Afdelinger i Rodebutikken

tirsdag den 25. december 2012

Juleaften: done

Ja, så er det overstået. Meget mærkeligt med en jul uden mor. Synes ikke om konceptet, det må jeg indrømme. Fik heller ikke rigtig hvad jeg ønskede mig. Sidder faktisk lidt tilbage med en øv-fornemmelse. Lidt forkælet måske, men ikke desto mindre er det sandheden. Bevares, fik da nogle udmærkede ting:

Et pulsur (havde jeg ikke ønsket mig. Aner ikke hvor min far fik den ide fra. Lidt flad fornemmelse at åbne sådan et. Er det en hentydning? I så fald super fed at få efter 2 timers ædeorgie) * Dimser fra Bodyshop. Igen noget jeg ikke havde ønsket mig. Og uden byttemærke. Jamen super! * Et gavekort til en dybderensende ansigtsbehandling. Nu har I ikke set mit ansigt, men landet ligger sådan at jeg er genetisk antidisponeret til bumser. Får dem bare ikke rigtig. En gang imellem en lille en i panden, men den går som regel væk efter et par dage. Hvilket min far burde vide. Han ser sgu da på mig jævnligt! Nå. * Chanel Noir. Den er jeg dog glad for. Et nyt medlem til min lille chanel familie. * En rosendahl skål. Den havde jeg også ønsket mig. Så det er også ok. * Armbånd fra Kranz & Ziegler. Også ønsket. Synes det er ret fedt. Den eneste gave jeg sådan er helt helt ægte glad for. * BB Creme - den forkerte. Altså er der nogen i det her firma der har læst min ønskeliste?! * Et gavekort til en behandling i Feet-A-fish. De der fiskebade til fødderne. Ikke ønsket, men glæder mig alligevel til at prøve det. * Og et regnsæt fra Helly Hansen. Det gad jeg altså ikke tage billeder af. 

Derudover fik jeg en shoppetur med min far på januarudsalg. Det er jo også rart. Men hvad jge virkelig, VIRKELIG ønskede mig, var jo det her: 

Dette smukke Calvin Klein ur. Var faktisk ret overbevist om at jeg fik det, hvilket kun gjorde skuffelsen endnu større, da den sidste gave var taget. 

Det er en lille, ubetydelig ting, men med mit følelsesflow igår gjorde, at det blev helt ubærligt. Hvis Mor havde været her, havde jeg fået det af hende. For hun vidste altid hvad jeg ønskede mig mest. 

Hold kæft hvor jeg savner hende. Savner hendes grin, hendes kærlighed til jul og alle hendes åndssvage men helt fantastiske juletraditioner. Savner hendes duft, hendes varme og hendes evne til at få julen til at være helt perfekt, selv midt i et kaos. Forstår slet ikke, at hun ikke er her og at hun ikke kommer hjem igen. 

Det er mærkeligt... Nu har jeg sat mig for, at det ur SKAL være mit. Om jeg så skal sælge alt hvad jeg ejer og har. På en eller anden twistet, materiel måde føler jeg at det må være hendes gave til mig. 
Så skal jeg bare lige skaffe 1.507 kr. 

Har I haft en god jul? Fået hvad I ønskede jer? 

// Over and Out

12 kommentarer:

  1. Åh synes virkelig det er synd for dig, at du har mistet din mor så tidligt! :( Kan godt forstå julen må være en ekstra svær tid!!

    Mht gaven er jeg virkelig lettet over at jeg ikke er den eneste der sidder tilbage med en rigtig ØV fornemmelse - og ja jeg er også snotforkælet når jeg siger sådan.. Men samtlige gaver skal byttes undtagen tre opbevaringsglas fra Bodum..
    Derudover var jeg næsten TUDE-færdig i går.. jeg har netop betalt en rejse til min kæreste, så han kunne komme med mig til New Zealand. Biletten kostede lige knap 10.000 kr og grunden til at jeg betalte var selvfølgelig fordi at han ikke havde råd. (Jeg er også selv på su, så er altså ikke fordi jeg er overdrevet rig..) Så fair nok at jeg ikke får nogen stor gave, men hvad får jeg så? En fucking bodylotion og en "conditioner HAND-fucking-wash" af ham fra the Body Shop!?! What the fuck? Blev simpelthen så pisse ked af det og så skuffet.. Vi har været sammen i tre år hvor vi også boede sammen og så slog jeg op - men efter 9 måneder fandt vi sammen igen og har nu været kærester i et år. Da jeg så spørger hvorfor han lige synes det var en håndsæbe han havde givet mig, så siger han at han ikke vidste det var en håndsæbe og at han var rigtig ked af at han ikke havde fundet en bedre gave. Flot... Hov, glemte jeg i øvrigt at sige, at hans stolthed ikke rakte langt nok til at fortælle hans forældre at jeg har betalt hans rejse. De tror derfor at jeg ikke har givet ham nogen julegave. Amen, tak. Tusind tak skat...
    Min kæreste er ellers normalt rigtig sød og dejlig, men må indrømme at jeg aldrig har været så skuffet og ked af det før over en gave. Og nu sidder jeg så her helt alene fordi han er til firmafest og nok lige nu danser med sin flirt fra den tid, hvor vi ikke var sammen. Great. Mine svigerforældre henter os kl 11 i morgen. #bliver en MEGET lang dag#

