Her er så stille...

Man kan fanme godt mærke det er sommerferietid. Både i og udenfor blogland. Har surfet lidt rundt i krogene hos folk herinde, men der sker ingenting. Højst et lille pip om en drink i Costa Rica eller en jordbærkage hos mormor (det er faktisk mig selv. Var i udkantsdanmark i weekenden, og blive fedet op og nyde den snert af sol vi allernådigst er blevet tildelt af vejrguderne.)


Fanme godt jeg ikke skal nogen steder hvor bikini er reglementeret påklædning. Kastede kød, knogler og ungdomssløvsind ned i bikinien fra sommeren '05 så snart en solstråle ramte mormors baghave. Kun for uheldigvis at stå foran det kæmpe Marie Antoinette-værdige gulv-til-loft spejl i hendes soveværelse, hvor INTET bliver overladt til hverken fantasi eller glemsel.

...


... Havde 4 baller. Plus de rigtige. Og fandt i øvrigt ud af at "frisk rosa" med årene i skabet var blevet til blanding af kødpølse/bleg-tysker-farvet, og egentlig de fleste steder gik i et med egen hud.
Tilgengæld var mine bryster blevet mindre..

.. Lorteland.

Så jeg indledte krævende ambivalent forhold til krop, der skiftevis fik mig til at kampkværne hjemmebag, og løbe som en gal rundt i kvarteret med skovlende armbevægelser, lungerne oppe i halsen og "Eye of the Tiger" brølende ud af høretelefonerne.

Så alt i alt en fed weekend, som sluttede med en date med DSB. Gik dog ikke godt. Følte ingen kemi. Der var ligesom ikke rigtig plads til mig i forholdet (5688 passagerer til omkring 50 sæder er bare ikke sjovt en mandag morgen. Stoleleg fik pludselig en helt ny, mere aggressiv betydning).

Og nu er det tirsdag. På den lidt leverpostejsagtige måde. Kan dog nyde, at Bornholmeren er hjemme fra sin ferie, og har købt jordbær jeg kan smæske mig i på altanen mens han læser om masokistiske, rige teenagere. Burde virkelig snart udvide min horisont via ham Jussi. Han er jo vældig populær. Er bare ikke sikker på jeg magter mere forskruethed i min hverdag?

På den anden side har jeg snart seriøst brug for et indspark der kan holde mit system igang. Tilbringer jo pt. de fleste dage på CBS, i selskab med hvad jeg ville kalde det menneskelige svar på kodimagnyl. Den er stensikker hver gang. Så snart han begynder, føler jeg mig helt slået ud. Han er så kedelig, at selv fuglekiggere på 7 dages nat-observation af sløruglen ville være en fest i sammenligning.

Godt der findes kaffe.

Og internet. Hvis så bare blogland ville vågne lidt op, så jeg ikke ender i evig søvn efter min kære professors søvndyssende metoder. Tænker på denne hver gang jeg ser ham:

Sværger, at der må være en relation. Bortset fra cute-faktoren. Den ejer han så absolut ikke, med sine bukser helt oppe under armhulerne, sokker i sandalerne og et "jaah?" efter hver sætning.

Sikke en fest.

// Over and Out