Afdelinger i Rodebutikken

søndag den 7. august 2011

My home is my castle

Sofaen er ankommet. Og den er skidefed. Er positivt overrasket. I får lige et billede:


Ting jeg ellers har tænkt over idag:
- Hvorfor Bitterfissen Bethany er så sur? (Jeg er dog fascineret af hende, læser hendes blog og prøver at forstå hvordan man kan holde ud at være så sur hele tiden)

- Om jeg egentlig har fattet det der kærlighed?

- Om banken mon opdager hvis jeg køber sushi om lidt og dermed går i overtræk?

- Hvad der egentlig ligger til grund for hungersnøden i Afrika og hvordan vi mon kan stoppe det når vi alle sidder og er så mega ego (undertegnede inklusiv - indrømmer gerne at jeg ikke føler mig rig nok til at donere) og ikke bliver ramt nok i skyldfølelsen og empatien ved at se billeder af små sultne børn, at vi gider gøre noget. Nej nej jeg ved godt at man som privatperson ikke som sådan kan gøre noget, men synes så samtidig også at FN kan sammenlignes med en helt almindelig forstadsbørnehave hvor sandkassen er blevet en krigszone. De store børn sidder i den ene ende og har alle de flotte og seje sandting, inkl. sandmøllen som alle vil lege med, mens de små børn sidder i den anden ende, kun med de ødelagte eller grimme sandting, og bliver truet til tilfredshed af de mellemstore børn der er ude i en krise over ikke at måtte være med i de store børns leg, og derfor prøver at få tilstrækkelig magt til at blive taget alvorligt. Og de store børn kan godt se at det er synd for de små, men de tør ikke gøre noget, for de vil helst ikke miste noget af deres seje legetøj, og da de endelig bestemmer sig for at gi' lidt, kan de ikke blive enige om hvad, hvor meget eller hvordan. Ja, sorry for metaforen, men så forstår jeg det bare meget bedre, og jo mere latterligt er det.

Og mere er der sådan set ikke at sige til det.

S er på ferie så der er stille på den front. Og NZ er stadig i NZ, og er netop blevet tagget på et billede på face hvor han danser tæt med en pige. Nå. Hmm.. Har stalket hende. Hun er grim. Og fra Australien. Hæ hæ. Så er chancerne minimale for at de bliver til noget. Men derfor kan de jo stadig godt knalde.. På den anden side så pønser jeg jo også på at knalde S. Så står den vel lige..

Anyways, så er der ikke sket så meget i Husum - Jeg har kæmpet en indædt kamp med en abnormt stor edderkop i mit linnedskab. Indtil videre har den vundet. Men krigen er ikke slut endnu! Nu har jeg lukket den inde. Så kan den sidde derinde og tænke over hvad den har gjort, og overveje om den ikke bare skal lægge sig på ryggen nu og spare os begge for besværet med støvsugeren. Havde den ellers på kornet tidligere på dagen, men så kom den lige tæt nok på, og jeg fløj i et ninjaspring gennem gangen for at undvige. Derefter har den ikke vist sig.. Dumme den. Jeg tager kampen op imorgen.

Hav det skønt, jeg vil smutte ud og udfolde mine kulinariske talenter i køkkenet (og hvis det går galt, så bestiller jeg sushi. Hvad er en kassekredit ellers til for?)

//Over and out - nu med sofa

Ingen kommentarer:

Send en kommentar