Dyrt at være glemsom

Har stadig ikke fundet halskæden. Er endda gået så langt som til at tømme støvsugerposen (klamt) og lede på loftsrummet (dumt).

Så nu har jeg købt en ny. En blanding af savn og manglende erkendelse af, at jeg ikke er voksen nok til bare at acceptere den er væk.
Fortalte også først Bornholmeren om det i sidste time, da jeg havde splittet hele mit fysiske liv ad. Han blev ikke engang sur. Sagde at det var okay, og at det jo ikke var med vilje, men at han var meget rørt over at den betød så meget, at jeg havde købt en ny.

Den mand siger bare aldrig noget forkert. (næsten)

Kan dog stadig ikke helt lægge det fra mig. Tager mig selv i at lede overalt, stadigvæk. Suk. (også lidt fordi, de 800 kr den har kostet, skulle have været brugt på udsalg. Øjh. Men ville alligevel 1000 gange hellere have min halskæde igen, end endnu en bluse til samlingen. Trods alt. Men derfor gør det jo stadig ondt at indse at man er en klovn ikke? Både psykisk og økonomisk…)

Nå. Videre. Skal til Bedsterne idag og pynte juletræ og spise tysk slik, direkte importeret i blå Fiat Punto via Rødby. Glæder mig.

// Over and Out