Afdelinger i Rodebutikken

tirsdag den 9. september 2014

Katastrofe afværget

Så blev det sørme både mandag og tirsdag før jeg fik skrevet igen. Jeg håber I tilgiver mig.
Weekenden gik med familie-weekend i det mørke Jylland, hvor jeg fik opsnappet, at X og Kussen højst sandsynligt ikke længere er sammen, og han tilsyneladende har fucket hendes økonomi op på samme måde som han gjorde det med min.
Jaja, en gang idiot, altid idiot, I guess. Havde svært ved at have ondt af hende.

Desuden brugte Bornholmeren og jeg hele turen derover på at planlægge offentliggørelse af nyheden om forestående immigration til Vanløse.
Bornholmer foreslog, først at sige at jeg var gravid - "for så virkede den anden nyhed pludselig ikke så slem". Synes det var en jævnt dårlig ide, statistikken for hjerteanfald i vores familie taget i betragtning.

Så vi endte lidt ude i noget vent-til-han-er-fuld-nok-i-rødvin-og-så-skynd-dig-at-få-det-overstået-taktik.

Gik ok. I hvert fald er ingen døde, og alle svigersønner er stadig i god behold. Skyldtes nok også, at nævnte svigersøn havde valgt at medbringe grøn gajol som eventuel forsoningsgave (i min familie modtages både gode og dårlige nyheder bedst med alkohol on the side. Og gerne rigeligt).
Og jeg er lettet. Indtil videre i hvert fald. Afventer lige om der skulle opstå en efterreaktion, når det synker ind, at endnu en flytning betyder 4 tons flyttekasser der skal stables, lamper, hylder og skabe der skal pilles ned og skilles ad, plus det løse.

Må hellere købe en flaske gajol mere...

// Over and Out

2 kommentarer:

  1. Godt det gik godt! og interessante nyheder om X :s
    Må være lidt fedt at være den der er i det "gode" forhold xD
    Godt med nyheder :)

    SvarSlet
  2. Ej, men nej nej.... X'en og Kussen har alle dage været en joke - en rigtig dårlig én af slagsen.

    SvarSlet