Små situationer man bør værdsætte mere i sit liv:

1. Når yndlingsblusen ikke er til vask
2. Når man indser, at man kan lave sin yndlingsret til aftensmad.
3. Når cyklen ikke er flad.
4. Når lejligheden har den helt rigtige temperatur når man kommer hjem.
5. Når ens hår bare sidder godt fra morgenstunden.
6. Når man alligevel når sin bus/tog, selvom man kommer for sent ud af døren.
7. Når man modtager en sms fra lige præcis dén person man håbede på.
8. Når mobilen/dankortet/nøglerne ligger præcis dér man troede de ville ligge, så man ikke behøver at lede.
9. Når der er råd til forkælelse.
10. Når man kommer hjem, lige akkurat tidsnok til sit yndlingsprogram.
11. Når yndlingssangen spilles i radioen.
12. Når man taber sin telefon, men opdager at den ikke har taget skade.
13. Når man har flere penge end man regnede med.
14. Når man modtager ros.
15. Lettelsen man føler, det øjeblik man træder ind ad døren til sin lejlighed, og indser at man ikke har flere gøremål idag.
16. Når man har 10 minutter ekstra om morgenen.
17. Når ens venner oploader/tagger en på et billede, bare fordi de synes man ser dejlig ud.
18. Uforudsete, oprigtige komplimenter.
19. Når man pludselig forstår/kan noget, man har brugt mange kræfter på at lære.
20. Når folk takker ja til ens invitation med engagement og glæde.
21. Når kjolen man har set på, er i ens størrelse.
22. Når folk lyser op i et smil når de ser én.
23. Når man mangler noget, og opdager at man har det liggende i sin taske.
24. Når man indser, at man rent faktisk har styr på økonomien/opgaven/arbejdet.
25. Når man får andre til at grine.

// Over and out

Svar på tidligere indlæg:

Ja, hvad gør man? Man panik-shopper. Mens man bruger al energi og hjernaktivitet på at glemme kolosalt mindre følelseskaos.
På 10 minutter er det lykkes mig at købe et par støvler, et menucard (til 20 kr - så det var ok), en nøglering (dén ovre til venstre - den er på tilbud på hjemmesiden til kun 39 kr), og et par øreringe.

Og igår trøsteshoppede jeg. Hvor jeg købte et Iphone-etui i samme farve som nøgleringen, fra Ordning & Reda, en ny håndcreme, tre nye rammer til min billedvæg som jeg lige skal have malet, og for 100 kr dimser i Tiger. Ville være gået mere amok, men det er en naturlov, at når man først har retfærdiggjort overfor sig selv, at det er ok at shoppe, så er der aldrig noget godt i butikkerne. Så jeg købte oveni hatten sushi med hjem selvom jeg ikke rigtig var sulten. Men som en slags protest. Den dårlige karma ramte mig så bare da jeg kom hjem, og spildte hvad der mindede om 2 liter soya ud over mig selv + dyne + sofa, fordi jeg synes at jeg sagtens kunne styre at spise i liggende position. Bandede det hele langt væk, trak en sweater over hovedet som fuldførte mit efterhånden ret iltre look og sjoskede i min soya-odeur ned på tanken og købte for 75 kr. blade og rittersport. Bare fordi.

Det er dyrt at være en rodebutik.

// Over and out

Øhm...

Hvad gør man når man bliver gladere når S skriver, end når NZ gør det...?

FML....

I now declare the official Christmas-present race, for open!

Jep. Så er vi igang.

I år vil jeg forsøge at være lidt på forkant med det hele, så alle udgifterne ikke hober sig op i december (det gør de sikkert alligevel, men leg lige med, ikke).
Jeg føler mig mega overskudsagtig, og har allerede lavet tusindsvis af lister over alle gøremål, julekort, julebag, juleudflugter og julegaver.

Og sidst-stående er altså skudt igang idag. Jeg fandt via en veninde denne utroligt lækre side, med utrolig billig makeup, og har dermed besluttet at alle af hunkøn i min famile, skal have julegave herfra i år. Det er utrolig SU-venligt, og meget af det, især deres "Studio"-line, ser rigtig lækkert og eksklusivt ud.
Så nu har jeg bestilt derfra, og glæder mig helt vildt til at få det, og se om det kan bruges. Og hvis det kan, så er halvdelen af julegaverne klaret, til samlet 500 kr. Det er jo ingenting. Mit lille SU-hjerte (og sikkert også min bankrådgivers) varmes ved tanken.

