Afdelinger i Rodebutikken

torsdag den 8. august 2013

Flashback

Åh, kan I huske dengang hvor Bornholmer-romancen var ung, og jeg mødte hans Roomie på den lidt... hudfarvede måde?

Javel. Idag var det så tid til et lille flashback. Bare med omvendt fortegn.

Havde fået nøglen til Bornholmerens lejlighed igår, da han ville komme sent hjem og jeg gerne ville kunne komme ind og begynde på maden (husmor.dk).

Jeg sætter derfor frejdigt nøglen i døren og åbner efter lidt kamp med låsen (lortedør i øvrigt. Må havde lydt som virkelig ringe indbrudstyv. Hvilket egentlig også burde have givet ham et form for hint. Foruroligende, egentlig...)

Og hvem står der, i al sin nøgne vælde? Det gør roomien.
Faktisk går der hvad der føles som timer, før nogle af os gør noget som helst. Jeg bliver simpelthen så chokeret at jeg fryser, og han står også bare i stivnet rædsel. Og så bliver der trykket på fast-forward, og vi flyver ind på hvert vores værelse i en byge af "undskyld" og "ej" og "jeg så dig slet ikke" og "så var du lige dér!" fulgt af akavede: "høhøhø" og et anstrengt, påtaget muntert: "skulle du komme idag?".

Nå. Men så står vi da lige. På en eller anden surealistisk måde.

Hold kæft hvor jeg glæder mig til at Bornholmeren skal bo alene til december. Så skal jeg kun forholde mig til synet af én nøgen mand.

// Over and Out - fra nudist-lejligheden i Vanløse 

7 kommentarer:

  1. Haha åhh hvor pinligt! Synes simpelthen sådan noget kan blive mega akavet... godt du overlevede ;)
    Hilsen fattig-bloggeren

    SvarSlet
  2. Hahahaha er FLAD af grin!!
    Jeg elsker simpelthen din blog :)



    Hilsen Pigepaatvaers (en ny fast læser)

    SvarSlet
  3. inderst inde er alle mænd nøgne - tænker du aldrig på det, når du ser en mand? det er min svaghed. ser alle mennesker nøgne. det går lige op for mig midt i den her kommentar. jeg har måske et problem - fx er meget nøgent i min verden.

    din blog er et dejlig afbreak i al den hudfarvede menneskehed. tak for det.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvordan ser mændene ud?
      Har de tattoos?
      Glatte løg?

      Jeg håber de har hår på brystet, krop og muskler.
      Jeg kan blive helt salig af en mands hård på armene og brystet.
      Mums, altså!

      / Maria

      Slet
  4. Ahahahahhha åh gud hvor er det godt.. karma!ha!

    SvarSlet
  5. HA HA Godt du og Bornholmeren ikke var i gang med sport i 2eren :-)

    SvarSlet
  6. Haha, åh hvor akavet! Jeg elsker simpelthen din blog - den er så fantastisk sjov og ærlig. Keep up the good work!

    Laura
    laurafrederiksen.bloggersdelight.dk

    SvarSlet