Afdelinger i Rodebutikken

torsdag den 30. maj 2013

Klip en hæl, hak en...

.. Livmoder. Nemlig. Var til gynækolog her til morgen. Fordi jeg bløder, og ikke ved hvorfor. Min læge havde derfor sagt, at en henvisning til en "professionel" (nå, hvad fanden er du så?? Doktordame?!) var bedst.

Lægger ud med at tro, at jeg bare skal tjekkes. På en eller anden måde. Lidt naivt. For ender med at ligge i den klassiske positur, med en scanner en meter oppe i eget kød, og se på mine egne æggetokke. Som i øvrigt er enormt pæne. Det sagde gynæ'en i hvert fald. Måske var det bare for at få mig til at se lidt lysere på det, da hun efterfølgende fortalte at hun ville lægge noget lokalbedøvende (jep, nål oppe i.. ) og derefter klippe (nemlig!) lidt ud til prøver. Godt så.

Nu ligger jeg så og har rimelig ondt af mig selv. Og ondt generelt. Og må ikke have sex de næste par dage. Egentlig ret dårligt timet, når det er Bornholmerens fødselsdag imorgen, og man da godt ville have givet et lille fødselsdagsknald. Men det bliver så ikke til noget. Han er vist også ligeglad. Han er bare bekymret for mig. Han er altså lidt sød.

Nu vil jeg lige give mig selv en times tid eller to i sengen med en panodil og et stykke vandmelon, og så skal jeg vist ud og købe en gave til mig selv.

Fordi det er torsdag, lønningsdag og klip/hak/stik/av-dag. Så må man gerne.

// Over and Out

torsdag den 23. maj 2013

Bornholm, Regn & Kærlighed

Jeg overlevede Bornholm. Faktisk var det en skøn tur (kunne måske godt have undværet alt det der sild og svigerfamilie, men det gik), og vi nød vejret, øen og hinanden. Og nårh ja, knaldet som kaniner hver gang vi fik chancen for det. Svigerforældrenes badeværelsesbord bliver aldrig det samme igen... 
 Sol over Gudhjem... Puha... 

Mere sild...

Hammershus



Ellers har den foregående uge budt på mange andre ting end en tur på solskinsøen. Udover at være blevet optaget på ISUP SummerSchool på CBS (yay!), har jeg bl.a. været til mit livs første fodboldkamp: Brøndby-FCN, midt i orkanens øje på Sydsiden. Skulle jo have den fulde oplevelse med øl, "fællessang"(mest bare en masse lålålålå eller uoh-uoh) og hash (vidste slet ikke at det var en del af det. Men hva' faen. When in Rome..) Desuden har jeg købt mig fattig i HAY (det er SÅ pænt jo!), drukket kakao i regnvejret med Lillebror af min indflyttergave til mig selv (igen, Royal Copenhagen er også virkelig pænt), og fået nye Converse af søde Farmand. 
Fest på Sydsiden

Display Me - Nu glæder jeg mig bare til at min far har tid til at komme og sætte dem op for mig! 



Kakao af de fine Contrast Krus fra Royal Copenhagen 

Så fine, nye Converse. 

I know. Et lidt dødssygt indlæg. Men det bliver bedre! Jeg lover det. Jeg prøver bare pt. at holde skuden nogenlunde flydende. Synes det hele er lidt svært. 


// Over and Out


tirsdag den 14. maj 2013

Så letter jeg anker

lige om lidt i hvert fald. Og faktisk skal vi flyve. Men alligevel. Jeg skal til Bornholm. Og møde Bornholmerens ophav. På den onde klinge.
Vi flyver fredag formiddag, og kommer hjem mandag aften. Efter at have mødt, mor, far, søstre, tanter og onkler, venner, forældres venner og dertilhørende børn. På samme tid.

Bliver en lille smule forpustet ved tanken. Men glæder mig også meget til at være sammen med Bornholmeren på udebane. Han har lovet at tage mig med rundt på øen, og vise mig sit barndomshood. Og så forestiller jeg mig, at vi skal have hed og romantisk sex i de lune sommeraftener i annekset, hvor vi skal sove.

Det skal nok blive helt godt. Hvis jeg forstår noget som helst af hvad de siger. Ellers må jeg jo gå all-in på smil-og-nik-metoden.

// Over and Out

fredag den 10. maj 2013

Nogle gange...

.. Har jeg bare ikke lyst til at leve mere.

Hvorfor skal alting være så svært? Og hvorfor gør jeg tilsyneladende altid alting forkert...

Lortedag. Igen.

