør, og et minimum af mennesker reagerer. Men så dør en afdanket popsanger, og så er hele facebook på den anden ende, og overplastret med "RIP"'s og "Vi vil savne dig". Gu' vil I røv. Imorgen har I glemt det. Og i øvrigt kendte ingen af jer, hende. Det virker så banalt og gennemoverfladisk og hysterisk.
Jeg undskylder overfor eventuelle WH-fans, men for fanden hvor er det åndsvagt, set i perspektiv til min situation, med mine øjne.

Jeg har lige fået udkastet til annoncen der skal i Berlingske på onsdag, d. 15. februar. Det er virkelig surrealistisk at se dét navn i et lille felt, som man altid tidligere har forbundet med "nogle andre".

Nu skal jeg ud og gå en lang tur og rase ud. Jeg er så vred på min bror ligenu. Jeg ved at han tackler det hele på en anden måde end jeg, men han virker så ligeglad. Han gider ikke noget med os, er lad, ligegyldig og i det hele taget meget upåvirket. Det er han sikkert ikke, men det er meget svært for mig at forstå hans måde at tackle det på. Men sorg behandles vel individuelt..

I dete hele taget er jeg bare vred på verden. Vred over at alt bare går videre, som om alt er normalt. Det er det ikke. Verden har i onsdags mistet et af de dejligste mennesker i historien. Og hun var, til alt held, min mor.

// Over and out

1

Jeg giver lige indlæggene numre - jeg ved ikke lige hvad jeg ellers skal kalde dem.

Vi har haft besøg af bedemanden. Vidste I at han har et helt KATALOG med blomsterarrangementer? Med prisoverslag og det hele. Sygt. Men vi fik valgt kiste, urne, blomster og andre "småting".

Ligenu har vi besluttet at holde "weekend" og tænke på noget andet. Min bror har valgt at tage på arbejde, og vi andre har været ude og handle til god mad i aften. Ligenu sidder vi så og hygger med disneyfilm og te - det er rart at kunne gå lidt i barndom sammen med tegnefilm i disse situationer - det gør livet lidt mere enkelt.

Vi fik desuden hentet dét tøj hun skal have på, igår. Dén var hård. At skulle gå igennem hendes ting og tøj var virkelig hårdt. Især det, der stadig duftede af hende. Men nu er det "klaret" og jeg kan mærke, at jeg ikke har lyst til at tænke mere på det foreløbig.

Nu skal jeg se Hercules færdig, og så skal jeg lave mad med min familie.

// Over and out

Tak

Jeg ved ikke helt hvad dette indlæg kommer til at sige. Det hele er meget, meget mærkeligt ligenu. Jeg svæver frem og tilbage mellem total afmagt og sorg, og accept.
Jeg fik bare pludselig lyst til at blogge. Bloggen giver mig, præcis som den plejer, et pusterum fra det hele og plads til at rumme alle tankerne. Og det er præcis hvad jeg har brug for i denne tid tror jeg. Så selvom bloggen nok ikke kommer til at ligne sig selv det næste stykke tid, håber jeg alligevel I vil bære over med mig.

Jeg har ikke rigtig overskud til at svare på jeres kommentarer hverisær, men I skal alle vide, at jeg virkelig sætter pris på dem, og bøjer mig i støvet over alle de søde og medfølende ord jeg har fået af alle jer, der læser med. Det kan ikke beskrives, så jeg siger bare:

Tak.

Der er så mange ting jeg ikke rigtig ved endnu, så det hele bliver nok lidt rodet det næste stykke tid. Men man er vel heller ikke Frk. Rodebutik for ingenting.

// Over and out

...

Min mor er død.

//

SHOOT!

Altså ikke bogstavligt talt. Ingen opfordringer til vold her. Næ, jeg mener shoot med spørgsmål!
Jeg sad her i al min sygdomsvælde, og tog et kig på min fane: "FAQ". Og den er fyldt med spørgsmål og svar, ja. Men de er jo bare nogle kedelige, random spørgsmål. Så, er der noget andet I, kære læsere, hellere vil vide om Rodebutikken?

