I er for seje!

Ved I hvad? Jeg mangler 1 (EEN!) læser, så har jeg 150 læsere. Det er altså faktisk pænt vildt. Så jeg vil lige benytte lejligheden til at sige tak til jer alle sammen, for at I gider være med (og lade jer vide, at jeg nu lider af jublende præstationsangst overfor jer) - Men I er da for skønne. Hver og en af jer.
Tak!

Tilbage til mit liv - her er stadig rodet. Og her er ikke blevet mindre rodet siden sidst. S skrev hele søndag, og kørte på de der åndssvage fuldebeskeder, ligetil han selv blev fuld fordi han var inde og se fodbold, og derefter kørte helt af sporet. Det var noget med at jeg skulle komme hjem og putte med ham - øhm let me think - No! (Er faktisk lidt stolt af at sige nej her). Så blev hans cykel åbenbart stjålet, og så var han ellers sur. Og "så kunne jeg sgu da bare la' være med at komme hvis jeg ikke ville!" Jamen okay. Klaphat.

Igår brugte han så hele dagen på at glatte ud og undskylde og "søde" mig. Den mand flyver simpelthen fra den ene yderlighed til den anden. Er der nogen der gider fortælle mig, hvorfor vi bliver ved med at skrive sammen?

Ang. Handy: Stadig sød. Som i sukker. Skal se ham imorgen. Hvor jeg kan, som den eneste dag i denne uge. Så han måtte lige flytte en aftale for at kunne være sammen med mig, for "han kunne da ikke undvære mig en hel uge". For helvede. Han ER jo sød. Men altså. Føler det ret meget sådan her:

Hvor "Guy I like" bare er en blanding af alle de andre mænd i mit liv. Røv. Hvorfor har man ikke bare en slet-knap installeret et eller andet sted? Til bare at slette alle de mænd fra ens forskruede hoved der alligevel bare ender med/ altid har været, et svin. 

Hmm. Måske skulle jeg bare gå hårdnakket efter ham her:

Mød Jonathan Rhys Meyers. OG tjek lige læber! Han skulle ikke løbe ret mange gange rundt om min sovesofa, det kan jeg godt sige jer.

Nu vil jeg vende tilbage til min eksamensopgave. Hvoraf jeg ca har nået 3,7 %. Af 100%. En måned før deadline. 42.000 tegn. Jeg er fucked. 

Kan ikke engang glæde mig over, at jeg har min nye cykel. For det har jeg ikke. Sneg mig lige til at gå ind og spørge om den var klar, da jeg alligevel var i området efter brunch med min søde veninde, på ret snusket Brunch-sted (Zorro - ugens menucard-deal. Don't go there. De serverer halvrådden ananas og æblejuice til 25?!#! kr). Det var den ikke. Cyklen, altså. Og så var det ikke engang den lækre cykelmand der overleverede den kedelige nyhed. 

Har jeg fortalt om den lækre cykelsmed? (jep, en mand mere.) Men han ER lækker. Og cykelSMED. Det lyder da frækt. Han har nogle lækre overarme. Og et sexet smil. 

Ulemper: Han er en bekendt til min far. Det er pænt mærkeligt. Og så tror jeg, at han er liiige på min alderssmertegrænse (30) - dog uden at vide det. Har ikke turdet luske mig til at få hans alder at vide endnu. Men ved at han læser ved siden af. Til Ingeniør. Men han er sikkert også i lykkeligt, helt uproblematisk, og i øvrigt harmonisk forhold med cykelbabe med muskuløse lår. 

Det har jeg ikke, FYI. Mine er mere sådan.. Pladder. 

Og så er der jo Handy! For søren da. Ikke flere mænd. Slut blev der sagt!

NU smutter jeg tilbage til dén opgave. Eller skriver stikord. Kigger i hvert fald lige på den... Eller kigger måske lidt i bogen... Når jeg har spist den her appelsin. Og har nydt synet af Mathias Hundebøll i Transistor på Mtv. Og spillet Drawsome. Og lagt en ansigtsmaske. 

Længe leve overspringshandlinger! 

// Over and out