Så er kunsten så bare at lade det blive ved det, og ikke falde i fælden i næste måned, og købe mere junk til dem, bare fordi man (jeg) fristes af juletilbud med glimmer og glitter udover det hele. Kan ligeså godt sige det med det samme. Jeg er et MEGET let offer for markedsføring. Jeg køber alt. Næsten.

Nu vil jeg vende tilbage til julelisterne arbejdet, og glæde mig over, at det er fredag.

Happy friday to you all!

// Over and out - fra overskuds-rodebutikken (bare idag ihvertfald)

Have a pink day!

"Have a pink day!" er et fænomen fra gymnasietiden, som gik ud på, at man hapsede en af pigernes kalendre, valgte en gunstig dato (meget vigtigt - du skulle føle datoen) og malede siden for dagen helt lyserød, og skrev de magiske ord: "Have a pink day!". Udtrykket skal fortolkes som, "have a nice day", med dét tvist, at du skal bære noget lyserødt på dagen. Ellers er du en taber-abe.

Totalt ligegyldigt pladder fra memory lane, jeg ved det godt, men det er min blog, så jeg bestemmer. Hæhæ.
Og idag skal det (for en gangs skyld) ikke handle om mænd, mødre, mænd, arbejde eller... Mænd.

Dagen er hermed af mig dedikeret til at være Pink Day, og for lige at få jer alle i pink-humør, får I lige et sammensurium (hvordan staver man dog dét ord??) af pink "effekter", som min far ville kalde det.

Og jeg har selv lavet det, udfra denne side - totalt lækkert tidsfordriv - Her kan man lave sine egne collager med alle mulige ting (tøj, sko, møbler osv). Der en milliard+ ting at vælge imellem i alle mulige kategorier, og så kan man desuden se hvor man kan købe tingene. Ret sejt. 

Ikke at jeg på nogen måde er god til det - der er nogle virkelig flotte collager derinde. Men det er sjovt, og fedt hvis du lige leder efter et par røde sko, et par blå jeans, en hvid kjole eller noget helt fjerde.

Og så lovede jeg at det ikke skulle handle om mænd.. Men må lige ud med et klammo-udbrud om min chef. Så det gælder ikke.

Sad lige i min pause og hoppede rundt inde på asos.com og kiggede efter julefrokost-kjoler, da han sniger sig op bag mig, lægger hånden på min stol, og peger på en lille bitte sort, stram sag og derefter kigger på mig og smiler. AD! Jamen så hold da op! Jamen er det bare mig der synes der er noget forkert ved det? Det viser jo at han tænker over hvad han godt gad at se mig i - og så dén kjole.. Ej...

Og så sammenholdt med hans kommentar fra igår, hvor han "var glad for at jeg skulle være med til julefrokosten. Så skulle vi nok have en sving-om", så er klamhedsfaktoren altså alarmerende høj.

Nå, nok om det. Nok om (måske?) sexchikane, mænd og generel elendighed. Det er jo pink day = happy day.

Så nu tager jeg happy face på, og nyder resten af dagen. Skal med mor til Lyngby, og måske falder der en lille gave af. Og det er jo ikke så ringe endda.

// Over and out

Have a pink day!

It all sticks..

.. Tjek så lige mit nye wallsticker som jeg selv har designet, bestilt, hentet og sat op. Jeg synes det ser vold-lækkert ud:

Jeg er kort sagt vild med det. Jeg var en smule bekymret for, om de små tynde bogstaver ville klæbe til min dumme savsmuldsvæg, men der er ingen problemer. Det klæber bare.

Som så meget andet her i livet. Eller. I mit liv i hvert fald. Heriblandt:

- Saft (hvorfor skal det klistre så meget? Jeg har tabt noget jeg tror er saft på mit køkkengulv, og har skrubbet og vasket, men det bliver fanme ved med at klistre! Jeg er snart ved at tro, at det er en test from above. Eller bare konstatering af mine utroligt ringe evner til at vaske gulv. Either way.)

- Dårlig samvittighed (det er bare ikke til at komme af med, når den først har indfundet sig)

- Bad memories (det er jo selv-tortur. Men min hovedskal er indvendigt tapeseret med dem)

- Prismærkerne på mine nye lysestager (Hvad putter de bag på de der fandens små gule lapper?! Det skulle da bare være det der holdt husene sammen i Tyrkiet. Så havde de ikke rokket sig ud af stedet)

- Samtalerne med S (De klæber sig fast. Og jeg indrømmer gerne, at jeg også synes de er svære at slippe. Fik fandme nærmest abstinenser igår, da vi ikke havde skrevet i 3 dage. Hold nu op, hvor er jeg sørgelig.. Og så hoppede jeg i fælden.. Og skrev. Tag nu den mobil fra mig. Ikke.)