    Ups, det her indlæg blev lidt langt og meget selvcentreret. SORRY, havde bare brug for at komme ud med det - og tjae, du var lidt i samme båd ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Er tom for ord. SAY WHAAAAT?! Ej kan virkelig godt forstå du blev skuffet! Ej hvor nedern. Og ret ubetænksomt af din kæreste?! Havde han ikke en lidt bedre forklaring? Eller synes han at det var en helt ok gave? Ej jeg var blevet vred. Mest fordi det virker som om at han slet ikke har lagt tanke i det, og fordi han ikke fortæller sine forældre at du har betalt rejsen. Hvor tarveligt!
      I say, tag en snak med ham hvor du lige kommer ud med det. Ellers vil det gå og nage dig. Øv øv øv. Håber du får byttet de andre gaver til nogle rigtig lækre ting du bliver glad for, og at du får en snak med din kæreste.

      Kæmpe virituel krammer herfra!

      Kh Rodebutikken

      Slet
    2. OMG, hvad fanden? sad og blev helt vred da jeg læste det. det kan man da ikke byde sin kæreste? jo åbenbart.. er enig i at i skal have en snak.

      Slet
  2. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet
  3. Tusind tak for den virituelle krammer - den var der brug for :)
    Arj, nu får du altså lige hele historien, for har nok lidt brug for at komme ud med det, men vil bare så gerne det her forhold jeg har, at jeg helst ikke ser at mine veninder dømmer ham. Giver det mening? :/
    Situationen er sådan lige nu, at kæresten og jeg bor hver for sig i vores pisse lækre lejligheder til 7.000 kr om måneden - HVER. Han synes det er for tidligt at flytte sammen igen fordi jeg ikke har kommet med en ordentlig forklaring på hvorfor jeg var utro (og derfor slog op). Han arbejder alt det su'en tillader og ønsker ikke nogle lån til at klare sig.

    Jeg har så det sidste semester været i praktik på den anden side af landet (hvor praktikpladsen har betalt husleje og givet løn) og fremlejet min lejlighed imellem tiden og boet hos ham i weekenderne. Som tak for det har jeg handlet ind (og betalt) hver weekend og så har jeg købt et bord til 1700 kr til ham. Den deal synes jeg er okay fair, i og med at jeg på den måde har kunnet slippe for at bo hos mor og far i weekenderne eller på den anden siden af landet ;)

    Så i går nat da vi begge var kommet hjem til ham, så begyndte han så at sige tusind tak for den økonomiske hjælp i fht. mad, bord og rejsen og at han virkelig satte pris på det osv. Men helt ærlig, så orkede jeg bare ikke rigtigt at tage snakken med ham der, for var så kvalmende mæt af julemaden og egentlig bare rigtig ked af det over hans meget ubetænksomme gaver og dårlige undskyldninger for hvorfor hans forældre ikke fik at vide at jeg rent faktisk havde givet ham en gave.. Men du har nok ret i at jeg burde snakke med ham om det inden det hober sig for meget op.

    Tak fordi du gad læse min lang smørre af selvmelidenhed - det var lige det jeg havde brug for :)

    SvarSlet
  4. Vil altså bare lige fortælle, at Body Shop ikke kører med byttemærker, så du burde godt kunne få det byttet :)
    Og jeg vil så sige, at jeg kun bliver mopset, hvis jeg får gaver jeg absolut ikke har ønsket mig og så de ikke kan byttes. Det er nedtur!

    SvarSlet
  5. Jeg har fået de ultimative pensionistgaver. Alt i praktisk madlavningsgenstande, nips,cremer, varmepude, en lampe og nogle håndklæder..

    Alt imens jeg så min mor få chanelparfume (godt nok fra mig selv), espressomaskine, aromaterapi cremer og en ipad.

    ..... NÅ men jeg sætter mig da bare i hjørnet med min varmepude og min stegepande.

