*S*keletter i skabet

Vi har dem alle sammen. De der skeletter der bare vælter ud i et stort mylder af knogler, rod og (nogle gange) fortrydelse, når vi mindst venter det.

Mit kom ud i weekenden. På den alt, alt for kække måde.

Det hele startede faktisk dagen før min fødselsdag. Bornholmeren og jeg skulle ud og spise, og jeg havde jo købt ny kjole til lejligheden.

Jeg synes faktisk jeg var rimelig lækker i den sorte, perlebesatte sag, så jeg tog et lille selfie med det nymodens Snapchat. (Jeg lærte det altså først at kende kort før denne episode, og var derfor stadig ikke helt med på hverken koncept eller funktioner).

Anyways. Sendte gladeligt billede af fødselsdags-dullede Rodebutik ud til de venner den selv havde fundet via mine kontakter.

...


.. 2 minutter efter får jeg et billede tilbage. Fra hvem?

Åh ja... Kan I huske ham her? Der lavede det her nummer? Og igen her? Og som sluttede ca. sådan her (og sådan her)


Ikke noget særligt billede i øvrigt, men en tekst der lød i retning af "hold kæft hvor ser hun dejlig ud, hende i kjolen".

JEG VED GODT DET VAR NOGET MØG. Så det behøver vi ikke tale mere om.
Vi har i øvrigt kun talt en ganske lille smule efter vi dimitterede, og han har i øvrigt fået en kæreste.

Så jeg troede at alt var godt, og lagt på hylden.

Men så begyndte det igen...

Han begyndte at ringe om natten i weekenderne, og gerne 4 eller 5 gange. Først var jeg i fornægtelse. Men nu kan jeg jo godt se, hvad det var. Man ringer jo ikke ligefrem og spørger efter en kop sukker kl. kvart-over-tequila en lørdag nat, vel?

Det værste var, at Bornholmeren lå ved siden af mig.. Alle tre gange han har gjort det. Og det er klart han blev mistænksom! Hvem ville ikke blive det?


Så i weekenden fortalte jeg (delvist) sandheden. Fortalte i hvert fald at vi tidligere havde snakket meget sammen, og at vi havde været i seng med hinanden.

Det tog han egentlig okay, og jeg troede at alt var ok, fordi jeg sagde at jeg intet lagde i nogle af hans opkald eller beskeder, eller at jeg i øvrigt havde i sinde at se ham igen.


Men igår kom Bornholmeren alligevel med sit krav: Stop med at tale med ham. Ever.

Egentlig blev det starten på et meget langt skænderi, taget min frustration over tidspunktet i betragtning (kl. 07.15 en mandag morgen, er bare aldrig et godt tidspunkt. For noget som helst, i øvrigt).

Jeg følte at jeg blev trængt op i en krog, og at jeg ikke havde fået tid eller mulighed for at forklare at det ikke var et problem ikke at tale med S mere, før jeg egentlig fik det serveret som et krav.

Uanset hvad, så forstår jeg udmærket Bornholmeren. Og vi er gode venner igen. Og det er ydermere som sagt intet problem at stoppe med at tale med S.

Fra min side, vel at mærke.

Jeg er jo stadig nervøs for om han skriver eller ringer, og Bornholmeren derfor bliver utryg eller vred.

Så jeg har forhørt mig ude i byen, og fået at vide at man gennem den nye IOS opdatering til Iphone kan blokere numre?

Er det rigtigt?


Hvis man kan, har jeg tænkt mig at gøre det. Dog er jeg bare lidt usikker på, om:

1. Jeg bare skal gøre det, og så er det sådan?
2. Vente til han evt. ringer/skriver igen og så blokere?
3. Skrive til ham at jeg ikke vil høre fra ham igen, at jeg har en kæreste, og så blokere ham?

Hmm...

Anyways. Skelettet S er ude af skabet. Og mit forhold lever endnu.

Det er da okay, er det ikke?

// Over and Out