Desuden er jeg helt færdig. Har det som en skildpadde der ligger på ryggen = I problemer. Og i den slags problemer man ikke selv kan løse. Fordi man bare er hæmmet, og ikke kan gøre andet end at ligge og overveje sit næste træk. Som kan være et af følgende:

1. Bede om hjælp (kommer ikke til at ske)
2. Affinde sig med situationen og blive liggende og vente på et mirakel.
3. Acting Cool- Prøve at ligne en der har fuldstændig styr på det, trods modsigende signaler.
4. Gå i panik.

Svinger lidt mellem 3 og 4 på nuværende tidspunkt.

Og problemerne bunder ikke kun i de der mænd. Der ligger for eksempel også en slet-ikke-færdig projektopgave og skriger af mig på mac'en. Og en mor der er helt ude i torvene. På gorilla-måden (overdrevet og slet ikke til at styre). Og en sang som ikke skriver sig selv (har sådan lidt lovet at skrive en sang til min fars 50 års fødselsdag... Hvornår lærer jeg det der ord.. Hvad er det nu... NEJ!)

Og det er faktisk ret mange ting, når man har et hoved der er så rodet som mit, og i øvrigt slet ikke gider. Noget af det. Men faktisk bare gerne vil til Bali. Eller Goa. Og drikke mig fuld og lave ingenting.

Nogen der gider sponsorere en rejse? Bare en lille én?

// Over and out

Liv a'la Carte

Weekenden er slut, og mandag, den lille tilbagevendende luder, er her igen. Øv.
I det mindste forløb min weekend nogenlunde - Jeg fik nusset hundehvalp (som dog var rædselslagen for alle andre end min Bedste - det besværliggør nusse-processen lidt. Dog ikke så meget at jeg gav op. Den blev tvangsnusset. Og hader mig sikkert endnu mere nu. Lortehund.)
I får dog lige et billede:

Hugo - Ja, det hedder han altså.

Status på S: Vi har kun skrevet sammen én gang i løbet af weekenden (room for applause). Jeg er da stolt. Og forstod lidt bedre "sagens alvor", da jeg tjekkede mit telefonforbrug søndag aften, for denne måned. Hmm, bare et par enkelte sms'er? Gæt hvem der er S....

Det skal stoppe.. Snart.. Om lidt... Imorgen..

Nok om det.

I øvrigt er der 5 uger til NZ kommer hjem. Og jo tættere vi kommer, jo mere nervøs, panisk, og run-away-bride-alike bliver jeg. Er vitterligt i en form for panik-stadie. Hvilket jeg også tror er en af grundene til, at det er lidt svært at stoppe med at skrive med S. For det ved man hvad er. Jeg aner ikke hvad der venter mig med NZ. Om der overhovedet venter mig noget. Og jaja, lad os så sige at vi blev kærester. Men hvad så, når han rejser igen om et halvt år/ et år, som han taler om? FEDT, så er jeg bare efterladt. Igen. Loose.

Jeg tror bare jeg vil læne mig tilbage, forsøge at samle de stumper af normalitet jeg har i mit liv, og så ellers flyde med strømmen og se hvad der sker. Uden at panikke for meget. Lettere sagt end gjort, kan jeg så sige allerede nu.

FML.

// Over and out - fra arbejdsnarkomanen der ELSKER sine 12-timers arbejdsdage <3

Ej det kræver altså lige en sang at tygge på. En sang jeg lige fandt, da jeg surfede på youtube, mellem cigaret-rygende katte og genial dansk humor, og som jeg egentlig synes er ret sød. Ikke at den har nogen relevans overhovedet, men det er der jo aldrig rigtig noget herinde der har.

Så. Slut nu.

// Over and out - for real.



Hvor pinlig har man lige lov til at være?!

Jamen det vil jo ingen ende tage.

Jeg vælger selvfølgelig at skvatte ned af min kontorstol med 300 km/t, mens mægleren sidder og holder møde med et par kunder 3 skriveborde foran mig.

Altså hvor klods kan man lige være?! Skulle bare lægge noget ned i min taske og læner mig sidelæns ned for at nå min taske på gulvet, da stolen bare skrider under mig. Og BUMP - så ligger jeg og roder rundt nede under skrivebordet, med en skingert "Der skete ikke noget!" Og med 3 par øjne hvilende på mig, da jeg endelig, koksrød i hele hovedet, dukker op over bordkanten.