    (Skal lige siges ar jeg havde ønsket mig det jeg fik, men fortryder nu lidt praktisk-heden i det..)

    Kan godt forstå du savner din mor - det er bare noget sur muggen røv! :( Stort knus herfra!

    SvarSlet
  6. Jeg er virkelig ked af, at du ikke er glad for dine gaver. Og det her kommer måske til at lyde lidt prædikene (hvilket du virkelig ikke skal tage det som om!!!)... Men! Min far har så valgt at afskaffe julen i år nærmest. Vi havde intet juletræ, og han havde taget en beslutning på alles vejne om at der ikke var noget der hed julegaver. Som i overhovedet! Meeeen, vi holdt jul med min bror's kæreste, mor og søster, og de havde julegaver. Sidder så der. Uden juletræ. Uden julepynt. Og uden julegaver og kigger på at fire andre mennesker åbner gaver. Ja tak for en hyggelig jul. Første jul jeg har holdt hos min familie i Danmark i tre år. Bliver nok også den sidste. Gider jeg fandme ikke mere. Det handler ikke så meget om det materielle i det for mig - mere det at der rent faktisk er nogen der har tænkt "det her bliver hun virkelig glad for, så derfor køber jeg det til hende". Men næ nej. Ej for en god jul... Jeg er klar til at tage hjem til min egen lejlighed, gå på januar udsalg og få dem til at pakke alt ind til mig, så jeg kan sidde og åbner gaver for mig selv. Og vide det er ting jeg gerne vil have ;)

    Men glædelig jul, og håber at det var okay, selvom din mor ikke var der. Jeg er sikker på at hun holdt øje med jer alle sammen alligevel :)

    SvarSlet
  7. Åh din stakkel. Hvad 9 gaver, som ikke lige passer dig? Lille pus.
    Wow.
    Ville fandeme være rasende hvis jeg havde givet dig gaver i år.
    "En rosendahl skål, som jeg havde ønsket mig- så den er ok" OK? Bare OK?
    Jeg er forbløffet. Jeg fik 2 gaver i år. To! Havde jeg ønsket mig dem? Nej, Men hvor gør det mig glad at min familie tænker på mig og gider købe gaver.
    Jeg besøger ikke rodebutikken igen lige foreløbigt, det er helt sikkert. Din egoisme er kvalmende Føj.
    Håber du får dit grimme ur.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg tror ikke helt du har forstået situationen. Bevares, det kan lyde forkælet, det har jeg også selv skrevet. Men jeg har også skrevet, at jeg tror min skuffelse skyldes noget dybere, i tabet af mor. I hele følelsen af, at det bare ikke er rigtigt uden hende. Selv de mindste ting- såsom gaver, bliver kæmpe store. Ja jeg blev skuffet. Og jeg blev skuffet over at det var den forkerte chokolade vi fik til kaffen. Hvorfor det? Fordi det ikke var den mor købte. Det var ikke de gaver min mor ville gi. Det var ikke det rigtige pynt på træet. Det var ikke fucking rigtig jul uden min mor! Ja jeg kan ikke forvente at du med din sølle kommentar kan forstå noget så komplekst, og jeg ved ikke engang om jeg ønsker at gøre forsøget. Det handler ikke en kæft om hvor mange eller hvilke gaver jeg fik. Det handler om min måde at tackle den her abnormt svære situation på. Og jeg undskylder naturligvis at det ikke passer ind i din optik. Men jeg er heldigvis vant til folk der ikke kan se udover deres egen hellige næse.
      Hav en rigtig god dag.

      Slet
    2. .... Jeg er ikke sikker på at Rodebutikken vil ha' besøg af dig lige foreløbig heller, så den ligning går sgu lige op.


      Op i røven med det søde. Jeg har ønsket mig tusindvis af ting, og jeg har også fået dem - MEN så er jeg heller ikke mere i ekstase over det. Min bradepande er sgu også OK. ;)

      Og selvfølgelig er hele den her jul en skøge. Mor er der jo ikke og det bliver det netop ikke rigtig jul af. For der er faste traditioner der er forsvundet nu hvor hun er væk og det gør sgu ondt.

      Tusind knus herfra (bliver sgu så gal over sådan nogle bøvede kommentarer!! altså!!!)

      Slet
    3. Åh du er så sød Mulle F <3
      Det er sgu lidt skøge-agtigt det hele. Men din kommentar hjælper gevaldigt, ligesom alle de andre søde læseres gør det!

      Tak og krammer til dig!
      Håber du havde en god jul.

      Kh

      Slet