Afdelinger i Rodebutikken

torsdag den 30. maj 2013

Klip en hæl, hak en...

.. Livmoder. Nemlig. Var til gynækolog her til morgen. Fordi jeg bløder, og ikke ved hvorfor. Min læge havde derfor sagt, at en henvisning til en "professionel" (nå, hvad fanden er du så?? Doktordame?!) var bedst.

Lægger ud med at tro, at jeg bare skal tjekkes. På en eller anden måde. Lidt naivt. For ender med at ligge i den klassiske positur, med en scanner en meter oppe i eget kød, og se på mine egne æggetokke. Som i øvrigt er enormt pæne. Det sagde gynæ'en i hvert fald. Måske var det bare for at få mig til at se lidt lysere på det, da hun efterfølgende fortalte at hun ville lægge noget lokalbedøvende (jep, nål oppe i.. ) og derefter klippe (nemlig!) lidt ud til prøver. Godt så.

Nu ligger jeg så og har rimelig ondt af mig selv. Og ondt generelt. Og må ikke have sex de næste par dage. Egentlig ret dårligt timet, når det er Bornholmerens fødselsdag imorgen, og man da godt ville have givet et lille fødselsdagsknald. Men det bliver så ikke til noget. Han er vist også ligeglad. Han er bare bekymret for mig. Han er altså lidt sød.

Nu vil jeg lige give mig selv en times tid eller to i sengen med en panodil og et stykke vandmelon, og så skal jeg vist ud og købe en gave til mig selv.

Fordi det er torsdag, lønningsdag og klip/hak/stik/av-dag. Så må man gerne.

// Over and Out

9 kommentarer:

  1. Krydser fingre for, at det hele går i orden hurtigt! <3

    SvarSlet
  2. Av go'daw, du har fortjent en gave!!!

    SvarSlet
  3. øv - det lyder ikke rart! Jeg stemmer for stor gave.

    SvarSlet
  4. Du fortjener bestemt en gave! Køb noget, som du har tænkt på lidt tid, så er det altid ekstra lækkert at få det hjem!
    Håber alt vel :)

    SvarSlet
  5. Er fuldstændig enig i hvad de andre skriver - GAVE til dig!

    ... Lå selv i yndlingspositionen med professionel doktordame mellem benene, for noget tid siden. Det kræver altså noget shopping når man går derfra med ømt skræv ;)

    SvarSlet
  6. Det er nu tirsdag og snart en uge siden, du skrev dette indlæg - men jeg vælger simpelthen at gå i sympatisituation med dig lige nu, selvom jeg hverken er blevet klippet eller set mit eget kød i meget langt tid. Det' tirsdag, og jeg trænger sgu til en panodil, et stykke vandmelon og en gave. Tak for inspiration på den mærkelige måde ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvorfor panodil?

      / Maria

      Slet
    2. Mod alt det der kan være i hovedet, du ved..

      Slet