Så fuld af frygt (virkelig. Håber bare, at der er én der reagerer. Helst flere. Ellers falder projektet pænt meget til jorden. Og jeg ved jo I er der) præsenterer jeg jer:

Rodebutikkens Spørgetime

Grib muligheden og stil Rodebutikken et spørgsmål eller to!
- Vil du vide hvor jeg er vokset op?
- Hvilket stimorol tyggegummi jeg bedst kan lide?
- Om jeg har telefonen med på badeværelset eller hører operamusik når jeg handler?
- Om min første kæreste?
- Noget helt andet?

Så kom med dem. Det må godt være mærkeligt, ærligt, sjov, alvorligt, absurd, sexbetonet, fjollet eller ligegyldigt. Så lover jeg (indenfor rimelighedens grænser) at svare.

Jeg vil lave et særskilt indlæg med jeres spørgsmål og svar imorgen eller fredag, og resultatet lægger jeg så tilsidst op under føromtalte faneblad, og wupti - et mere personligt og relevant FAQ.

Jeg håber I vil være med til at lege. Gå amok! Ready. Set. Go!

// Over and out

onsdagstanker

Jeg er tilbage i Husum fra min lille svingtur til Aarhus i forbindelse med mit studie. Intet nævneværdigt. Bare en masse kedelig forelæsning med et røvhul af dimensioner til at holde dem (hold fast en smartass. Virkelig. Havde gentagne gange lyst til at springe på ham. Af de forkerte, meget anti-sexede årsager. Hold kæft en klaphat. Nå. Nok om ham.)
Og så er jeg blevet syg. På den rigtig lede "jeg-tror-måske-snart-jeg-dør"-måden. Så jeg ligger i NATO-stilling i sengen, omgivet af strepsiler, panodiler og andre medikamenter, mens jeg overvejer situationen:
A. Jeg har den syge craving for cocio. Men aaalt for langt til tanken/netto.
B. Kunne virkelig godt spise noget sødt. Som for eksempel chokoladekiks. Men afstanden til tanken/netto er stadig den samme.
C. Gider faktisk ikke rigtig det her sygdomsnoget. Har for fanden slet ikke tid til det! På den anden side får jeg tænkt, mens jeg alligevel bare ligger her og rådner. (okay, pænt klamt udtryk. Men det føles altså lidt sådan!)

Følgende tanker har passeret Rodebutikken idag:
1. Hvorfor ejer jeg ingen dvd'er jeg rent faktisk gider at se? Burde man ikke have et survivallager af dvdfilm der altid er sikre vindere i sygdomssituationer? Må oprette et sådant når det igen er sikkert at færdes uden for seng.

2. Hvorfor er der ingen sommerfugle i maven endnu, over Handy? Altså. Jeg synes han er sød. Og vil gerne se ham igen og alt det der. Men sommerfugle? None. Er det hele så helt forkert? Eller hvad?

3. Betyder det noget at jeg i fredags så en herrelækker mand som jeg faktisk har tænkt på jævnligt siden? (og han i øvrigt er S' bedste ven, og jeg derfor UMULIGT og aldrig nogensinde kan/skal have noget med ham at gøre)? For helvede.

4. Hvad mon egentlig alle de der mænd tænker? Gad virkelig godt kunne se ind i mænds hoveder. Bare en enkelt gang. Eller få sådan et mandetanke-klippekort. Så kunne man lige klippe en gang, og så have adgang til alle mænds hjerner i 24 timer. Á 10 klip.

5. Kunne egentlig også godt tænke mig at prøve at være mand. Bare for en dag. Eller bøsse. Så kunne jeg for bare en enkelt dag være sindssygt god til madlavning, tøjsammensætning og have seriøse sociale skills. Det gad jeg da egentlig godt. I stedet for gang på gang at servere klumpet kylling i karry og forsøge at få noget bare nogenlunde wannabe fashion ud af en uldsweater og to forskelligt farvede strømper. Living in denial. Så stop mig dog?!

Nå. Thats it. Hjernen er tømt. Der er heller ikke så meget plads deroppe, med alle de bakterier der har bestemt sig for at holde festival i mine bihuler.

Nu vil jeg forsætte overvejelserne om en eventuel udflugt til Netto, mens jeg ligeledes overvejer hvilken disneyfilm jeg skal se. Nogle forslag? Jeg har dem alle sammen (nørd), så kom endelig med jeres bud på, hvilken jeg skal bruge eftermiddagen på at se.