KARMA IS A F**KING BITCH!

// Over and out  - fra Husums største klods på stiletter..

Mørket kommer..

For første gang var det mørkt imorges, da jeg stod op.

Super deprimerende. Især når man ikke har nogen at stå op med. Det gør det altid lidt nemmere.
Oveni det var min elskede (og ny indkøbte!) yoghurt sur. Hvilket jeg fandt ud af på den hårde måde. ØV siger jeg bare.

Jeg kryber heldigvis i hi hos alle tiders Bedster om 6 timer (puha der er lang tid til, når man stiller det sådan op), og hygger hele weekenden. Og de har fået en hundehvalp som jeg skal nusse til hudløshed. Glæder mig allerede. Så kan verden altså godt passe sig selv lidt. Inkl. mænd.
Fik yderst foruroligende sms-korrespondance med S igår, jeg ikke helt ved hvad jeg skal gøre med.
I får den sku lige, så kan I selv bedømme. Forhistorie:
Vi taler om, at det er utroligt at hans forældre stadig er gift, og jeg har netop skrevet at jeg også vi have kernefamilie engang:

*Pause for dropped jaw* . Øhh okay? Jeg magter det ikke....  Hvad er det dog jeg roder mig ud i?

Det er vist godt jeg skal til udkantsdanmark i eftermiddag. Der er der sku da ikke noget der kan gå galt.
Der går det hele op i "Vild med dans", eftermiddagskaffe og laaaahaaaange samtaler om vejret igår/idag/imorgen. Det er så dejligt simpelt.

Vi ses på den anden side af weekenden!

// Over and out

Hit med sangen..

Hvis man tænker over det, er der jo oftest en sang tilknyttet alle vigtige personer i éns liv. Og så når man skilles fra denne person, så kan man slet ikke holde ud, at høre dén sang.. Underligt.

Hold kæft jeg får lukket meget pladder ud herinde. Gad vide om der er nogen der læser det? Hmm. Det er jo i princippet også ligemeget. Det er det pladder jeg har inde i hovedet, og det er rart at få ud.

Back to topic.

Mit sangrepitoire er dette:

X-kæreste 1: Franskmand - første store kærlighed.

X-kæreste 2: Egentlig ikke rigtig en kæreste. Men en meget betydningsfuld flirt. Som aldrig fik chancen for at blive til mere.

X-kæreste 3: Min seneste X. Og den sang kan jeg slet ikke holde ud at høre. Tuder nærmest bare ved tanken. Og sangen er ellers så god!

S: Jeg har netop hørt denne nye sang fra Rasmus Seebach. Og kom til at tænke på S med det samme. Er det mon sådan han har det? Med frygt for at lyde mega overlegen. Men synes VIRKELIG den passer godt..

P: Han har også sin egen sang. Han har måske betydet mere end hvad jeg umiddelbart har gjort udtryk for her på bloggen. Og nok om det, for han skal bare tilbage i glemmebogen! Men han har altså også en sang..

Min mor: Ja. Mere er der vist ikke at sige.

Min far: Den romantiske forestilling om en perfekt far/datter-sang til ens bryllup. Suk suk.

Mine søskende: Jeg er total høne-søster. De var pakket ind i bobbelplast fra top til tå, hvis det stod til mig.

Mine veninder: En for alle, og alle for en. So simple.

Denne er til mig selv. Når det hele er lidt (læs: helt vildt) nedern. Jeg synes den har en god tekst, og er en lille og enkel selvtillidsbooster.

Og så er der NZ: "I know you can't get what you want, but you can get me". Den sang spillede han for mig, aftenen inden han rejste. Puha... Der er lige lovlig mange tårer i øjenkrogen idag. "You're my medicine when you're close to me..."

Jeg ved ikke lige hvad jeg ville med dette indlæg.. egentlig har det intet formål overhovedet....
Hmm...
Så vil jeg i det mindste benytte det til at ønske alle der evt. læser med, en skøn eftermiddag - Så har indlægget da et formål.

Og nyd så tonerne til endnu en yndlingssang inden du smutter ud i verden:

http://www.youtube.com/watch?v=lU0ihOCfxu8&list=PL40364D605F73DC79&index=11

Hvem mon der er tænkt på her...

// Over and out fra Frøken Rodebutik som er i sit MEGET emotionelle hjørne idag..