Jeg er i live. På en måde. Sidder lige og puster ud efter en jul og et nytår, der lidt tog pusten fra mig. Ikke kun på den dårlige måde, bevares. Men jeg må indrømme, at lortearbejde, splittet familie, døde mødre og store forventninger om "normaltilstande" er en sprængfarlig cocktail henover sådan en samling helligdage.
Jeg tror muligvis jeg havde taget munden for fuld, da jeg mente, at jeg da sagtens kunne arbejde 10 timer lillejuleaften (i supermarked. I midtby. Lige inden helligdag. Så.skyd.mig.dog.), køre til Bedster, hente træ med Bedster, pynte træ med Bedster, køre hjem fra Bedster, holde jul hos far, besøge Mor på juleaften (emotional breakdown kl. 14.15 juleaftensdag. Ikke helt optimalt. Tog mig det meste af eftermiddagen og en halv æske Anthon Berg at komme ovenpå igen. Kun for at dykke en tur mere under Disney's Juleshow) og derefter holde jul på helt, helt normal vis, på den helt, helt unormale måde.
Det kan godt være, det er 2. jul siden Mor tog afsted. Men derfor bliver det bare aldrig rigtigt, når det er Fars kæreste der sætter anden i ovnen, og hendes pynt på træet.
Jeg tror muligvis jeg havde taget munden for fuld, da jeg mente, at jeg da sagtens kunne arbejde 10 timer lillejuleaften (i supermarked. I midtby. Lige inden helligdag. Så.skyd.mig.dog.), køre til Bedster, hente træ med Bedster, pynte træ med Bedster, køre hjem fra Bedster, holde jul hos far, besøge Mor på juleaften (emotional breakdown kl. 14.15 juleaftensdag. Ikke helt optimalt. Tog mig det meste af eftermiddagen og en halv æske Anthon Berg at komme ovenpå igen. Kun for at dykke en tur mere under Disney's Juleshow) og derefter holde jul på helt, helt normal vis, på den helt, helt unormale måde.
Det kan godt være, det er 2. jul siden Mor tog afsted. Men derfor bliver det bare aldrig rigtigt, når det er Fars kæreste der sætter anden i ovnen, og hendes pynt på træet.
Men det blev jo alligevel jul. Og det blev også helt okay til sidst. Da jeg havde accepteret, at det aldrig bliver som før, og at det måske også er ok.
Og så tog vi dagen efter ned til Bedsterne igen, og holdt jul nummer 2. Det blev til mange fine gaver, og rigtig, rigtig meget god, gammeldaws mad (og det rigtige julepynt på træet - ret skal jo være ret!).
Og så nåede jeg lige hjem til København, skred direkte ind i Juleset-up nummer 3, da papsøster havde været hos sin far i julen, og vi derfor havde noget gave-udveksling til gode.
Bliver fanme helt forpustet bare af at læse om det .. Puha. Anyways! GAVER!
Fik rigtig, rigtig mange fine ting - så mange, at jeg nok bliver nødt til at dele det lidt op. Men I kan se et par stykker af dem, hvis I gider?
Kähler Bellino Keramik Krukker - fik faktisk 3, men bytter nok den sidste.
En frokost sammen med min far - vedhæftet 500 kr øremærket "Udsalg" - ikke dårligt!
Lækre ting fra The Body Shop fra lillebror og papsøster
Kogebog - må på et eller andet tidspunkt jo lære, at lave andet end tunfrikadeller og pølsehorn
(og fordi jeg har hørt nogen sige, at kiks og clementiner ikke kan gøre det ud for aftensmad. Tssk)
Diamond-pære med Kobber-fatning, DIY-lampe fra sirlig.dk, Margrethe Dejfad, og lækkert gavesæt fra Big Sexy Hair
Og der er stadig et par ting jeg mangler. Når jeg lige har fået taget et par anstændige billeder, kan I få dem med.
Fik i øvrigt også den næstbedst tænkelige gave (næst efter min mor tilbage), af min far.
Juleaften gav han min Lillebror og jeg to helt ens pakker. I hver pakke lå der en samling af i alt 14 dvd'er - fyldt med alle vores gamle hjemmevideoer, spillet over fra VHS-bånd. En gave jeg forsigtigt havde spurgt far om i sommers, men som han sagde var for dyr.
Men der lå de - i nummerorden og efter årstal - fyldt med levende billeder af min allerkæreste, sødeste, dejligste Mor. Hendes stemme, smil, grin, bevægelser og knus. Lige der, i mit skød i et væld af gavebånd, kærlighed og omtanke.
Tror vist lige jeg fik knebet en enkelt tåre i de efterfølgende sekunder, og næste morgen, i ly af vintermørket og pakket ind i dyner, i mit eget stille selskab, set de allerførste levende billeder af min mor, siden hun selv gik på benene i februar 2012.
Og så kunne alt andet faktisk godt vente.
// Over and Out
Mor
Så kneb jeg da også en lille tåre.. Det var da verdens bedste julegave!
SvarSletGlædelig jul og godt nytår :)
Ja den ramte godt nok plet! :)
SletI lige måde, Ida!
Kh Rodebutikken
Ej, en skøn gave!
SvarSletHåber 2014 bliver et år med masser af medvind, kærlighed og held i sprøjten for dig, søde rodebutik. :-)
Ih tak søde Anne, og I lige måde!
SletPuha så fik jeg tårer i øjnene.. Har selv mistet min mor, og det var 3. jul uden hende i år. Og nej det er bare ikke det samme når det ikke er mor der pynter træet og når det ikke er hendes julepynt der er oppe. Så jeg kan helt bestemt følge dig. Men man får jo en dejlig jul alligevel, og hun er i ens tanker hele tiden. - Og heldigvis for det!
SvarSletTak for en skøn blog.
Håber du får et dejligt år 2014
Kærlig Hilsen Mie
Det er jeg ked af at høre. Det er simpelthen så begribeligt at det bare sådan sker. For ikke at tale om alt det rod der kommer bagefter - såsom for eksempel forkerte juleaftner. Men som du siger, det bliver jo en god jul alligevel - man skal bare lige lære at accpetere, at det ikke bliver det samme :)
SletGodt Nytår!
kh Rodebutikken
Fantastisk fin gave at få!
SvarSletGodt at julen var god, selvom den var hård (:
- Anne
Ja, den var simpelthen lige i øjet.
SletOg julen blev god, trods alt :)
Godt Nytår.
Kh Rodebutikken
Kære Rodebutik.
SvarSletHvor må det være en fantastisk måde at mindes din mor på med videofilm fra "gamle dage".. Jeg håber du havde et fantastisk nytår.. Tak for en masse gode grin og søde historier i 2013 - din blog er blevet en af min yndlings moments i hverdagen og du inspirerer mig SÅ meget når jeg skriver min egen blog.. Keep up!
Smil fra Pigepaatvaers
Ja det var den bedste måde jeg kunne forestille mig. :)
SletMange tak for din ros! Jeg håber du bliver hængende i 2014 også :)
Kh Rodebutikken
Så sidder jeg og piver - sikken en fantastisk gave at få fra far <3
SvarSletHElt igennem fantastisk <3
SletÅhh det var da den mest fantastiske gave at få og en virkelig dejlig måde at mindes. Godt at du havde en god jul - på trods af at den var forkert.
SvarSletRigtig dejlig gave :) Den slår alle de andre med flere længder!
SletJo tak - den var rigtig god, trods alt :)
Kh Rodebutikken
Også jeg fik lige vand i øjnene over GAVEN.
SvarSletJa den er virkelig tudefremkaldende. På den gode måde.
Slet// Frøken Rodebutik