// Over and out

ps: Synes lige I skulle se mine rejsemakkere i toget ml. Aarhus-København igår:

Sig pænt goddag til strepsil, kleenex (prinsesseudgaven - er de ikke seje?!) og tæskedyr DSB-te. Christ, de er fanme dsb's skyld, hvis jeg dør af sult. 20 kr - de er fanme ikke kede af det. Nårh nej, kun 15 kr, med wildcard rabat. Rabat? RABAT?! Mig i r**en. Det er VAND for God's sake. 

Må hellere stoppe nu. Kan mærke jeg er ved at oparbejde seriøs onsdagshetz mod Dsb's "forfrisknings"-priser. 

Nu vil jeg sidde og nyde denne som jeg fandt bagest i fryseren: 

OK substitut for Cocio. Indtil videre.

Se hvad jeg har fået!

Er det sex? Nej. Holder lige pause efter sidste gang.
Er det flere mænd i mit liv? (også det - men den tager vi senere)
Er det kage? Næ - men hvis nogen skulle få lyst til at bage noget, så kom endelig forbi med resultatet. Jeg har seriøs chokolade/sandkage/glasur craving kørende i disse dage.
Er det sko? Nope - kontoen er flad efter weekendens udskejelser og efterfølgende genopretningspizza.

Jamen hvad er det så??

....


Det er en blog-award!
Se lige:

Og den har jeg fået af hende her - jeg nejer og bukker, og er meget beæret (I min lille rodebutik er den slags altså serious business og kinda big deal - jep, jeg skruer lige lidt op for "slangs" her til aften. Det understreger nicenessheden.)

Og så skal jeg altså linke til 5 andre bloggere som skal have awarden (med under 100 faste læsere) OG here we go:

1. Lullie med Orden I Kaos skal have en award - hun følger mig trofast, og så er hendes blog bare så hyggelig. 

2. Dina med Dinas kageri skal også have en award - hendes croissanter reddede lige hele min forrige weekend, og så er hun bare så god til det der med kager.

3. Crazy is easy - altså bare den blog-titel får mig til at holde af hende. 

4. Rinas tankeunivers - hun er for cool, og så har hun også noget med ostepops. Jeg elsker hende.

5. Den sidste går til Doktor S - Fordi hun er sej, og fordi hun også har noget med herreløse sko (den historie kan I få en anden dag).

Jeg ville gerne have givet til mange flere - men nu er det sådan, og gør jer selv den tjeneste at gå ind og kigge hos de 5 damer - de er skønne, hver og en.

Og så var der noget med nogle spørgsmål jeg skulle svare på:

1.  Hvorfor begyndte du at blogge?

Øhm det var vist nok noget med nogle mænd. Og det der følelser. Og en masse andet rod. Og et eller andet sted måtte jeg jo ud med det, så det blev på bloggen -og det har jeg ikke fortrudt et sekund.

2. Hvilke blogs følger du?

En helvedes masse - flest af den slags der ligner min egen. Det er så rart at vide at man ikke er den eneste torsk i baljen.

3. Yndlingsfarve(r)?

Det må være lyserød og lilla. Meget tøset. Men sådan er det bare. 

4. Favoritfilm?

Peal Harbor må være min absolutte yndlingsfilm. I tæt konkurrence med Pretty Woman. 

5. Hvilke lande drømmer du om at besøge, og hvorfor?

Gad godt se Indien. Og Kina. Og Japan. Og USA. Og Thailand. Og og og... Bare fordi at jeg tror at det hjælper til selvindsigt og selvanerkendelse at se og møde mennesker, der er helt anderledes end én selv.

Og det var så det. Jeg takker igen søde Louise Holm for awarden, og takker samtidig alle de dejlige læsere derude, der gider følge med. Uden jer, var det jo slet ikke ligeså sjovt. Mange tak!

Nu vil jeg lukke mine øjne i Aarhus (skolen har lige valgt at placere et af mine fag i den anden ende af landet. Hurra for det. Så nu kan jeg se frem til 5* 2 dage i smilets by i løbet af foråret. Meeen det går nok. Det tæller vel også for en rejse. Af SU-slagsen.)

// Over and out