// Over and Out

lørdag den 4. maj 2013

Lessons in the art of Nørrebro Living

Ja, udover lige at være sikker på, hvilken dør man prøver at låse op i egen opgang, er der et par andre ting man som tilflytter fra Downtown Husum skal være opmærksom på, når man flytter til den store by.

# Tal ikke med folk i træningscentret
De kan simpelthen ikke håndtere det. De kigger på dig som om du var 1. gal, 2. vil stjæle deres shampoo eller 3. slå dem ned og derefter stjæle deres shampoo.

# Stop ikke på cykelstien
Once you're on it, you are fucking on it! Og man må bare ikke stoppe. Sådan er reglerne åbenbart. Og hvis du alligevel gør det, kan du være helt sikker på eder og forbandelser fra mindst 3 andre medcyklister, mens de hjuler videre afsted på byens ukronede vanvidsmotorvej.
Så du må bare håbe, at der hvor du skal hen, er der mulighed for at svinge ind i en gård, mellem to biler el. direkte ind i en Mustafa Kebab (som i øvrigt serverer "drive in" durum gennem vinduet nede ved Peter Fabers gade).

# Hav ikke sex med altandøren åben
Altså. I gode gamle Husum, stod bygningerne ikke så tæt, og man kunne sagtens (næsten uden problemer) have et vindue åbent om sommeren, og lade det falde sammen med en omgang lagengymnastik.
Det er en smule anderledes nu.
Bornholmeren var på besøg, og da sommeren endelig har besluttet at vende næsen mod Danmark, havde vi åbnet altandøren for lidt gennemtræk. Og dét faktum, kombineret med min forsatte mangel på gardiner (skal virkelig have sat dem op. Snart. Skal bare lige lære at håndtere en boremaskine. Kan man tage den slags kurser på aftenskole?) skabte en yderst akavet situation, da vi besluttede at udfolde os på lagnerne.

Midt i akten, hører vi pludselig en lyd. En piften. Jeg tænker at det nok bare er nede fra gaden, men så lyder den igen. Sammen med et... tilråb. Stærkt refererende til mit lydspor. Som jeg da indrømmer ikke var det mest stille af sin slags.
Flot. Og så ligger man der, og overvejer situationen nøje.
Skal man forsætte? Skal man stoppe? Skal man svare?
Vi kommer frem til en kombination hvor vi skruer ned for "blusset", jeg klapper i, og vi færdiggør vores forehavende. De havde jo set og hørt os, så hvorfor ikke bare blive ved?

Men jeg behøver vist ikke sige at det var en smule akavet resten af aftenen...
Tror vist bare vi har lært ikke at have åben altandør når ens genbo kan se og høre det meste (åbenbart).

Flot, Rodebutik, rigtig fint. Og velkommen til Nørrebro.

Tror bare jeg tager en pose over hovedet mens jeg går og forbereder mig selv til titlen som kræmmer. Jeg har lejet en stand på sommermarkedet v/ TAP 1 og Rema 1000 på Calsberg grunden imorgen, hvor jeg sælger ud af ting og sager. Kom endelig og gør et fund (man må også godt komme og sige hej hvis man kan finde mig.)

Ml. 10 og 16 på Pasteurvej 51 (v. rema 1000), Carlsberg grunden, KBH V.

// Over and Out


onsdag den 1. maj 2013

De tror de ved

De tror de ved det. At jeg har det fint. At det er slut nu. At alt det onde, sørgelige, uretfærdige, farlige - er slut.

De turde knap spørge dengang. Et lille kram, et kort, en blomst. Nu er det også slut.

Jeg smiler. Bevares. Jeg griner. Jeg arbejder, træner, lever, elsker. Men ved I hvad jeg også gør?

Jeg græder.

Jeg skriger.

Jeg råber.

Jeg sørger.

Jeg kæmper.

Jeg kæmper for at holde mig ovenvande - kæmper for glæden, trivialiteterne, sommeren, karrieren og menneskerne i mit liv. Men mest af alt kæmper jeg for mit liv.

Er det store ord? Måske. Men når du hver dag er bange for at åbne øjnene, fordi du ikke ved om det bliver en god eller en dårlig dag, om du nu bliver mindet om hende og dit tab igen, eller om du igen idag bare er alene med sorgen og smerten.

De tror jeg har det godt. De tror bare det er stress eller pres fra "den virkelige verden" efter skolen.

Måske er de bange. Måske har de glemt det.

Jeg er bange. Jeg har ikke glemt det. Det skræmmer mig, at sorgen river i mig, og tager mig som gidsel i mit eget liv. Og ikke mindst, at jeg er alene. For de tror de ved, at jeg har det godt.


Jeg har det ikke godt.

Men de tror de ved...


// Over and Out